Grovboller

grovboller-sunde-boller-bagvaerk-opskrift-7-ingredienser-2

Disse nemme grovboller er luftige, bløde og sprøde, sunde og grove, og så smager de bare LÆKKERT. Grovbollerne indeholder kun 7 ingredienser, som du formentligt allerede har stående i skabet, så de er nemme og hurtige at bikse sammen på en weekend morgen eller på en hverdag med lidt ekstra god tid!

Nemme grovboller med kun 7 ingredienser

Som du måske ved, hvis du har hængt ud her på siden i noget tid, så rummer bloggen alverdens opskrifter på bagværk… og i særdeleshed boller. Jeg knuselsker hjemmebagte boller, og jeg elsker at eksperimentere med forskellige meltyper, hævetider og opskrifter med og uden surdej.

Jeg kan rigtig godt lide de forskellige smage og teksturer man kan skabe med alle de forskellige teknikker, men derfor skal der stadig være plads til den helt simple grovbolle, som også smager vidunderligt.

grovboller-sunde-boller-bagvaerk-opskrift-7-ingredienser-2
grovboller-sunde-boller-bagvaerk-opskrift-7-ingredienser

Det gik nemlig op for mig den anden dag, at bloggen ikke rummede en opskrift på simple grove boller med masser af luft og god smag. Den opskrift får I her, for sådan en kan man altså ikke leve uden.

Grove boller uden fancy ingredienser

Grovbollernes ingrediensliste er holdt uhyre simpel, og alle ingredienser er noget du formentlig allerede har stående i køkkenskabene. De lækre og luftige grovboller består af vand, gær, honning, creme fraiche/græsk yoghurt, hvedemel, fuldkorns hvedemel og salt. Mere simpelt bliver det nærmest ikke, og sammensætningen af ingredienser giver den perfekte bløde, sprøde, saftige, luftige og SKØNNE morgenbolle, som virkelig vækker glæde på ethvert morgenbord.

Jeg synes, at grovbollen er perfekt, som den er, men er du glad for kerner/frø/birkes/havregryn eller lign. så kan du fint drysse dem ovenpå inden bagning.

GOD BAGELYST <3

grovboller-sunde-boller-bagvaerk-opskrift-7-ingredienser-2

Prøv også andre opskrifter på sunde boller fra min bagværkskategori: lyserøde sunde boller med juice pulp, kerneboller med gulerod eller luftige fuldkornsboller.

Find opskriften på lækre sunde grovboller her:

grovboller-sunde-boller-bagvaerk-opskrift-7-ingredienser

Grovboller

Grovbollerne er luftige og sprøde, og samtidig sunde og grove. Find den lækre opskrift på grove boller med 7 ingredienser her.
4,59 fra 12 stemmer
Antal: 15 stk
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse15 minutter
Hævetid8 timer
I alt8 timer 35 minutter

Ingredienser

  • 600 ml vand
  • 12 g gær
  • 1 tsk honning (eller sukker)
  • 1 dl creme fraiche (eller græsk yoghurt)
  • 400 g hvedemel
  • 250 g fuldkorns hvedemel
  • 1 lille spsk groft salt

Instruktioner

Dej (aftenen før)

  • Kom vand, gær, honning og creme fraiche i skålen til din røremaskine og rør indtil alt er opløst
  • Kom melet ned til væsken lidt af gangen, tilsæt salt og rør på lav hastighed til dejen er fri for klumper
  • Lad dejen stå og trække i 15-30 min, og tænd herefter maskinen på høj hastighed. Rør indtil dejen slipper siderne på skålen og kan bestå glutentesten. Dette tager ca. 12-15 min.
  • Glutentesten består i at du skyller dine hænder med vand, tager et stykke dej mellem to fingre og strækker den. Kan dejen strækkes papirtyndt ud er den rørt færdig, hvis ikke, rør lidt længere, og lav testen igen! Det er meningen, at dejen er tynd.
  • Sæt dejen til hævning natten over i køleskabet. Jeg hælder min dej ned i en oliebeklædt bøtte med låg eller et vådt klæde over. Olien gør, at dejen er nemmere at få ud af bøtten morgenen efter, uden at luften bliver ødelagt.

Bagning (om morgenen)

  • Tænd ovnen på 250 grader varmluft og lad to bageplader stå derinde og blive varme. Sæt bolledejen på køkkenbordet imens ovnen varmer op.
  • Drys mel på køkkenbordet, vend en dejskraber i melet og hæld dejen ud af skålen vha. dejskraberen.
  • Skær én bolle ud af dejen af gangen og pas på ikke at ødelægge luftbobler undervejs. Du kan bruge dejskraberen til at gøre bollerne runde eller blot bevare det kantede udseende.
  • Placer bollerne med god afstand mellem hinanden på to stykker bagepapir, og drys evt. med lidt mel.
  • Træk bagepapirerne over på hver sin varme bageplade, og kom dem i ovnen.
  • Bag bollerne i ca. 15 min. Når du tager bollerne ud skal de være mørke og gyldne. De er bedre, hvis de får lidt farve, da det gør dem sprødere udenpå og mere fugtige indeni.
  • Lad dine færdigbagte grovboller køle af på en rist inden de skæres over og spises.

Noter

Obs! Mel kan være forskelligt, så målene er vejledende!
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
4,59 from 12 votes (9 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
20 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments