Brunchkomponenter
Brunch er uden tvivl mit favorit måltid, og hvis jeg kunne, så ville jeg ‘brunche’ hver evig eneste dag. I min familie bliver fødselsdage og andre mærkebegivenheder ofte fejret med brunch, så for mig er konceptet fyldt med en masse gode minder om uformel hygge med fantastisk mad i godt selskab. Kategorien ‘brunchkomponenter’ er bloggens nyeste skud på (kategori)-stammen, og er fyldt med gode idéer til lækre komponenter, som kan bruges til at gøre et brunchbord fantastisk. Her på siden kan du finde inspiration og opskrifter til din næste brunch.