Koldhævede boller med hasselnødder – lækreste og nemmeste opskrift!

Opskriften på koldhævede boller er udarbejdet i samarbejde med Vangsgaard Treat

Har du prøvet at komme hasselnødder i dine morgenboller? Hvis ikke, så får du muligheden nu. Jeg lover dig, det smager helt fantastisk i disse koldhævede boller, som samtidig er vildt nemme at lave!

Denne form for boller har fulgt mig siden jeg var barn, hvor min mor lavede dem på slump, og rørte dem sammen inden sengetid, så de kunne hæve natten over i køleskabet. Netop derfor har jeg et helt specielt forhold til koldhævede boller, og for mig emmer de af kærlighed og hyggelige familieminder. Bollerne er dejligt sprøde og grove (men ikke for grove), fyldt med kerner og er samtidig dejligt mættende. De er ufatteligt nemme at lave, og kræver hverken en røremaskine eller en surdej, og man skal faktisk på intet tidspunkt have fingrene i dejen. Det er bare at røre dejen sammen om aftenen, forme bollerne med to skeer om morgenen og så ind i ovnen. Nemmere bliver det ikke!

Hvorfor lave disse koldhævede boller?

Jeg kan gøre det meget simpelt for dig:

  1. De smager fantastisk og har en dejlig sprød skorpe.
  2. Du behøver aldrig røre ved dejen.
  3. Du behøver blot én skål, ét piskeris/ske og en ovn dagen efter. Nemmere bliver det bare ikke

Find opskriften på koldhævede boller med hasselnødder her:

4.78 fra 9 stemmer
Koldhævede boller
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
15 min
Samlet tid
25 min
 
Antal: 8 stk
Ingredienser
  • 4 dl vand
  • 15 g gær
  • 50 g solsikkekerner
  • 30 g hørfrø
  • 1 tsk. groft salt
  • 20 g grofthakkede hasselnødder
  • 1 spsk hampefrø
  • 1 spsk græskarkerner
  • 200 g hvedemel
  • 125 g fuldkornsmel durum eller spelt
  • 25 g grahamsmel
Sådan gør du
  1. Med et piskeris (håndkraft) blandes vand og gær grundigt sammen.
  2. Tilsæt alt andet end mel og rør grundigt sammen.
  3. Mel tilsættes lidt efter lidt, så dejen til sidst får en konsistens som en tyk grød.
  4. Blandingen sættes på køl natten over (enten med film eller låg over, så fugten holdes inden i skålen).
  5. Om morgenen varmes ovnen op til 225 grader (varmluft).

  6. Bolledejen tages ud af køleskabet, og bollerne placeres på en bageplade. Det er nemmest hvis man gør former dem med to skeer. Efter hver bolle er formet og lagt på bagepladen kan man med fordel dyppe skeerne i en skål med vand, så dejen ikke klistrer så meget til skeerne. 

  7. Bollerne bages i den forvarmede ovn i ca. 13-15 min til de er gyldne og lyder hule, når man banker på undersiden. Hold øje, alle ovne er forskellige.

  8. Lad bollerne køle en smule af på en bagerist, inden de skæres over

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

 

 

Skriv et svar

Luk menu