Æblebrud med nødder og chokolade

Æblebrud med nødder og chokolade 1
Opskriften på æblebrud med hasselnødder og chokolade er udviklet i samarbejde med Kanzi®.

æblebrud-hasselnødder-chokolade-kanel-opskrift-2

Jeg elsker æbler!

Især æbler som er sprøde med en tilpas balance mellem sødme og syre, som smager af noget og som ikke er melede. Det er lige præcis hvad Kanzi®-æbler er, hvorfor jeg er teamet op med producenten for at vise jer, hvordan man også kan anvende de lækre kvalitetsæbler. Altså når man ikke lige guffer dem i sig, som de er 😉

Æblebrud med hasselnødder og chokolade

Æblebrud med hasselnødder og chokolade er min favorit måde at indtage æbler på pt. Æblebrud er en lun og blød bolle med en syrlig-sød smag af Kanzi®-æble, noter af varme krydderier, sprøde ristede hasselnødder og en skøn smag af mørk chokolade. De er geniale til eftermiddagskaffen med familien, som en hurtig morgenmad eller som weekendforkælelse. Æblebrudene har en skøn og afdæmpet smag, så de er mere end bolle, end de er kage, men stadig tilsat lidt ekstra smagsforkælelse i form af Kanzi®-æbler og chokolade. Tilsæt et generøst lag smør på toppen ved servering, og de vil glæde selv de mest kritiske maver.

aeblebrud-hasselnødder-chokolade-kanel-opskrift-2
æblebrud
aeblebrud-hasselnødder-chokolade-kanel-opskrift-3
aeblebrud-hasselnødder-chokolade-kanel-opskrift-3

Bløde æblebrud med varme krydderier i samarbejde med Kanzi®

Inden du scroller ned til selve opskriften vil jeg lige bruge et par linjer på at introducere Kanzi®-æblerne for jer, da jeg først lige har fået øjnene op for de sprøde venner for nylig.

Kanzi® er en krydsning mellem Gala og Braeburn æbler og har en vidunderlig balance mellem sødme og syrlighed, og er knasende sprødt og lækkert. Egentlig er der ikke meget mere at sige om Kanzi®-æblerne, end at de duer i alt lige fra salater til disse bløde æblebrud. Og på farten naturligvis! Både i ren æbleform og kamufleret i disse æblebrud. Mmmhhh!

Er du ved at være klar til lune æblebrud med smør? Sving forbi dit lokale supermarked og gå på jagt efter Kanzi®-æbler, og så er du klar til at hoppe i køkkenet!

aeblebrud-hasselnødder-chokolade-kanel-opskrift-3

Praktisk bonus info: æblerne forhandles bl.a. i Meny, Netto, Bilka og Føtex!

Er du vild med opskrifter med æbler? Prøv også: ovnbagt grød med æble, æbleboller, mysligrød med æble og nougat, æbekompot eller byggrød med æble og dadelkaramel.

Find opskriften på et lækkert æblebrød her:

æblebrud-hasselnødder-chokolade-kanel-opskrift-2

Æblebrud med hasselnødder og mørk chokolade

Bløde og lækre æblebrud med hasselnødder, mørk chokolade og sød-syrlig smag af Kanzi®-æbler.
4 fra 4 stemmer
Antal: 15 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse12 minutter
Hævetid1 time 30 minutter

Ingredienser

Dej

  • 2,5 dl mælk
  • 25 g gær
  • 3 spsk honning
  • 1 tsk kardemomme (stødt)
  • 2 tsk kanel (stødt)
  • Evt. 1 nip ingefær (stødt)
  • 1 æg
  • 400 g hvedemel
  • 100 g sigtet speltmel
  • ½ tsk groft salt
  • 100 g blødt smør

Fyld

  • 50 g mørk chokolade
  • 50 g hasselnødder (ristede og afskallede)
  • 2 æg
  • 4 stk Kanzi® æbler

Instruktioner

Dej

  • Kom mælk, gær, honning, kardemomme, kanel og ingefær i en røreskål til en røremaskine og rør indtil gæren er opløst.
  • Rør ægget i væsken, og tilsæt hvedemel, sigtet speltmel og til sidst salt lidt efter lidt under omrøring.
  • Skær det bløde smør i tern og stil til side.
  • Ælt dejen i ca. 12-15 min ved middel-lav hastighed til dejen er blank, smidig og slipper kanterne på skålen. Tilsæt smørret ca. halvvejs, så det har god tid til at blive inkorporeret godt i dejen.
  • Stil dejen til hævning et lunt sted i en times tid med et fugtigt viskestykke over. Dejen skal hæve til ca. dobbelt størrelse.

Brud

  • Imens dejen hæver igangsættes fyldet. Rist hasselnødderne på en pande til de er gyldne og gnid skallerne af.
  • Hak de afskallede hasselnødder og den mørke chokolade groft og kom i en lille skål.
  • Riv æblerne groft og stil til side. Pres evt. lidt væske ud af æblerne, men endelig ikke for meget, da det giver ekstra fugt til bollerne.
  • Når dejen er færdighævet hældes den ud på et meldrysset bord og trækkes ud i bredden, så der er god plads til fyld.
  • Lav en fordybning i midten af dejen og fyld den med hasselnødder, mørk chokolade, revet æble og æg. Fold dejens sider ind over fyldet og hak dejen godt i stykker, så det hele bliver blandet sammen.
  • Del dejen i 15 lige store stykker og placer æblebrudene på en bageplade beklædt med bagepapir. Dæk dem med et viskestykke og lad dem hæve i 30 min imens ovnen varmer op.

Bagning

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Bag æblebrudene i ca. i 12-15 min til de er gyldne.
  • Placer æblebrudene på en rist og nyd dem lune med smør.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
4 from 4 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
1 Comment
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments