Grov æblekompot med vanilje, kanel og kardemomme

Grov æblekompot med vanilje, kanel og kardemomme æblemos æblegrød

Jeg er tosset med æbler, og især i kombination med dejlige efterårskrydderier. Denne æblekompot er mildest talt perfekt ovenpå en varm portion havregrød kombineret med sprøde nødder og en klat syrlig skyr på toppen. Det smager helt vildt godt.

Grov æblekompot på grød med skyr

Noget der også smager helt vildt godt, er denne grove æblekompot med vanilje, kanel og kardemomme. Jeg har lavet den på samme måde i flere år, for hvorfor ændre noget, som fungerer? Jeg synes personligt, at det er fantastisk, at der er æbler, som ikke er udkogte, men hvis man godt kan lide den helt lind, kan man lade æblerne koge mere, eller blende kompotten inden den hældes på glas.

Kompotten er fantastisk ovenpå en varm havregrød med en klat syrlig skyr og ristede mandler.

Grov æblekompot med vanilje, kanel og kardemomme æblemos æblegrød

Er du også vild med æblekompot? Prøv f.eks. at bruge kompotten i bagt grød med æble, peanutbutter og mørk chokolade!

Find opskriften på grov æblekompot med vanilje, kanel og kardemomme her:

Grov æblekompot med vanilje, kanel og kardemomme 1

Grov æblekompot

4,86 fra 7 stemmer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 1 kg æbler ((vægt med skrog))
  • 1 dl vand
  • 1 vaniljestang Reklame for med24.dk ((kan fint erstattes af vaniljepulver))
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 tsk kanel Reklame for med24.dk
  • 1 tsk kardemommme
  • 4-5 spsk kokossukker Reklame for med24.dk ((smag til. Mængden kan variere meget alt efter hvor sure æblerne er))

Instruktioner

  • Vask alle æblerne, skær dem i mundrette stykker og kom dem i en gryde sammen med vandet. Jeg skræller ikke æblerne, da jeg godt kan lide at skrællen giver bid, men hvis du hellere vil have grøden mindre grov, så skræl dem først.
  • Del vaniljestangen i to, skrab kornene ud, og kom både korn og stang over i gryden til æblerne.
  • De resterende krydderier kommes ved, og grøden koges til konsistensen er, som du gerne vil have den. Jeg kan godt lide at noget af massen er mos, imens noget af den stadig er deciderede æblestykker (dog selvfølgelig kogt helt møre).
  • Når grøden er kogt færdig fjernes vaniljestangen. Grøden hældes på glas og opbevares i køleskabet.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram

6 kommentarer

  1. Det lyder så lækkert – lige sådan en opskrift jeg har ledt efter! Kan man mon erstatte kokossukker med almindelig sukker, og hvor meget vaniljesukker vil du tænke, der skal til, hvis man vælger det frem for en vaniljestang? 🙂

    • Hej Rikke,
      Hvor er det dejligt at høre. Du kan sagtens erstatte kokossukker med almindeligt sukker, og så smage til med vaniljesukker til sidst, så den bliver, som du godt kan lide den 🙂
      Knus Anna

    • Hej Pernille,

      Jeg vil skyde på, at den kan holde sig ca. 2-3 uger på køl! Jeg har endnu ikke oplevet at den er blevet dårlig, for den holder aldrig mere end et par uger herhjemme 🙂

      Knus Anna

4,86 from 7 votes (7 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering