20 random facts om mig

20 random facts om mig

Min søde veninde Pernille Thyrring spurgte mig forleden dag på Instagram, om jeg ville dele 20 facts om mig selv. Det har jeg faktisk gjort en gang før, bare med 10 ting, og siden I tog så godt imod indlægget dengang, så er det måske ikke helt ved siden af med en ny runde her et års tid efter.

Jeg har valgt at dele indlægget på bloggen istedet for på Instagram, så det er lettere tilgængeligt for flere nysgerrige hoveder. Jeg er i hvert fald selv glad for at vide, hvem jeg læser med hos, og synes at det er rart at kunne mærke personen bag ordene. Det samme håber jeg, at dette indlæg giver jer anledning til. Måske I føler, at I kender mig bare en smule mere, når I har læst disse 20 random facts om mig. Det håber jeg.

Hvis I kan nikke genkendende til nogle af tingene, så må I endelig skrive det i kommentarfeltet. Det kunne være lidt skægt!

20 random facts om mig

20 random facts om mig:

  1. Mit ene øje bliver dobbelt så stort som det andet, når jeg smiler. 
    Se selv på ovenstående billede, haha! Det er en rimelig ligegyldig detalje, men det formåede alligevel at genere mig i en årrække, da jeg var teenager.


  2. Jeg snakker helt vildt meget i søvne.
    Daniel beretter ofte om, hvilke intellektuelle (eller knap så intellektuelle) samtaler jeg har med mig selv om natten. Creepy.


  3. For 9 måneder siden donerede jeg 40 cm hår til kræftens bekæmpelse, så de kunne lave det til en paryk.
    Tidligere var jeg enormt øm om mit hår, men i takt med, at jeg bliver ældre, er der bare ting, som er vigtigere end hår. Nu drømmer jeg bare om, at det snart bliver langt nok til, at jeg kan donere det igen. Det er allerede vokset helt vildt, så måske om et års tid?


  4. Jeg vælger altid gul, når jeg spiller brætspil.
    Det gør jeg af den simple årsag, at ingen jeg kender vil have gul, og det er sgu da nemmere at vælge gul, end at bruge tid på at diskutere. Right?


  5. Jeg hader at gøre rent. Hader.

  6. Jeg har villet læse psykologi siden jeg gik i 7-8 klasse, og nu er jeg igang med mit tredje år. Yay!

  7. Jeg kan altid spise pomfritter, brownie eller brød med smør, uanset hvor mæt jeg er.

  8. Jeg er hundredemetermester i overspringshandlinger.
    Jeg sidder ofte og arbejder eller læser om aftenen, fordi jeg igennem dagen ikke når nok pga. alle mine overspringshandlinger…….


  9. Daniel og jeg har en seriøst dårlig vasketøjsrutine.
    Tøjet ligger ikke i kurven ret længe, men det rene tøj ender stort set altid med at ligge nyvasket, foldet og pænt i kurven i et par uger, før det når ind i skabet igen.


  10. Jeg har aldrig været fan af lyserød, men nu har jeg lyst til at købe lyserøde møbler, lyserøde striktrøjer og sågar smide mig op af en lyserød væg til fotosession… med lyserøde sko og en lyserød taske. Hvor skal det ikke ende.

  11. Jeg har gået til ridning i mange år, da jeg var barn, men har ikke siddet på en hest siden den dag jeg stoppede.

  12. Jeg var en 12-talspige i folkeskolen og gymnasiet, og selvom det havde sine skyggesider, så er jeg nu bare så lykkelig for, at jeg kom ind på mit drømmestudie.

  13. Jeg har været kærester med Daniel i snart 5 år.
    Vi blev kærester da jeg var 17 år og han var 20 år.


  14. Jeg spiser faktisk også aftensmad, selvom bloggen ikke vidner herom 😉 Mit yndlingsmåltid er dog naturligvis morgenmad.

  15. Min fysiske aktivitet har ændret sig en del de sidste par år. Jeg styrketrænede 5-6 gange om ugen i mange år, men får nu motion ved at gå lange gåture og danse zumba. Jeg styrketræner stadig, men ikke i samme omfang som før.

  16. Mit bedste køb nogensinde var en opvaskemaskine. Daniel og jeg joker tit med, at det reddede vores forhold, haha!

  17. Jeg bryder mig ikke om, når andre mennesker ikke kan lide mig. Jeg er ret sensitivt anlagt, og prøver så vidt muligt at være imødekommende over for alle jeg møder, så jeg slipper for at blive konfronteret med det så tit.

  18. Jeg drak stort set ikke alkohol i 3-4 år. Nu drikker jeg alkohol, når jeg har lyst.

  19. Jeg kan ikke lide at køre bil. Længere. Jeg har ikke kørt ret meget bil de sidste 3 år, og selvom jeg “burde” holde det ved lige, synes jeg bare ikke at “burde” er ret sexet. Jeg har lovet mig selv at bevare pippi-attituden, så jeg tror på mig selv, når jeg endelig skal igang igen en dag.

  20. I flere år spiste jeg stort set ikke brød, gluten og sukker i frygt for at tage på. Jeg har taget revanche siden.

 

Hvis du vil lære mig endnu bedre at kende, er du velkommen til at slå et smut forbi min om mig side eller læse indlægget 10 ting du (måske) ikke vidste om mig. Kan du nikke genkendende til nogle af tingene? Det kunne være så hyggeligt, hvis du kommenterede nedenfor!

Dette indlæg har 15 kommentarer

  1. Åh Anna, der er så vanvittig mange af tingene, der lige så godt kunne være kommet ud af min mund, herunder nummer 10, 12, 15 og 20. Og lige i den forbindelse, skulle vi så ikke snart glemme betegnelsen 12-talspiger? Jeg er træt af at få den smidt i nakken som en konstatering, fremfor at vi reelt snakker om hvad problemet er.. (Det er et udtryk for min egen træthed af det, ikke af dig 🙂 )

    Og tak for en god blog, jeg nyder virkelig at læse med 🙂

    1. Hej Marianne,

      Det gør mig så glad at høre. Hvor er det dejligt, at du læser med. Jeg tænkte faktisk over det, da jeg skrev punktet. Hvad det egentlig er for en information, jeg tillægger “12-talspige” ordene. Det er i den grad værd at reflektere over!

      Skægt du også kan nikke genkendende til så mange af punkterne!

      Knus Anna

    1. Åh du er sød mus. Det kunne da også være lidt hyggeligt at lave en roadtrip ud af det en dag 😉

  2. Jeg spiller KUN med den blå brik, når vi spiller brætspil. Vi diskuterer det aldrig, for hvis jeg ikke får den blå, er jeg bare ikke med… 😉
    Jeg var også den flittige elev, som fik gode karakterer som belønning for sin ihærdige indsats:-) (Se, lyder det ikke meget bedre end 13-tals-pige, som var det, jeg stræbte efter i sin tid?)
    Dejligt at lære dig bedre at kende, Anna:-D

    1. Ej hvor skægt Lene! Blå er i høj kurs i de kredse, jeg befinder mig i, så her er gul altså bare nemmest! Jeg kender nemlig et par stykker, som har det ligesom dig med den blå 😉 Haha! Jo det synes jeg bestemt – dejlig positivt! Dejligt at høre! Mon du kan fristes til at lave et lignende indlæg? 🙂
      Knus Anna

  3. Åh hvor er det rart at høre andre der heller ikke kan lide at køre bil! Jeg har stort set ikke kørt bil siden jeg fik kørekort. Jeg tør simpelthen ikke 😫

    1. Ih Sara! Det er altså ærgerligt… for det er jo ren frihed at kunne sætte sig ud i en bil og bare køre, når og hvorhen man har lyst! Vi må op på hesten igen (når vi er klar) 💛 Knus Anna

  4. Super god blog og super godt indlæg 🙏👍
    Der er virkelig mange af punkterne, som jeg kan være med på – særligt hundredmetermester i overspringshandlinger 🙈 Ynder at kalde det akademisk rengøring, da det ikke lyder så slemt 😜 men mængden er blevet mindre efter ungerne er kommet til – eller, de er nok bare blevet mine yndlingsoverspringshandlinger 😁

    Tak for en super blog. Glæder mig allerede til efteråret og vinteren med lækker morgengrød (så er mørke og kulde knap så træls).

    1. Hej Helene!

      Ih det gør mig så glad at høre.
      HAHA! Akademisk rengøring. Det begreb kan jeg godt lide. Det lyder helt sofistikeret og endda lidt produktivt 😉 Jeg har hørt fra et par veninder, som også har børn, at de har oplevet det samme. Det kan jeg jo håbe på også sker for mig, når jeg engang får børn 🙂
      Det er bare så dejligt, at du har lyst til at læse med!

      Knus Anna

  5. Jeg har det samme “problem” med mine øjne og vælger også altid gul! 😉 Tak for en skøn blog, Instagram, stories og søde dig. 💛

    1. Haha! I det mindste ser man da lidt sød ud, når man smiler SÅ meget med øjnene! Er vild med, at du også vælger gul! Det er jo også en fin farve. Jeg ved ikke, hvorfor den altid er ekskluderet fra andres foretrukne valgmuligheder 😀 Tusind tusind tak. Det er bare så dejligt, at du har lyst til at læse med 💛
      Knus Anna

  6. Nummer 7 er jeg helt enig i 😆

    1. Haha, Vian! Den er jeg glad for, at jeg ikke er alene med 🙂 Men det er jo bare SÅ LÆKKERT!

Skriv et svar

Luk menu