
Hjemmelavet hummus er ikke bare lækkert, det er også billigt, sundt og hamrende nemt at lave. Hvis du er en af de få, som endnu ikke er stødt på humus før, så er det en form for kikærtedip / kikærtepuré med massere af smag fra især spidskommen, citron og tahin. Sidstnævnte er lavet af sesamfrø, og bidrager med den skønneste nærmest nødde-agtige smag til den cremede dip.
Nem hummus med kikærter på dåse
Inden du scroller til bunds og finder den nemme opskrift, er det værd at nævne, at du har klikket dig ind på den hurtige version – og ikke den “ægte” eller “klassiske”, hvor kikærterne iblødsættes, koges og SÅ forenes med de øvrige ingredienser. Njah, her bruger jeg kikærter på dåse, og det fungerer altså også glimrende, og går langt hurtigere. Det er meget rart, når lysten (eller rettere behovet) opstår ret akut. 10 minutter, og så er der humus. Klar til at blive spist ovenpå brød eller sammen med grønsagsstænger.


Cremet hummus er det perfekte tilbehør
Som nævnt er en cremet portion hummus helt oplagt at dyppe grønsagsstænger i – og er af den grund perfekt som en lille snack i madpakken. Egentlig er hummus genial til mange forskellige ting – og fungerer super godt som en spændende komponent på brunchbordet eller som en del af aftensmaden. Det kan faktisk nærmest ikke rigtig gå galt med den cremede dip. Jeg har i hvert fald ikke oplevet, at sådan en portion har vækket andet end begejstring!
En sidste nævneværdig ting er, at hummus kan varieres i det uendelige. I indlægget her deler jeg en helt simpel og “basis” version, men er du i særdeleshed glad for chili, paprika, spidskommen eller lign., så skruer du blot op og ned for mængderne, som du ønsker. Jeg har førhen bagt en peberfrugt og blendet med, og det fungerede også hamrende godt. Så det er egentlig kun fantasien, som sætter grænser. Now go make hummus magic!

Find opskriften på klassisk hummus her:

Hummus
Ingredienser
Hummus
- 1 dåse kikærter
- 1 fed hvidløg
- ½ dl olivenolie Reklame for med24.dk
- 2-3 spsk lys tahin
- 2 tsk stødt spidskommen
- Saften fra ¾ lille citron ((eller ½ stor))
- 1 nip chiliflager Reklame for med24.dk
- ½ tsk sød paprika
- 2 spsk koldt vand
- Flagesalt Reklame for med24.dk
Topping
- Generøs mængde olivenolie Reklame for med24.dk
- 1 spsk ristede sesamfrø
- Paprika
Instruktioner
- Pil skrællen af hvidløget, og kom det i kogende vand i et par minutter.
- Skyl kikærterne grundigt og lad dem dryppe af i en sigte
- Imens blendes hvidløg, olivenolie, lys tahin, spidskommen, citronsaft, chili og paprika sammen i en foodprocessor.
- Tilsæt kikærter og en smule vand til hummusen, og kør i nogle minutter til den er helt lind og cremet. Smag til med flagesalt og juster konsistensen med koldt vand.
- Server hummus i en skål med olivenolie, sesamfrø og et drys paprika på toppen.
Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.
8 kommentarer
Det er en rigtig god opskrift som vi helt sikker vil benytte fremover
Rigtig fin opskrift, skal da helt sikkert prøve den af nu under disse tider med corona hvor vi alligevel er blevet tvunget til at være indendørs !:)
Men først i næste uge, da jeg lige har haft lavet denne hummus opskrift jeg fandt tidligere i dag på https://7opskrifter.dk/opskrift/hummus-opskrift-saadan-laver-du-den-perfekte-hummus/
Kære Anna,
Dejligt at høre 🙂
Kh
Kan den fryses
Kære Lena,
Det har jeg ingen erfaring med, desværre. Hvis du prøver, må du endelig vende tilbage! 🙂
Knus Anna
Nem opskrift på en super god humus.
Kære Maj-Britt,
Det er bare så dejligt at høre, at din hummus blev god!
Knus Anna
Skøn og nem opskrift på en lækker humus 🙂