Havregrød: basisopskrift

Havregrød: basisopskrift 1
Basisopskriften på klassisk havregrød er lavet i samarbejde med Valsemøllen.

klassisk-havregroed-grundopskrift-basisopskrift-cremet-grovvalsede-havregryn

Jeg er vild med at spise havregrød om morgenen. Det mætter godt, er sundt, smager dejligt, kan varieres i det uendelige og er perfekt at varme sig på i de kolde efterårs- og vintermåneder, som vi så småt er på vej ind i. Jeg har efterhånden spist mig igennem utallige portioner grød, og selvom jeg elsker at eksperimentere med forskellige typer mælk, kornsorter og krydderier, så er og bliver min favorit en helt klassisk og cremet havregrød, hvor toppingen fylder mest, men man stadig får en dejlig mild smag og konsistens fra havre.

Basisopskrift på havregrød

Dagens indlæg omhandler netop en basisopskrift og fremgangsmåde på den helt klassiske portion havregrød, og hvordan jeg mener, at man opnår det mest cremede og lækre resultat.

Jeg har delt mange opskrifter på grød herinde efterhånden, men nu var det altså på tide at sætte mig ned og samle tips og tricks i ét indlæg, til når det skal være simpelt og godt. Så her er den hermed: min basisopskrift på havregrød. En skudsikker opskrift som ikke efterlader dig med en kedelig og små-klistret lunken masse, som nogle desværre associerer havregrød med. Det skal være CREMET og med masser af bid i konsistensen.

Indlægget indeholder desuden fifs og idéer til, hvordan du med få ændringer i fremgangsmåden kan få et langt bedre resultat. Selv når du laver grøden i mikrobølgeovnen, fordi du har travlt.

cremet-havregroed-basisopskrift-nem

Havregrød som er cremet og IKKE klistret

Konsistensen på havregrøden afhænger af tre ting: tilberedningsmetode, valg af væske og valg af gryn. Mange flere komponenter er der sådan set ikke i den simple ret – udover salt, men det anvendes mest for smagen. Den optimale tilberedningsmetode hører du mere om i selve opskriften, så jeg vil bruge pladsen her på at fortælle dig HVORFOR du altid skal vælge grovvalsede gryn fra Valsemøllen (og aldrig finvalsede gryn), og hvorfor du ikke skal koge din grød udelukkende på vand.

Finvalsede gryn er godt til meget. Müsli, kakaogranola og i bagværk eksempelvis, men de skal ikke i nærheden af min grød. Grovvalsede havregryn er en af nøglerne til, at grøden ikke bliver helt blød, klistret og kedelig. Godt nok tager grøden et par minutter ekstra at koge ved brug af grovvalsede gryn, men grøden kvitterer med massere af bid og en vidunderlig cremet konsistens. Jeg anvender altid Valsemøllens grovvalsede økologiske havregryn, som bidrager med en mild og dejlig smag, samt bevarer noget bid, når de koges til grød.

Valsemøllens grovvalsede havregryn kan fås økologisk, er 100% fuldkorn og er rig på kostfibre. De er desuden både dyrket, høstet og valset i Danmark, hvilket i sig selv er et kæmpe plus i min bog, så der er kortere fra jord til bord, så at sige.

Havregrød med mælk og vand

Når grynene er på plads, skal der vælges væsketype(r). Jeg har igennem tiden prøvet at koge grød på ren vand, ren mælk, diverse plantemælkstyper samt ved brug af forskellige kombinationer. Af plantemælk elsker jeg at koge grøden på ren mandelmælk, men i den helt klassiske grød anvender jeg som oftest halvt vand og halvt komælk. Hvis man blot koger grøden på vand bliver den ikke nær så cremet, og en grød kogt udelukkende på mælk synes jeg godt kan blive for tung. Jeg plejer som regel at koge min grød på halv letmælk og halv vand, og det fungerer glimrende. Skal der lidt ekstra forkælelse til, så bliver grøden kun bedre, hvis du bytter letmælk ud med sødmælk 😉

…og husk altid salt. Salt gør at grøden er forholdsvist smagsløs til at den faktisk får noget personlighed.

havregroed-basisopskrift-2

Havregrød kogt i mikrobølgeovn eller gryde

Det bedste resultat opnåes klart, hvis grøden koges i gryde. Så koges grøden stille og roligt til den bliver cremet. Hvis du har travle morgener, så er det dog muligt at koge din havregrød i mikrobølgeovn og stadig få et fint resultat, så længe du stadig følger tipsene fra afsnittene før.

Topping på havregrød er alfa omega

Når grøden så er kogt cremet og perfekt, skal du til det sjove: TOPPINGEN! Her er det vigtigt at tænke i gode smagskombinationer, ligesom hvis du skulle lave en god aftensmadsret. Fordi grøden er cremet og blød i konsistensen, kan det være en god idé altid at tilsætte lidt bid på toppen. Eks. ristede nødder, mandler eller kerner fra Valsemøllen. Jeg kunne plapre om toppings for evigt, men hop over og få flere idéer til, hvad du kan toppe din grød med lige her og her.

Og NU er vi kommet til sidste step. Du skal i køkkenet og lave verdens bedste havregrød!

Min bedste basisopskrift og tips til at koge den perfekte havregrød:

klassisk-havregroed-grundopskrift-basisopskrift-cremet-grovvalsede-havregryn

Havregrød: en basis opskrift

En cremet portion havregrød er en lækker, nem og god start på dagen. Få alle mine tips og tricks til den bedste klassiske havregrød her!
5 fra 3 stemmer
Antal: 1 portion
Forberedelse2 minutter
Tilberedelse8 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

Grød

Instruktioner

Klassisk havregrød

  • Kom alle ingredienserne i en lille gryde og tænd blusset på middel-høj varme
  • Når væsken begynder at koge skrues ned på lav varme, og der røres hyppigt rundt
  • Tag grøden af varmen, når den næsten er færdig. Lad den stå et øjeblik, og giv den tid til at samle sig. 
  • Rør i grøden og tjek, at konsistensen er helt cremet og fed. Grøden må endelig ikke koges for meget ind. Hvis du koger grøden for tør, kan du blande lidt væske i igen og røre det ind i grøden.
  • Kom grøden i en skål, og server med din yndlings topping!
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments