Klatkager lavet med havregrød

klatkager laver med havregrød - havregrødspandekager af rester

klatkager laver med havregrød - havregrødspandekager af rester

Klatkager lavet med havregrød er nok den lækreste måde, du nogensinde kommer til at bruge resterne af din havregrød på. Når først en portion havregrød er blevet kold, kedelig og helt fast i konsistensen, så er den altså ikke meget værd, medmindre man yder lidt førstehjælp.

Havregrødspandekager

Da jeg skulle navngive opskriften, stod valget mellem klatkager lavet med havregrød og havregrødspandekager. Jeg er stadig lidt i tvivl, hvilket navn jeg bedst kan lide, så vær ikke overrasket, hvis der pludselig dukker en opskrift op på havregrødspandekager på domænet. Jeg er nemlig ret sikker på, at jeg ikke er færdig med at eksperimentere i klatkager lavet med havregrød.

Ikke desto mindre så endte basserne her jo med at blive kaldt klatkager lavet med havregrød. De smager simpelthen så dejligt, og især med ristede pekannødder og pærekompot på toppen. De er også gode at gnave af, som de er, eller som en sund snack i madpakken. Prøv selv!

Klatkager lavet med havregrød 1

Noget andet du kan lave, hvis du har rester af havregrød er koldhævede grødboller.

Find opskriften på klatkager lavet med havregrød her:

klatkager laver med havregrød - havregrødspandekager af rester

Klatkager lavet med havregrød

4,30 fra 55 stemmer

Ingredienser

Enten 200g færdigkogt grød eller grød kogt på:

  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • 1 dl vand
  • 1 dl mælk
  • 1 nip salt

Klatkager med havregrød

  • 1 portion grød ((som anført ovenfor))
  • ½ moden banan ((eller andet til at søde med, f.eks. rørsukker))
  • 1 æg
  • 2 spsk mel
  • 1 spsk mælk
  • 1 tsk vaniljesukker ((eller lidt vaniljepulver))
  • Smør til stegning

Instruktioner

  • Hvis du ikke har en portion rest-grød liggende, så start med at kog grøden i en gryde på høj varme under hyppig omrøring. Når grøden begynder at koge skrues ned på lav varme, og grøden koges færdig.
  • Lad grøden køle helt ned i en skål.
  • Mos bananen og kom ned til grøden sammen med æg, mel, mælk og vaniljesukker.
  • Rør grundigt og lad dejen hvile i 10-15 min.
  • Steg klatkagerne på en middel-varm pande i smør. Mine klatkager måler ca. 5 cm i diameter. Vend klatkagerne når de er gyldne, og læg dem på en tallerken med sølvpapir over til at holde varmen.
  •  Fortsæt til der ikke er mere dej
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Abonner
Giv besked om
5 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments