Koldhævede speltboller

koldhævede speltboller med havregryn

Jeg har tidligere berettet, at nybagte boller med et generøst lag smør er en af mine livretter. Den livsfilosofi står jeg ved, og det er især gældende for disse fantastiske koldhævede morgenboller med spelt og hørfrø. Opskriften er en ny variation af mine koldhævede boller med hasselnødder, og jeg kan egentlig ikke helt beslutte mig for, hvilken version, jeg synes er bedst. Den bedømmelse må være op til jer! Begge opskrifter er i hvert fald virkelig lækre og godkendt af min hårdeste kritiker (min kræsne kæreste).

Speltboller med tandsmør

For mig er morgenboller en weekendting som kan give mig (og min mave) en rungende følelse af lykke. Der er simpelthen ikke noget mere hyggeligt end at tage en bolledej ud af køleskabet om morgenen, og på under en halv time have et komplet morgenbord klar. Det indebærer ofte speltboller akkompagneret med nybrygget kaffe, diverse glas med marmelade, smør, stearinlys og bare at læne sig tilbage i stolen og nyde.

koldhævede speltboller med havregryn

Hvorfor lave koldhævede speltboller?

  1. Fordi du hverken behøver at klargøre en surdej, ælte eller sågar at røre ved dejen på noget tidspunkt.
  2. Fordi bollerne bliver sprøde udenpå og luftige og lækre indeni.
  3. Fordi dejen kan stå på køl i flere dage, så du hele weekenden kan forme noget af dejen til boller, smide dem i ovnen og være overskuds-agtig hver eneste dag.

koldhævede speltboller med havregryn

Prøv f.eks. at server bollerne med lemon curd, marmelade eller bærkompot.

Find opskriften på koldhævede speltboller her:

koldhævede speltboller med havregryn

Koldhævede morgenboller med spelt og hørfrø

4,53 fra 38 stemmer
Servings: 7 boller
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 15 g gær
  • 400 ml vand
  • 1 spsk honning Reklame for med24.dk
  • 50 g speltflager ((eller havregryn))
  • 50 g hørfrø Reklame for med24.dk
  • 1,5 tsk havsalt Reklame for med24.dk
  • 150 g fuldkornsspeltmel
  • 200 g hvedemel Reklame for med24.dk

Instruktioner

  • Med et piskeris (håndkraft) blandes vand og gær grundigt sammen til gæren er opløst
  • Tilsæt honning, speltflager, hørfrø og salt. Rør igen
  • Mel tilsættes lidt efter lidt, så dejen til sidst får en konsistens som en tyk grød
  • Blandingen sættes på køl natten over (enten med film eller låg over, så fugten holdes inden i skålen)
  • Om morgenen varmes ovnen op til 225 grader (varmluft)
  • Bolledejen tages ud af køleskabet, og bollerne placeres på en bageplade. Det er nemmest hvis man gør former dem med to skeer. Efter hver bolle er formet og lagt på bagepladen kan man med fordel dyppe skeerne i en skål med vand, så dejen ikke klistrer så meget til skeerne. Drys evt. med lidt mel på bollerne, så de får looket som på billederne
  • Bollerne bages i den forvarmede ovn i ca. 13-15 min til de er gyldne og lyder hule, når man banker på undersiden. Hold øje, alle ovne er forskellige
  • Lad bollerne køle en smule af på en bagerist, inden de skæres over
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

31 kommentarer

  1. Hej
    Jeg har forsøgt med opskriften og brugt de meltyper jeg skulle. Men efter at de 150 g fuldkornsmel kom i(jeg brugte en øko), kunne jeg kun tilsætte 100 g hvedemel og selv der, måtte jeg tilsætte ekstra vand efterfølgende (hvilket ikke kunne redde dejen helt🙈) dagen efter var dejen stort set ikke hævet og bollerne blev hårde udenpå og klæg efter indeni🙈 har du et godt råd?

  2. Jeg er løbet tør for honning, ville en spiseske sukker kunne klare det i stedet?

  3. 4 stars
    Skønt med en opskrift på ren speltmel. Tåler ikke de kulhydrater der er i den moderne hvedemel. Har prøvet bollerne. Synes de er lidt for flydende og bliver noget flade. Tænker at den skal have noget mere mel næste gang og så må jeg bare ælte lidt med hænderne eller i maskine hvis det er konsekvensen.

    • Kære Anita,
      Der kan godt være forskel på mel (selvom det har samme navn), så det kan sagtens ske, at du skal anvende en anelse mere, så dejen bliver tykkere! Den skal gerne være som en tyk havregrød der giver en anelse modspil, når du rører i den! Du kan også ælte dejen, men det er ikke nødvendigt med denne type dej, hvis blot den får den rigtige konsistens! 🙂

      Kh

  4. 5 stars
    Hej ☺️
    Det her er da den letteste og bedste opskrift nogensinde. Jeg er fan!

  5. 5 stars
    Hej Anna,
    Tak for en skøn blog! Har bagt dem her maaange gange. Nu stiller jeg et skørt spørgsmål. Vil gerne fryse en portion af de færdige boller, så jeg kan tage dem op af fryseren, når jeg får veer 😊 de mætter nemlig så dejligt.
    Tror du, at de kan fryses?

    De varmeste hilsner herfra

    • Hej Christine,
      Hvor er det bare dejligt 🙂 Det kan du tro, at du fint kan. Tø dem op natten over, og lun dem på en brødrister (uden at skære dem over) eller i ovnen om morgenen, så skulle de blive lækre igen! 🙂
      Knus Anna

  6. Heeej 🙂
    Jeg leder efter en opskrift på “fødselsdagsboller” men min svigermor vil gerne have lidt fuldkornsspelt mel i – tror du man kan lave disse uden hørfrø og speltflager? Så de bliver mindre grove? 🙂

  7. Dejlige boller, tak for opskriften. Vil gerne lave dobbelt portion, er det så også dobbelt op på gæren?

    • Hej Torben,
      Jeg tænker ikke, at du behøver at doble gærmængden op – du kan evt. give dem lidt ekstra hævetid i køleskabet, så skulle gærmængden fint være tilstrækkelig 🙂
      Knus Anna

  8. Hej. Jeg har lige prøvet at lave bollerne, de er rigtigt gode og nemme at lave. ??MVH Sussi Havskjær.

  9. Hej Anna
    Jeg har endnu ikke prøvet din opskrift endnu, men påtænker at bruge den i weekenden. Jeg er vild med, når bollerne er luftige indeni og samtidig har lidt “fugt”. Ved du om opskriften vil kunne klare en deciliter græsk yoghurt? Eller er bollerne mon fugtige nok i forvejen? Jeg plejer at lykkedes godt med den græske yoghurt i andre opskrifter på koldhævede boller!
    Mange hilsner
    Janine

    • Hej Janine,
      Det lyder som en glimrende idé at lave bollerne i weekenden. Jeg har ikke erfaring med at tilsætte græsk yoghurt i disse boller, men vil skyde på, at det fint kan lade sig gøre. Jeg synes bollerne er dejligt luftige i sig selv, men ikke nødvendigvis “fugtige” på den måde som du ønsker. Jeg synes du skal kaste dig ud i at tilføje lidt græsk yoghurt, og hvis dejen virker for tynd, så spæde op med en smule mel. Lad mig endelig høre, hvis du prøver.
      God sommer!
      Knus Anna

  10. Hej Anna
    Jeg vil gerne bage med speltsurdej. Kan jeg anvende det i denne opskrift og så reducere gær til på størrelse med en ært?
    Mh Jane

    • Hej Jane,
      Jeg har desværre ingen erfaring med speltsurdej, og jeg plejer derudover altid at ælte min dej grundigt, når den indeholder surdej, så her må jeg desværre være dig et svar skyldigt 🙂 Håber du finder en løsning, og hivs du giver dig i kast med det, må du endelig skrive, hvordan det gik!
      Knus Anna

  11. Er det muligt man kan lade vær med at koldthæve bollerne? Altså hvis man kommer ekstra gær i også lade det hæve i kortere tid?

  12. Helt klart den bedste opskrift på koldhævede boller, jeg har prøvet (har prøvet nogen stykker). Sprød skorpe uden at være sej, og ikke mindst smager de dejligt. Mums ? tak for opskriften.

  13. Du skriver dejen kan stå i køleskabet flere dage. Ved du hvor mange dage maks? ?

    • Hej Helle,
      Jeg har kun prøvet at lade den stå i køleskabet i 2 dage over en weekend. Det gik fint. Hvis du prøver at lade dejen stå længere, må du endelig give en tilbagemelding på resultatet. Og alternativt er bollerne også rigtig gode flere dage efter, dér kan man blot give dem en tur på en brødrister 🙂
      Knus Anna

      • Hej Anna
        Kan nu fortælle jeg har prøvet, at have dejen i køleskabet i 5 dage (lavede dobbeltportion). Og det kan IKKE anbefales ?
        De bliver helt flade og smagte ikke godt! Allerede på dag 4 kunne jeg se, at den var blevet meget “våd”. Overvejede om jeg skulle have givet den mere mel på dag 4. Men det er ikke prøvet og ville nok heller ikke hjælpe på den dårlige smag.
        Så tror at de er 2 maks 3 dage, som du selv skriver ?

        • Hej Helle,
          Tak fordi du vender tilbage med resultatet! Ærgerligt at dejen ikke kunne holde så længe. Du må holde dig til de 2 dage, og så spise LÆKRE boller i stedet. Haha! 🙂 Rigtig god weekend,
          Knus Anna

  14. Hej Anna,
    Fantastiske boller, perfekt til mig der kører FODMAP. Jeg bruger kun speltmel og det fungerer
    så godt. Tak for en så nem mode at bage på.
    Mvh Eva

  15. Hej Anna,
    Tak for gode opskrifter 🙂
    Jeg har lige købt en KitchenAid og er meget glad! 😉 I denne opskrift står der “håndkraft”. Betyder det at bollerne ikke kan laves med en røremaskine? :/
    Ligenu vil jeg kun lave ting med røremaskine 😉
    Tak! 🙂
    Med venlig hilsen Louiza

    • Hej Louiza,

      Dejligt du følger med, og er glad for opskrifterne!
      Skønt med en ny røremaskine! Du kan sagtens røre opskriften sammen på røremaskine også, men det er ikke nødvendigt for succes.

      God fornøjelse med bollerne!

      Knus Anna

4,53 from 38 votes (35 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering