Kanelbrød med marcipan

Kanelbrød med marcipan 1
Opskriften på svampet kanelbrød er udviklet i samarbejde med Valsemøllen.

kanelbrod-marcipan-saftigt-svampet-bedste-opskrift-

Dette kanelbrød smager FANTASTISK. Intet mindre. Hvis du kan lide kanelsnegle og kanelsnurrer, så kommer ud til at elske dette brød. Herhjemme var brødet i hvert fald væk på få minutter, da først det kom i kontakt med et par kagesultne mænd.

Opskriften kan måske nemmest beskrives som en forvokset kanelsnegl forklædt som et brød (eller måske kage er mere beskrivende?) og forkælet med lidt revet marcipan. Jeg synes, at marcipan sætter prikken over i’et på den forrygende kage, men kan sagtens udelades, hvis du mest er til den helt klassiske remonce. Udover det hyggelige element i, at man kan dele brødet i mellem sig ved at skære skiver, så slipper man også for eventuel dårlig samvittighed over antal af snegle man fortærer – man starter bare med et tilpas stort stykke af brødet, så er det problem ligesom løst 😉

Blødt, snasket og svampet kanelbrød

Kanelbrødet er svampet og luftigt, og fyldt med den skønneste smørrige kanelremonce med brun farin. Der er skruet godt op for mængden af af remonce, så hele brødet er sindssygt snasket, sticky og lækkert uden tørre kedelige kanter. Det her brød kræver servietter ved indtagelsen – og rigeligt af dem!

kanelbrød
kanelbrød
kanelbrød
kanelbrød

Kanelbrød med marcipan i samarbejde med Valsemøllen

Til brødet har jeg anvendt Valsemøllens økologiske hvedemel, som jeg har skrevet en del om herinde før. Det er nemlig det hvedemel jeg stort set altid bruger, fordi melet har glimrende bageegenskaber, er let at arbejde med og bidrager med en dejlig mild smag. Hvedemelet er genial til blødt og luftigt bagværk som denne kanelkage, som samtidig bliver sprød på toppen.

Jeg har snoet mine kanelbrød, så de får et lettere rustikt udseende, men du kan sno eller flette brødene nøjagtigt som du har lyst til. Du skal blot huske at folde enderne godt ned under brødene, så alt fyldet ikke flyder ud under bagningen.

Men vigtigst er, at smagen og luftigheden er GARANTERET lige gyldig om du snor eller fletter: det har Valsemøllen og jeg sørget jeg for!

kanelbrod-marcipan-saftigt-svampet-bedste-opskrift-

Er du vild med kanelbrød? Prøv også: kanelsnegle, kanelsnurrer, kardemommesnegle med wienerdej eller æblebrud.

Find opskriften på kanelbrød med remonce her:

kanelbrod-marcipan-saftigt-svampet-bedste-opskrift-

Kanelbrød med marcipan – den bedste opskrift!

Kanelbrød med marcipan og remonce smager fantastisk. Kagen er perfekt til brunchbordet eller eftermiddagskaffen og smager af mere. Find den lækre opskrift her!
4,80 fra 5 stemmer
Antal: 2 brød

Ingredienser

Dej

  • 2,5 dl mælk
  • 25 g gær
  • ½-1 tsk stødt kardemomme
  • 60 g sukker
  • 1 æg (+ 1 til pensling)
  • 525 g hvedemel
  • ½ tsk groft salt
  • 80 g blødt smør (i tern)

Remonce

  • 200 g blødt smør
  • 200 g brun farin
  • 15 g kanel

Øvrigt

  • 100 g marcipan (revet)
  • Perlesukker

Instruktioner

Dej

  • Hæld mælken i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt kardemomme, sukker, æg og løbende også mel. Rør ingredienserne sammen til der ingen klumper er, og tilsæt herefter salt. 
  • Ælt dejen til den er glat, blank og slipper skålen, og kom smør-ternene i dejen ca. halvvejs. Jeg bruger røremaskine på middel hastighed og det tager min maskine 10-15 min at ælte dejen færdig.
  • Sæt dejen til hævning et lunt sted i en time under et klæde, og herefter ½ time i køleskabet.

Remonce

  • Pisk smør, brun farin og kanel sammen til det bliver en smule luftigt. At piske fremfor at røre gør det meget nemmere at fordele på dejen senere.

Kanelbrød

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Dejen vendes ud på et bord drysset med mel, og rulles ud i en rektangel med en tykkelse på ca. 1/2 cm.
    kanelbrød
  • Smør remoncen ud over dejen med en spatel, så den er jævnt fordelt (og kommer ud i alle hjørner). Drys med revet marcipan.
    kanelbrød
  • Rul forsigtigt dejen til en pølse og træk den ud, så den bliver en anelse længere. Halver pølsen i længden, så du har to lige lange pølser.
    kanelbrød
  • Halver begge pølser på midten af kanelsneglen med en brødkniv, men bevar en del af den ene ende. Pas på med ikke at klemme så hårdt, at remoncen ryger ud. Sno de to pølser, og læg dem på et bagepapir med god afstand i mellem sig. De hæver en del! Det er vigtigt at enderne er godt hæftet under brødene, så fyldet ikke flyder for meget ud.
    kanelbrød
  • Lad gerne brødene efterhæve et kvarters tid, og pensl brødene med æg og drys evt. med perlesukker.
  • Bag brødene i ovnen i ca. 16-20 min. Hold godt øje undervejs, og bag dem til de er gyldne.
  • Lad kanelbrødene køle lidt af på en rist inden servering.
  • Hvis du ønsker mere snaskede og skinnende kanelbrød kan du pensle kanelbrødene med lidt sukkervand efter bagning. Sukkervandet laves ved at blande lige dele sukker og varmt vand og røre grundigt rundt.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments