Toast med ost og skinke

toast-med-skinke-ost-aeble-rosmarin-opskrift

Toast. En simpel gudespise, som jeg nærmest har levet af de sidste par uger, imens jeg har læst til eksamen. Dét og så kaffe. Daah 😉

Men for lige at holde fokus på det vigtige her, så skal det i dag handle om TOAST. En simpel, men helt vidunderlig “ret”, som bare aldrig slår fejl. Den smager tæske lækkert, kan varieres i det uendelige og så er den god til alle anledninger, selv tømmermænd!

Den bedste smørstegte toast med ost og skinke

Lige så meget som jeg er vild med at eksperimentere med smagskombinationer, som f.eks. panini med seranoskinke og mozerella og panini med græskar, stegte løg og feta, så er der altså bare noget over den helt klassiske med skinke og ost, som aldrig slår fejl. Jeg har twistet den lidt med lir i form af æble, sennep og en smule rosmarin, som kun gør den bedre. Trust me. Har du ikke lige et æble og en kvist rosmarin i nærheden kan du sagtens lave den uden, men en god sennepsmayo, en kombination af vidunderlige oste samt en god landskinke er uerstattelig.

Sådan en snasket fætter er i den grad din næste frokost eller brunchbord værdig. Hvis du er i tvivl, kan du jo passende give den en tester inden du serverer den for andre. Det er en glimrende undskyldning for at spise den igen og igen 😉

toast-med-skinke-og-ost-grilled-cheese-opskrift
toast-med-skinke-og-ost-grilled-cheese-opskrift

Toast i toastjern eller på pande

En klassisk toast med skinke og ost kan laves både i et jern eller på en pande. Den ekstra magi sker, når man steger den i smør, og det kan du heldigvis gøre ligegyldig hvilken tilberednings-metode, du vælger. Hvis du bruger et jern kan du nemlig bare smøre ydersiderne af toastbrødet med smør, inden du kommer den i jernet, og så får den en lækker, gylden og sprød overflade, som lige bidrager med det sidste prik over i’et til oplevelsen.

toast-med-skinke-og-ost-grilled-cheese-opskrift

Har du mere kedeligt brød til overs? Prøv også: french toast med blåbær, ristet brød med hummus og avocado og croque madame og croque monsieur.

Find opskriften på grilled cheese med skinke her:

toast-med-skinke-ost-aeble-rosmarin-opskrift

Toast med ost og skinke

Toast med ost og skinke. En simpel gudespise, som altid smager lækkert. Den er smørstegt, snasket og helt perfekt.
4,60 fra 5 stemmer
Antal: 1 stor toast

Ingredienser

Sennepsmayo med rosmarin

  • 1 stor spsk god mayonnaise
  • 1 spsk frisk rosmarin
  • ¼-⅓ tsk sennep

Toast fyld

  • 2 store skiver brød, f.eks. luftigt grydebrød (eller 4 små)
  • ¼ æble
  • 2 skiver gouda ost
  • 2 skiver cheddar ost
  • 2 skiver god skinke

Stegning

  • Smør

Instruktioner

  • Hak rosmarinen fint og bland den sammen med mayonnaise og sennep i en lille skål.
  • Placer to store skiver brød (eller fire små) på et spækbræt og smør sennepsmayonnaisen ud på brødene.
  • Skær æblet i tynde skiver og placer ovenpå mayonnaisen på det ene brød.
  • Fordel gouda ost, cheddar ost og skinke på æbleskiverne, og læg den anden skive brød ovenpå med mayonnaise-siden nedad mod fyldet.
  • Steg toasten gylden på en pande i smør eller i et toastjern. Hvis du bruger toastjern kan du med fordel smøre ydersiden af brødet med smør, så den får en mere gylden og sprød overflade.
  • Skær evt. toasten ud i stykker som på billederne, hvor jeg har delt den i fire.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments