Surdejspandekager med havtornmarmelade

Surdejspandekager med havtornmarmelade 1
Opskriften på surdejspandekager med en lækker og syrlig havtornmarmelade er udviklet i samarbejde med Dansukker.

svampede-surdejspandekager-med-havtornmarmelade-dansukker

Den anden dag lavede jeg (og spiste, naturligvis) saftige surdejspandekager med en kraftig og syrlig havtornmarmelade, som smager viiiirkelig godt. Lyder det ikke lækkert?

Min far kaldte marmeladen for en “voksenmarmelade”, da han smagte den, fordi det er en simpel, sød og syrlig marmelade, som smager kraftigt af den karakterisk syrlige og unikke havtorn. Jeg tror egentlig også, at den dur fint til børn, men den karakteristiske havtornsmag skal man naturligvis være til. Surdejspandekagerne smager desuden vidunderligt under marmeladen, og er geniale, hvis du ofte har overskydende surdej, fordi du ivrigt fodrer din surdej, når den skal gøres klar til bagning eller bare skal holdes i tip top form. Det kender du naturligvis nok kun, hvis du faktisk er hoppet med på surdejsbølgen, men efter Corona-hjemmeperioden er der vel nærmest ikke flere tilbage i det danske land, som ikke er hoppet med på trenden? Eller hvad? 😉

Ikke desto mindre, så er disse luftige og svampede surdejspandekager med havtornmarmelade på toppen en af de bedste (som i BEDSTE) ting, du kan anvende dine surdejsrester til. Surdejen bidrager med en dejlig syrlig smag, og du får brugt de surdejsrester, som ellers ville have endt i skraldespanden. Et sidste godt argument for at lave pandekagerne er, at de er en fortrinlig måde at skabe en anledning til at skovle havtornmarmeladen ned på 😉

Luftige og lækre surdejspandekager med overskydende surdej / surdejsrester

De små tykke surdejspandekager spiser jeg med en hjemmelavet havtornmarmelade og mascarpone, så mundfulden bliver saftig, cremet, sød og syrlig. Både havtornmarmelade og surdejspandekagerne smager syrligt, men afbalanceres dejligt af sukker, så de går sindssygt godt i spænd. Et glimrende makkerpar, hvis jeg selv skal sige det – især hvis man er glad for syrlige mundfulde.

De smukke, vitamin-rige bær er i sæson fra august til oktober, så det er med at være på udkig, når du slingrer dig på stranden de næste par uger. Hvis altså sommervejret holder. Hvis ikke, så er der jo al mulig grund til at hoppe i køkkenet og forkæle dig selv (og evt. familien) med luftige surdejspandekager med havtornmarmelade. Eller hvis du ikke har ferie: måske bare en hurtig ostemad med havtornmarmelade på vej på job? Den her marmelade dur til det hele.

surdejspandekager med havtornmarmelade - bedste opskrift
surdejspandekager med havtornmarmelade - bedste opskrift
surdejspandekager med havtornmarmelade - bedste opskrift
surdejspandekager med havtornmarmelade - bedste opskrift

Syrlig og frisk havtornmarmelade i samarbejde med Dansukker

Havtornmarmeladen jeg plaprer om er lavet ved brug af Dansukkers syltesukker. Tidligere har jeg altid bare brugt almindelig sukker, når jeg har lavet marmelade og syltetøj, men syltesukker er jo vanvittigt smart. Det indeholder alt, man skal bruge til at gøre syltetøjet lækkert og holdbart: sukker, pektin fra citrusfrugter, kaliumsorbat og citronsyre. Så slipper man for at have alt sådan noget liggende, hvis man ikke sylter så tit, og syltesukkeret giver en skøn marmelade konsistens uden det store besvær. Læs mere om syltning med syltesukker her, hvis du er interesseret: https://dansukker.dk/sylteskolen.

Man kan både lave havtornmarmeladen helt cremet, eller man kan bevare de hele bær, og dermed biddet fra kernerne. Jeg er mest til, at man lader marmeladen være grov, men hvis du ikke er til det, er begge fremgangsmåder beskrevet i opskriften (og vist på billederne).

Hop du hellere ned og find opskriften – det er tid til at din mave skal beriges med surdejspandekager me havtornmarmelade.

syrlig havtornmarmelade

Er du vild med opskriften på luftige surdejspandekager? Prøv også mine opskrifter på amerikanske pandekager, mandelpandekager eller chocolate chip pandekager.

Find opskriften på svampede, små og tykke surdejspandekager med den bedste havtornmarmelade her:

svampede-surdejspandekager-med-havtornmarmelade-dansukker

Surdejspandekager med havtornmarmelade

Prøv opskriften på luftige, svampede, små og tykke surdejspandekager med en syrlig, afbalanceret og lækker havtornmarmelade. Det smager fantastisk!
5 fra 1 stemme
Antal: 10 store stk eller 15 små stk

Ingredienser

Surdejspandekager (10-15 stk)

  • 150 g hvedemel
  • 20 g sukker fra Dansukker
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 1 nip salt
  • 150 g surdej
  • 1,5 dl mælk
  • 1 æg (delt i æggeblomme og æggehvide)
  • 30 g smør

Havtorn marmelade (1 mellemstort syltetøjsglas)

Yderlige topping

  • Mascarpone

Instruktioner

Havtorn marmelade (laves dagen før – serveres kold)

  • Kom alle ingredienser i en gryde og kog op.
  • Lad marmeladen simre på lav varme i ca. ½ time på lav-middel varme.
  • Skold et lille marmeladeglas med kogene vand og kom marmeladen i glasset. Du kan hælde marmeladen direkte på glas, eller vælge at si kernerne fra først, og gemme den væske, der er tilbage uden kerner. Si kernerne fra, hvis du er til en glat marmelade, og lad være, hvis du godt kan lide din marmelade med lidt bid. Jeg foretrækker min med bid!
  • Opbevar marmeladen i køleskabt i et tætlukket glas.

Surdejspandekager

  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Smelt smørret og lad det køle af.
  • Kom æggeblomme, surdej og mælk i skålen til de tørre ingredienser, og pisk det sammen. Tilsæt smeltet smør og pisk dejen lind.
  • Pisk æggehviden stiv, og vend den forsigtigt i dejen med en grydeske.
  • Steg surdejspandekagerne i smør på en middel-varm pande, og vend dem, når de har bobler i overfladen og undersiden er lysebrun.
  • Server surdejspandekagerne med mascarpone og havtornmarmelade.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments