
Opskriften på varm havregrød er udviklet i samarbejde med Finax

Hvis der er noget jeg elsker. Som i ELSKER, og nærmest ikke kan leve uden, så er det en varm portion grød med topping overload. Jævnfør bloggens navn, selvfølgelig. En portion grød må gerne være simpel at lave, men behøver ikke smage sådan. Denne varme grød med solsikke-mandelsmør, æblemos og skyr er sådan en portion grød. Den smager bare SÅ godt, og så kan både nøddesmør og æblemos laves mange dage før. Så er der serveret nem, lækker og overskudsagtig morgenmad hele ugen. Helt uden at være tidskrævende.
Varm havregrød i samarbejde med Finax
I sidste uge delte jeg opskriften på en sund havregrødskage, og fortalte jer i den forbindelse lidt om mit nyopstartede samarbejde med Finax. Inden opstarten af samarbejdet benyttede jeg mig ofte af deres produkter, og sidenhen har jeg spist mig igennem stort set hele deres sortimentet. Jeg kan godt lide at kende produkter godt, når jeg associeres med dem. Men når produkterne er af høj kvalitet, og smagstesten kombineres med nybagte speltboller, morgenmadspizza og brunsviger hører du ikke nogen beklagende kommentarer fra min side af 😉
Varm havregrød med nøddesmør
Foruden peanutbutter, som jeg altid køber mig fra, så plejer jeg at lave nøddesmør selv. Det tager lidt tid, men det er super nemt og billigt. Endnu billigere er det, hvis man bruger Finax frø og kerner som et supplement til nødderne, som jeg har gjort i denne opskrift.
Tidligere har jeg lavet hasselnøddesmør, nougat-nøddesmør, pekannøddesmør og min seneste kreation er mindst lige så god som de andre tre. Min crunchy solsikke-mandelsmør er helt formidabel ovenpå grød, og er lavet med Finax’ økologiske solsikkefrø, som bidrager med en skøn smag. I selve grøden har jeg brugt Finax’ økologiske chiafrø, som bidrager til en cremet konsistens.
Rigtig god fornøjelse ♥


Find opskriften på varm havregrød med solsikke-mandelsmør og æblemos her:

Varm havregrød med solsikke-mandelsmør
Ingredienser
Æblegrød
- 600 g æbler ((ca. 5 stk))
- ½ dl vand
- Saften fra ½ lille øko citron
- 3 spsk rørsukker Reklame for med24.dk
- 1 tsk vaniljesukker Reklame for med24.dk
Crunchy solsikke-mandelsmør
- 120 g mandler Reklame for med24.dk
- 50 g Finax økologiske solsikkekerner
- ½ tsk havsalt Reklame for med24.dk
- 1 tsk rørsukker Reklame for med24.dk
- 1 tsk kanel Reklame for med24.dk ((strøget))
- 1 nip kardemomme Reklame for med24.dk
Grød
- 1 dl Finax grovvalsede havregryn
- 1 tsk Finax økologiske chiafrø
- 1 dl mælk
- 1 dl vand
- 1 nip havsalt Reklame for med24.dk
Øvrig topping
- Skyr
- Evt. pynt med ekstra ristede nødder/kerner samt frisk æble
Instruktioner
Æblegrød
- Skræl æblerne og skær dem i tern af 2×2 cm
- Kom æbletern i en gryde sammen med vand, citronsaft, rørsukker og vaniljesukker
- Kog grøden på middel-høj varme, indtil æblerne er møre, men stadig har bid
- Mos en smule i grøden med en ske, og kom den på et skoldet glas. Glasset opbevares i køleskabet.
Solsikke-mandelsmør
- Varm ovnen op til 150 grader.
- Kom mandler og solsikkekerner på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter, til de er gyldne.
- Vej 20 g mandler/solsikkekerner af, hak dem groft og læg dem til side i en lille skål.
- Kom de resterende nødder/kerner i en kraftig foodprocessor (eller minihakker) sammen med de resterende ingredienser og blend indtil massen er blød, cremet og blank. Det tager ca. 10-15 minutter. Skrab siderne af maskinen løbende, så hele massen bliver blendet cremet.
- Kom solsikke-mandelsmøren på et skoldet glas og opbevar det uden for køl.
Grød
- Kom alle grødens ingredienser i en gryde, og kog den på middel-høj varme.
- Når grøden begynder at koge, skrues ned på lav varme. Kog grøden under hyppig omrøring indtil den er cremet.
- Top grøden med æblekompot, solsikke-mandelsmør, skyr og evt. lidt frisk æble og ristede mandler/solsikkekerner.
Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.




8 kommentarer
For en som ikke er top-begejstret for havregrød (men som arbejder på at blive det), så var det her en virkelig god opskrift. Virkelig god æblegrød og mandel/solsikkesmør. Tak for en herlig opskrift ?
Kære Sofie,
Baer så lidt. Det gør mig bare så glad at høre, at du er glad for opskrift! Jeg har faktisk også lavet æblegrødden igen i forgårs, så den er klar til min morgengrød i de næste mange dage, mmhhh! Så mangler jeg bare mandel/solsikkesmøren! Jeg håber, at det gav dig lyst til at snuse lidt omkring på min side og prøve flere opskrifter på grød!
Knus Anna
Hejsa,
Jeg havde lyst til lidt lørdagshygge her til morgen og gav mig i kast med din opskrift – og hold nu op! Det er den bedste morgenmad, jeg længe har lavet. 5 stjerner herfra! 🙂 Jeg må få afprøvet flere af dine opskrifter.
Hej Line,
Ih hvor er det bare dejligt at høre! Tusind tak for din søde besked 🙂 Jeg håber, at du vil give dig i kast med flere. Rigtig god weekend!
Knus Anna
Hejsa, jeg prøvede at lave mandelsmøren i en (relativ kraftig) blender, men det begyndte bare at ryge? Er mini hakkeren mere egnet?:)
Hej Kristine,
Dejligt du har givet dig i kast med opskriften. Det er ikke anbefalelsesværdigt at lave nøddesmør i en blender, da den ikke “hakker”, som en foodprocessor eller en minihakker gør 🙂 Prøv med en af de to, så skal du nok få lavet noget lækkert nøddesmør!
Knus Anna
Hvor længe kan æblegrøden og solsikke-mandelsmøren holde sig i en tætlukket beholder i køleskabet? 🙂
Hej Ann-Sofie,
Jeg vil skyde på, at æblegrøden kan holde sig i ca. 2-3 uger på køl! Den når altid at forsvinde, inden den bliver dårlig herhjemme ? Solsikke-mandelsmøren synes jeg er bedst, hvis den opbevares udenfor køl. Så holder den sig cremet i konsistensen. Jeg har endnu ikke oplevet, at den (eller andre typer af mine hjemmelavede nøddesmør) er blevet dårlig, så du kan roligt regne med, at den holder sig længe! 🙂
Knus Anna