Surdejsboller – seje, sprøde og saftige!

surdejsboller saftige sprøde og seje

For et par dage siden delte jeg en guide med mine aller bedste råd til surdej (find den her). Den indeholder både hvordan du opstarter en surdej, hvordan du bager med den, og vigtigst af alt hvordan du holder slamberten i live. Førstnævnte har  været super svært for mig længe, men nu har jeg endelig knækket koden, og det betyder surdejsboller all day every day. Okay måske ikke hver dag, men i hvert fald en gang om ugen! Mindst…

Surdejsboller og forsøgskaniner

Jeg rør ofte koldhævede speltboller eller grødboller sammen, hvis det skal være ultra nemt, men når det skal være lidt ekstra luksus (og er en kende mere planlagt), så laver jeg surdejsboller!

Hvis I følger med på Instagram, så ved I hvor glad jeg er blevet for at bage med surdej på det seneste. Jeg er virkelig blevet tosset med surdejsboller, og denne opskrift giver de bedste boller, jeg nogensinde har bagt! Bollerne får en dejlig sej krumme, sprød overfalde og et fugtigt indre. Opskriften her er blevet testet hyppigt de sidste par uger, og er endelig blevet præcis, som jeg gerne vil have den. Jeg har tvangsindlagt mine studieveninder til at agere forsøgskaniner til denne opskrift af flere omgange, indtil den blev perfekt. Heldigvis har ingen af dem vist lidt overlast 😉

Surdejsboller - seje, sprøde og saftige!

Nemme og grove surdejsboller

Det eneste du skal bruge til denne opskrift på fantastiske surdejsboller er vand, surdej, honning, salt og mel, og måske en lille kugle gær. Kortere bliver ingredienslisten ikke – men smagen, dén mangler ingenting. Jeg tør godt love, at opskriften sidder lige i skabet! Jeg bager dem i hvert fald igen og igen, og som sagt har jeg endnu kun fået positiv respons fra mine veninder og min kæreste.

Hvis du ikke allerede er hoppet på surdejsvognen, så synes jeg du skal hoppe i køkkenet og bruge min guide til en fantastisk hjemmelavet surdej. Jeg lover, at surdejen er ventetiden værd, når du sætter tænderne i disse fantastiske surdejsboller! Især hvis du bager surdejsbollerne på et bagestål (reklamelink), så de hæver helt optimalt! Mmhhh de bliver gode!

Og hvis du så er en af dem, som allerede har en boblende surdej stående i dit køleskab eller på køkkenbordet, så er det nu du løber i køkkenet og får gjort din surdej klar til bagning!

Surdejsboller - seje, sprøde og saftige!
surdej dej

{ En glad og fornøjet dej med massere af lækre luftbobler }

HAR DU IKKE EN RØREMASKINE? Prøv min opskrift på æltefrie boller med surdej uden røremaskine.

Find opskriften på surdejsboller her:

Surdejsboller - seje, sprøde og saftige!

Surdejsboller – seje, sprøde og saftige!

Disse surdejsboller er de bedste boller i verden efter min optik.
4,20 fra 92 stemmer
Antal: 14 stk
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse25 minutter
Hævetid12 timer
I alt40 minutter

Ingredienser

Bolledej

  • 600 ml vand
  • 100 g surdej ((som er fodret, aktiv og klar til bagning))
  • Evt. 1 lille kugle gær på størrelse med et blåbær
  • 1 tsk honning
  • 1 spsk groft salt
  • 300 g hvedemel
  • 150 g stenformalet hvedemel ((kan erstattes af alm. hvedemel))
  • 200 g fuldkorns hvedemel

Godt grej

Instruktioner

Dej

  • Kom vand, surdej, gær og honning i skålen til din røremaskine og rør indtil alt er opløst
  • Kom melet ned til væsken lidt af gangen sammen med salt og rør på lav hastighed til dejen er fri for klumper
  • Når dejen er fri for klumper skrues maskinen op på middel/høj hastighed, og der røres indtil dejen slipper siderne på skålen og kan bestå glutentesten. Dette tager 8-12 min, sommetider lidt længere alt afhængig af din maskine og hastigheden.
  • Glutentesten består i at du skyller dine hænder med vand, tager et lille stykke dej mellem to fingre og strækker den. Kan dejen strækkes papirtyndt ud er den rørt færdig, hvis ikke, rør lidt længere, og lav testen igen! Det er meningen, at dejen er tynd.
  • Skyl et viskestykke med vand og vrid det godt, så det ikke drypper, men er fugtigt. Kom det over skålen med dejen og sæt den på køkkenbordet eller i køleskabet natten over. Min erfaring er, at bollerne holder sig bedre saftige dagene efter bagning, hvis man koldhæver. Ved koldhævning skal dejen dog blive på køkkenbordet et par timer, før den sættes i køleskabet. Dejen kan ligeledes med fordel tages ud af køleskabet og sættes på køkkenbordet i en-to timer før bagning og "vågne" om morgenen, men dette er ikke nødvendigt, hvis bolledejen har stået 2-4 timer og hævet lidt op inden den kom på køl.

Bagning

  • Tænd ovnen på 250 grader varmluft og lad en bageplade stå derinde og blive gennem varm. Endnu bedre er det at bruge et bagestål (jeg linker til mit ovenfor).
  • Drys mel på køkkenbordet, vend dejskæreren i melet og hæld dejen ned på bordet vha. dejskraberen.
  • Skær én bolle ud af dejen af gangen og pas på ikke at ødelægge luftbobler undervejs. Placer bollerne på et stykke bagepapir.
  • Fortsæt proceduren indtil du har fyldt bagepapiret med boller
  • Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk forsigtigt bagepapiret med bollerne over på den
  • Sæt pladen i ovnen og bag bollerne i 10 min, hvorefter du skruer ned til 200 grader varmluft og bag dem i yderligere 10-15 min.
  • Når du tager bollerne ud af ovnen skal de være mørke og gyldne. De er bedre hvis de får lidt farve, da det gør dem sprødere udenpå og mere fugtige indeni.
  • Køl dine boller på en rist inden de spises.

Noter

  1. Hvis du har svært ved at få æltet dejen til den får et stærkt glutennet, kan du næste gang med fordel prøve at blande mel, vand og surdej sammen og lade stå et par timer (dette kaldes autolyse) hvorefter du du tilsætter de resterende ingredienser og ælter dejen. 
  2. Jeg bruger dette bagestål (reklamelink) til at give bollerne optimale forhold for at hæve flot op under bagning.
  3. Har du ikke en røremaskine, har jeg ladet mig fortælle at en elpisker med dejkroge kan klare arbejdet, men det tager lang tid.
  4. Obs! Mel kan være meget forskelligt, så målene er vejledende!
  5. Hvis du ikke bruger alt dejen på en gang kan du opbevare den i køleskabet til morgenen efter. Inden du bager resten af dejen, skal den stilles ud på køkkenbordet et par timer før, så dejen “vågner”.
  6. Hvis du ikke når at spise bollerne, kan de fryses. Optø da blot de frosne boller natten over og varm dem op i en varm ovn i nogle minutter.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
Abonner
Giv besked om
176 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments