Arme riddere lavet med bananbrød

arme riddere med bananbrød, citron og hindbær - french toast

arme riddere med bananbrød, citron og hindbær - french toast

Jeg ELSKER arme riddere. Almindeligvis plejer jeg at lave det på tørt koldhævet morgenbrød, og toppe det med en mascarpone-skyr-creme og varme blåbær (opskriften på den version kan findes her). Denne gang har jeg prøvet noget nyt, og har lavet det på en rest bananbrød og holdt mig til en simpel topping: citronskal, hindbær og en smule rørsukker.

Arme riddere med bananbrød

Arme riddere er sådan en ting, som går rent ind hos de fleste. Det er virkelig nemt at lave, og så smager det bare af mere. Det bløde, smørstegte bananbrød vendt i kanel går fantastisk godt sammen med den syrlige citronskal og friske hindbær. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg laver french toast på denne måde.

arme riddere med bananbrød, citron og hindbær - french toast

French toast – arme riddere

Idéen opstod, fordi jeg så et instagramopslag fra veninde Anna, hvor hun fik serveret french toast lavet på bananbrød. Det måtte jeg altså også prøve, da jeg i lørdags havde min veninde ovre til morgenmad. Det var så lækkert, at det mundede ud i en opskrift.

Hvis din morgen ikke skal starte med nybagte boller, amerikanske pandekager eller en sund greenie, så er denne opskrift altså et godt bud. Det er nemlig den perfekte weekendmorgenmad, hvis jeg selv skal sige det!

arme riddere med bananbrød, citron og hindbær - french toast

Find opskriften på arme riddere med bananbrød her:

arme riddere med bananbrød, citron og hindbær - french toast

Arme riddere lavet med bananbrød

5 fra 2 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

Arme riddere

  • 1 æg
  • 3 spsk mælk
  • 1 tsk kanel
  • 1 nip salt
  • 4 skiver bananbrød ((gerne dagsgammelt))
  • 10 g smør

Topping

  • Friske hindbær
  • Citronskal
  • 1 lille drys rørsukker

Instruktioner

  • Start med at lave æggemassen ved at piske æg, mælk, kanel og salt sammen i en dyb tallerken
  • Læg de tørre skiver bananbrød ned i æggemassen og lad dem suge lidt af massen, inden de vendes om får lov at suge på den anden side også. De skal ikke blive sjaskede, men skal have lov at suge i et øjeblik
  • Imens varmes en pande op på middelvarme, og smøren smeltes
  • Brødene lægges på panden og steges gyldne på begge sider
  • Når brødene er gyldne på begge sider lægges de på en tallerken og serveres med hindbær, revet citronskal og evt. lidt rørsukker

Noter

Fif: du skal ikke være bange for at servere godt med citronskal til. Det er super lækkert sammen med det søde bananbrød!
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments