Grøn pesto – klassisk basisopskrift

gron-pesto-hjemmelavet-klassisk-basisopskrift-

Grøn pesto er en af de mest alsidige ting, man kan lave i et køkken, og kun fantastien sætter grænser for anvendelsen. Grøn pesto smager skønt blandet sammen med pasta eller små kartofler, som smagsgiver på sandwichbrødet med pålæg eller blot som en dip til grøntsagsstænger.

Pesto er oprindelig italiensk, og laves af olivenolie, frisk basilikum, parmesan, hvidløg, pinjekerner og smages til med salt. Den grønne pesto kan varieres i det uendelige, og jeg har derfor valgt at udgive opskriften som en basisopskrift, da man fint kan anvende forskellige nødder/kerner, krydderurter og lign., og stadig få et fantastisk godt resultat.

Hjemmelavet grøn pesto med basilikum

Jeg har næsten altid et glas hjemmelavet pesto stående i køleskabet, da det ofte hænder, at jeg har nogle af ingredienserne liggende, som godt kunne bruge lidt førstehjælp. Hjemmelavet pesto er en fantastisk måde at få tømt køkkenskabene på, og spiser du den med det samme, så er det super lækkert at tilsætte en cremet avocado, inden du eksempelvis vender det sammen med pasta.

gron-pesto-hjemmelavet-klassisk-basisopskrift-
gron-pesto-hjemmelavet-klassisk-basisopskrift-

Grøn pesto med mandler, cashewnødder eller pinjekerner

Som beskrevet ovenfor kan grøn pesto varieres i det uendelige. Ved udskiftning af ingredienser får pestoen naturligvis en anden smagsprofil, men jeg har endnu kun oplevet, at den har smagt godt i variationer. Eksempelvis kan krydderurter som basilikum, rosmarin og persille bruges, og aller helst laver jeg en pesto, hvor jeg kombinerer dem alle. Den præcise brug af ingredienserne afhænger dog altid af, hvad og hvor meget jeg har på lager.

Citronsaft kan nemt erstattes med limesaft, mens du både kan anvende mandler, cashewnødder, solsikkerkerner og afskallede hasselnødder som alternativ til de oprindelige pinjekerner. Pinjekerner er dog altid en sikker vinder, så de finder ofte vejen til min pesto. Hvidløg, parmesan, olivenolie og salt/peber, er ingredienser jeg altid anvender, da de efter min mening bare SKAL være til stede i en god hjemmelavet pesto.

gron-pesto-hjemmelavet-klassisk-basisopskrift-

Vild med pesto? Prøv også min grove galette med grøn pesto, skinke og bagte tomater eller mine brunch bruschetta med grøn pesto, tomat og æg.

Find opskriften på grøn pesto her:

gron-pesto-hjemmelavet-klassisk-basisopskrift-

Grøn pesto

Grøn pesto smager vidunderligt af sommer. Pesto kan varieres i det uendelige, og anvendes både på brød, med pasta eller kartofler. Find min bedste opskrift her.
3 fra 5 stemmer
Antal: 1 glas
Forberedelse15 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 1,5 potter krydderurter, eksempelvis basilikum, persille, rosmarin (mix gerne)
  • 1 dl god olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • 20 g parmesan
  • 80 g nødder (pinjekerner, mandler, cashewnødder)
  • Salt/peber

Instruktioner

  • Kom krydderurter, olivenolie, citronsaft, hvidløg og parmesan i en minihakker eller foodprocessor, og kør til massen er lind.
  • Rist nødderne på en pande til de er gyldne.
  • Kom nødderne i minihakkeren til de øvrige ingredienser, og kør til massen er, som du godt kan lide den. Du kan blende pestoen helt lind eller du kan bevare lidt bid fra nødderne. Jeg er personligt mest til sidstnævnte.
  • Smag din grønne pesto til med salt og peber, kom den på et skoldet glas og opbevar den tætlukket i køleskabet.

Noter

Fif: hvis du ikke er så glad for hvidløg, så kan det lægges i kogende vand inden anvendelse for mindre kraftig smag.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
3 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments