Ristet brød med hummus og bagte tomater

ristet-broed-med-hummus-avocado-bagte-tomater-

Et stykke ristet brød med hummus, grov avocadomos, flage salt, bagte tomater og ristede græskarkerner og sesamfrø var min frokost den anden dag. Behøver jeg sige, at det var en af de bedre?

Ristet toast med hummus, avocado og tomat

Selvom jeg har en madblog, og kontinuerligt skal generere nye idéer til opskrifter, er det altså også ofte, at jeg er helt tom for idéer selv. Som da jeg stod nede i Netto i går, og brugte gud ved hvor lang tid på at finde på aftensmad. Måske fordi jeg bruger så meget tid på at tænke på mad? Hvem ved. Ikke desto mindre, så resulterer det ikke så sjældent i, at jeg spiser en virkelig kedelig frokost. Ofte havregryn med mælk eller en simpel rugbrødsklapsammen. Men nu skal der nye boller på suppen. Fremadrettet vil jeg bestræbe mig på at rekreere denne sag så ofte, som jeg kan. For det var da bare meget bedre, og hummus har jeg altid på lager. Om ikke andet lige 10 minutter væk. Så må vi se hvor længe den vision varer i travle perioder.

ristet-broed-med-hummus-avocado-bagte-tomater-
hummus-nem-hurtig-laekker-perfekt-tilbehoer-klassisk-kikaerter-paa-daase-opskrift

Ristet brød med hummus, avocadomos og bagte tomater

Inspirationen til denne skønne servering, opstod egentlig da jeg bladrede igennem en af mine kogebøger MORGENMAD. Jeg linker lige til bogen på SAXO her, hvis du er interesseret. I bogen var nemlig en opskrift på ristet brød med hummus, guacamole og en masse frø og kerner. Jeg besluttede mig for at gå med en på nogle måder mere simpel, og så alligevel udvidet version. Min version af anretningen består nemlig af ristet brød, simpel avocadomos, hjemmelavet hummus, samt bagte tomater på toppen. Det er SÅ lækkert – og du må i køkkenet!

Det er faktisk første gang, at jeg har kombineret hummus og avocado. Kombinationen af deres bløde konsistenser bliver perfekt forenet med ristede kerner og søde bagte tomater med bid fra skindet. Jeg kan sige så meget, at det bestemt ikke er sidste gang, jeg laver ristet brød med hummus, avocadomos og bagte tomater. Hverken til frokost eller brunch! For mmhhhhh!

ristet-broed-med-hummus-avocado-bagte-tomater-

Er du vild med brød med fyld til brunch? Prøv også: ristet brød med ricotta og æblekompot, croque madame, panini med serranoskinke og sennepsmayo eller bruschetta med tomat og pesto.

Find opskriften på toast med hummus og bagte tomater her:

ristet-broed-med-hummus-avocado-bagte-tomater-

Ristet brød med hummus, avocado og bagte tomater

Ristet brød med hummus, avocadomos og bagte cherrytomater er lækkert som en del af et brunchbord eller som frokost.
5 fra 3 stemmer
Antal: 1 person
Forberedelse10 minutter

Ingredienser

Avocadomos

  • ½ stor avocado
  • Lidt citronsaft
  • salt og peber

Yderligere

Instruktioner

  • Rist brødet på en brødrister, og mos imens avocadoen sammen finthakket løg, citronsaft og en smule salt og peber.
  • Læg det ristede brød på en tallerken, og smør hummus på.
  • Kom avocadomosen ovenpå hummusen, og dernæst de bagte cherry tomater.
  • Drys med sesamfrø og græskarkerner (gerne ristede).
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments