De 10 mest populære opskrifter i 2018

De 10 mest populære opskrifter i 2018 1

Det er lørdag, det er juleferie og min dag er blevet brugt på at danse zumba og spise risengrød hos mine bedsteforældre. Det gør vi hvert år d. 24 december. Altså spiser risengrød… selvom en svingom i Fitness World helt sikkert også ville være hyggeligt. Nok om det. I år er traditionen fremskyndet er par dage, så min bror og jeg kan tage tidligere på juleferie i det københavnske hos min fars del af familien. Jeg synes det er så dejligt, at vi når at ses med begge sider af familien, og at jeg for en gangs skyld ikke render febrilsk rundt efter de sidste gaver d. 23 december. I år var jeg allerede færdig d. 20. Tjekket type.

Juleferie og de 10 mest populære opskrifter

Anyways. Ovenstående scenarie med familiehygge og julemad er lige præcis dét, jeg har tænkt mig at bruge de næste par dage på. Ledsaget af en (sjælden) skønlitterær bog, min fars dejlige hund Ida, offline-tid fra sociale medier, juletræs-pyntning, brætspil og måske/måske ikke lidt julebag. Jeg overvejede at pitche idéen om en frisk appelsinsalat en af juledagene, men jeg er ikke sikker på, om jeg reelt har tid for de vigtige og tidskrævende aktiviteter, juledagene byder på 😉

De 10 mest populære opskrifter i 2018 2

Jeg har lige et par små-ærinder, jeg skal have ordnet, inden jeg pakker mine sydfrugter. Én af de ærinder er at fremhæve de 10 mest populære opskrifter i 2018. Det fik jeg sådan lyst til, når nu bloggen for første gang har haft et helt kalenderår at se tilbage på. Jeg nåede heldigvis at skrible listen færdig her til aften, inden vi drager mod København i morgen tidlig, og plan driv-min-familie-til-vanvid-med-spotify’s-“julesange du kender”-playliste officielt igangsættes. De 10 mest populære opskrifter kan du finde nedenfor!

surdej

Guide til surdej

Det indlæg, som har hittet aller mest i år, er min guide til surdej. Dét forstår jeg godt. 2018 har været året, hvor jeg for alvor har knækket koden til den boblende organisme, og det samme gælder for RIGTIG mange af jer, som læser med. Jeg får dagligt tilsendt billeder, videoer, beskeder og kommentarer vedrørende surdej, og det er så spændende og hyggeligt at følge med i opstarten af jeres nye ven. Og ikke mindst alle de lækre surdejsboller, der følger med.

Den bedste klassiske chiagrød med bær

Klassisk chiagrød

Guiden til surdej er stærkt efterfulgt af min opskrift på en helt klassisk chiagrød. Bloggen rummer efterhånden en del gode opskrifter på forskellige slags kold grød, men alligevel vender flest tilbage til den helt klassiske. Det er også et virkelig godt udgangspunkt, og så kan man jo altid prøve forskellige toppingkombinationer af. Find mere inspiration til forskellig topping her.

surdejsboller saftige sprøde og seje

Surdejsboller

Næst efter chiagrøden findes opskriften på surdejsboller, som har indtaget 3. pladsen af mine mest læse opskrifter i år. Det er altså også bare verdens bedste boller. Seje, sprøde, saftige og bare helt forrygende beklædt med et generøst lag smør. Hvis du ikke allerede har prøvet dem, så må det være et projekt i det nye år!

bananpandekager uden mel og sukker med 3 ingredienser

Bananpandekager

Disse super svampede, luftige og søde bananpandekager uden mel og tilsat sukker findes på en 4. plads. Det er verdens nemmeste opskrift, som nærmest ikke kan gå galt. De er perfekte som et sundt, nærende og samtidig sødt indslag på brunchbordet.

svampede groedboller havregroedsboller

Grødboller

På en 5. plads findes min opskrift på grødboller. Bollerne er super nemme at lave, smager fantastisk, og så kan de holde sig svampede og gode i mange dage.

De 10 mest populære opskrifter i 2018 3

“Den du ved nok” grød

“Den du ved nok” grød indtager 6. pladsen. Grøden giver en følelse af at spise kage til morgenmad. Grøden er kogt med kakao, sødet med en halv moden banan og toppet med den skønneste kaffe/kokos-topping, som virkelig sætter prikken over i’et. Den smager tosset godt, og hvis du ikke har prøvet den endnu, så er det høje tid!

De 10 mest populære opskrifter i 2018 4

Drømmekagegrød

På en 7. plads findes drømmekagegrød. Da jeg delte opskriften for første gang (for efterhånden et par år siden), følte jeg, at det var en af mine bedste idéer til dato. Det synes jeg stadig. Ligesom ovenstående grød også bekræfter, så er I helt vilde med at spise “kage” til morgenmad. Det forstår man jo godt 😉

bloede-chokoladeboller-klassiske-

Bløde chokoladeboller

Bløde chokoladeboller er den 8. mest populære opskrift i år. Det er altså også bare en opskrift, som falder i god jord hos ALLE. Opskriften giver himmelske chokoladeboller, som de resterende i husstanden er om som gribbe, hvis ikke du sætter foden ned og spiser din ration hurtigt (!). Det er aller bedst lune, og gerne med lidt smør. Mmhhhh….

De 10 mest populære opskrifter i 2018 5

Klatkager med havregrød

Klatkager lavet med havregrød er fremragende førstehjælp for de kolde, klistrede og kedelige rester af din morgengrød. 1-2-3 så er der lune og lækre klatkager, som er perfekte som en sød komponent til morgenbordet. Klatkagerne indtager listens plads nr. 9.

De 10 mest populære opskrifter i 2018 6

Bananbrød

Bananbrødet er den sidste opskrift, som jeg vil fremhæve. Det er en hybrid mellem et brød og en kage – så det egner sig egentlig at servere både morgen, middag og aften. Det er hamrende svampet i konsistensen, og enormt smagfuldt.

Nu tænker jeg, at det er blevet tid til at runde indlægget af. Jeg håber, at indlægget om bloggens 10 mest populære opskrifter i 2018 gav lidt inspiration, hvis der er én, to eller flere af opskrifterne, som du har glippet i løbet af året.

Som en sidste bemærkning vil jeg bare ønske dig og dine nære en rigtig dejlig jul. Jeg dedikerer de næste par dage til offline-tid sammen med min familie, men jeg er tilbage på pinden snart igen… med en viiiirkelig skøn opskrift på morgenmadspizza, du ikke vil gå glip af.

Knus Anna ♥

Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments