Acai bowl

acai-bowl-opskrift-sund-morgenmad

Når dette indlæg udgives, er jeg netop landet i Indonesien med retning mod Bali, acai bowlens hjemland.. eller ø er det vel teknisk set. Egentlig er jeg lidt i tvivl om, hvor acai bowls egentlig stammer fra. Jeg føler dog, at jeg har set nok acai bowls fra Bali til at retfærdiggøre min antagelse, haha!

Ikke desto mindre så eksperimenterede jeg med acai bowls inden jeg tog afsted. Med den sommer vi indtil videre har haft i Danmark, så har jeg virkelig glædet mig til at nyde min acai bowl i varmere vejr, måske endda på en strand, og hvor en anden har lavet den til mig. Dét er ferie.

Acai bowl med banan og bær

En acai bowl smager heldigvis også godt i regnvejr, så jeg tænkte, at I nok kunne få gavn af opskriften, lige meget hvor I holder ferie, og om i overhovedet gør. Det virker som et stort morgen-projekt at lave en smoothie bowl med acai pulver til morgenmad, men det kræver egentlig bare 10 minutters tid, en blender/foodprocessor som skal vaskes af, og så er der instagram-venlig morgenmad for alle pengene.

acai-bowl-opskrift-sund-morgenmad
acai-bowl-opskrift-sund-morgenmad

Smoothie med acai pulver og topping

Min version af den trendy acai bowl er uhyre simpel, og smager fantastisk dejligt. Den er super cremet, og smager vidunderligt til morgenmad med masser af topping ovenpå. Den mætter tilmed dejligt, hvis du inkluderer granola og nøddesmør som en del af din topping. Prøv f.eks. min hjemmelavede pekannøddesmør, hasselnøddesmør med kokos eller solsikke-mandelsmør. Det smager SÅ godt!

For et års tid siden lavede jeg acai bowl sammen med min veninde Anna. Måske I kan huske det fra Instagram? Denne version minder meget om, men jeg har alligevel lavet et par ændringer i mængderne. Begge varianter smager dog forrygende, så du kan roligt kaste dig ud i dem begge og se, hvilken du foretrækker 🙂

acai-bowl-opskrift-sund-morgenmad

Vild med at spise tykke smoothies i en skål? Prøv også: sund smoothie bowl, banansmoothie med kaffe, blåbærsmoothie, chokoladesmoothie eller greenie.

Find opskriften på sund acai bowl her:

acai bowl kalorier acai bowl recipe acai bowl danmark acai bowl wiki acai pulver smoothie bowl opskrift smoothie bowl med banan sund bowl

Acai bowl

4,20 fra 5 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse10 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

Acai bowl

  • 200 g frosne bananer
  • 200 g frosne blandede bær
  • 2 store tsk acai pulver
  • 1,5 dl mælk (komælk eller plantemælk)
  • 1 stor tsk honning

Topping idéer

  • Nøddesmør
  • Banangranola (eller mysli)
  • Frisk frugt eller bær
  • Chiafrø, kakaonibs, kokosflager, nødder (eller lign.)

Instruktioner

  • Hvis du ikke har frosne bananer, skal disse laves aftenen før. Det gøres ved at skære de modne bananer i skiver, komme dem i en frysepose og i fryseren til de er helt frosne. Lav endelig flere, så du har til en anden gang.
  • Kom alle ingredienserne til smoothien i en foodprocessor eller en kraftig blender og blend indtil konsistensen bliver tyk. Brug endelig ikke for meget væske. Det er nemmere, hvis man kommer en masse væske i, men konsistensen vil ikke blive lige så god. Brug derfor en god maskine til smoothien, og rør evt. rundt undervejs, så den kan blende det tykt og cremet.
  • Når smoothien er færdig kommes den i to skåle og toppes med din yndlings topping.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments