Æbleboller med nødder

aebleboller-med-hasselnodder-grove-opskrift-sund
grove-aebleboller-med-hasselnodder-opskrift-sund

Æbleboller med hasselnødder og saftige små æbletern er den perfekte efterårsbolle. Æblebollerne er svampede i konsistensen, har en mild smag af kardemomme, kanel og æble, og så smager én bolle altså bare af flere. Bollerne er gode på morgenbordet, men fungerer også fortrinligt som side kick til eftermiddagskaffen med et godt lag smør på.

Svampede æbleboller med kardemomme og kanel

Som du måske har set på min Instagram eller læst i mit indlæg om min søndag morgen, så har jeg været på Samsø med min søde veninde Maria hele weekenden. Maria er også madblogger, så foruden at slappe af, gå lange ture og drikke varm kakao hyggede vi os også med at lave en masse mad og udvikle nye opskrifter med æbler fra æbletræerne i haven. Et af projekterne var disse saftige æbleboller med en smule fuldkornsmel, som vi nød godt af både lørdag og søndag.

sunde-aebleboller-med-hasselnodder-grove-opskrift
aebleboller-med-hasselnodder-grove-opskrift-sund

Nemme hjemmelavede koldhævede æbleboller

Foruden at smage vidunderligt så er disse koldhævede æbleboller også noget af det nemmeste bagværk, man kan give sig i kast med. Man skal naturligvis have lidt ingredienser på lager, men derudover er det bare at røre dejen sammen, sætte den på køl natten over, fordele bollerne med et par skeer på en bageplade med bagepapir og bage dem i ovnen i 15-20 minutters tid morgenen efter. Nemmere bliver det altså bare ikke at virke super overskudsagtig med hjemmebag.

Jeg håber, at du vil prøve opskriften og forsøde din efterårsferie (eller arbejdsuge) med lidt godt til ganen! Jeg har i hvert fald allerede bagt dem igen her efter, at jeg kom hjem fra sommerhustur, for det var simpelthen umuligt andet…

soendag-mogen-morgenbord-brunch-morgenmad-hygge-samsoe-sommerhus

Er du vild med nemme koldhævede boller som ikke kræver æltning? Prøv også mine grødboller, speltboller, kerneboller, mysliboller med pære eller brusebadsboller.

Find opskriften på grove æbleboller med hasselnødder her:

aebleboller-med-hasselnodder-grove-opskrift-sund

Æbleboller med hasselnødder

Æbleboller med hasselnødder er den perfekte efterårsbolle. Find den fantastiske opskrift på de svampede boller med saftige små æbletern og fuldkorn lige her.
5 fra 1 stemme
Servings: 7 store boller
Forberedelse8 timer 20 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt8 timer 35 minutter

Ingredienser

Dej

  • 3 dl vand
  • 1 dl æblemost (kan erstattes med vand)
  • 10 g gær
  • 1 tsk sukker (eller honning)
  • 300 g hvedemel Reklame for med24.dk
  • 100 g groft mel (f.eks. fuldkorns hvedemel)
  • 1 tsk kanel Reklame for med24.dk
  • ½ tsk kardemomme Reklame for med24.dk (kan udelades)
  • 1 æble (alm. størrelse)
  • 1 dl nødder (hasselnødder, valnødder, mandler eller lign.)
  • 2 tsk groft salt Reklame for med24.dk

Til pensling

  • 1 æg

Instruktioner

Dagen før

  • Kom vand, æblemost, gær og sukker i en skål og rør grundigt med en grydeske til gæren er opløst.
  • Tilsæt hvedemel, groft mel, kanel og kardemomme, og rør dejen grundigt sammen.
  • Skær æblerne i små tern og hak nødderne groft. Bland æbler og nødder i dejen sammen med salt.
  • Dejen sættes på køl natten over (enten med et fugtigt klæde eller låg over, så fugten holdes inde i skålen).

Bagning

  • Om morgenen varmes ovnen op til 225 grader (alm. ovn eller varmluft).
  • Bolledejen tages ud af køleskabet, og bollerne placeres på en bageplade vha. to skeer. Dyp skeerne i en lille skål med vand mellem hver bolle, så dejen ikke klistrer til skeerne.
  • Pensl bollerne med æg, og bag bollerne i den forvarmede ovn i ca. 15 min (ved varmluft) eller ca. 20 min (ved alm. ovn) til de er gyldne og lyder hule, når man banker på undersiden. Hold øje, alle ovne er forskellige.
  • Lad bollerne køle en smule af på en bagerist, inden de skæres over og spises med smør eller andet godt.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

4 kommentarer

  1. Uhm de lyder lækre! Kan man erstatte gær med surdej og hvor meget skal man i så fald bruge? Jeg er blevet helt vild med at bage med surdej så nu vil jeg gerne bruge surdej HELE tiden😂😂😂 Tak for alle de gode opskrifter, jeg er vild med dem❤️

  2. Fulgte opskriften til punkt og prikke – og de er HELT flade. Det er en ommer ?

    • Hej Eva,

      Tak for din kommentar. Jeg har selv bagt bollerne med stor succes flere gange, siden jeg postede opskriften. Jeg kan se på Instagram, at der er flere andre, som også har haft god succes med opskriften, så det er ikke nødvendigvis den, der er noget galt med 🙂
      Kan du forestille dig, hvad der kan have været gået galt i processen? Mit umiddelbare forslag er, at det drejer sig om gær med manglende hæveevne eller mel. Der kan være meget forskel på mel, både ift. hvor gammelt det er, hvor meget protein der er i osv. osv. Så dejen f.eks. har været for tynd, og de derfor ikke har kunne hæve op.
      Jeg håber, at du får succes en anden gang.
      Vh Anna

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering