Fødselsdagsbrunch og køleskabsgrød med kaffe

Indlægget og opskriften på køleskabsgrød med kaffe er udarbejdet i samarbejde med Nespresso.

nespresso-breakfast-club-brunch-fødselsdag-koeleskabsgroed-med-kaffe-1-2

En god morgen starter altså bedst med et godt morgenbord, og denne gang er du inviteret med! Altså… i hvert fald sådan i virtuel forstand i form af billeder og inspiration til et lignende brunch-setup! Hvis nu du skulle gå hen og blive lidt fristet.

Jeg elsker at nyde min morgenmad (og dertilhørende obligatoriske morgenkaffe) omringet af gode mennesker. Jeg planlægger faktisk allerede at gentage succesen snart igen. Godt nok minus fødselsdags-delen, selvom jeg godt gad 😉 .

Nespresso Breakfast Club

Nespresso spurgte for nylig, om jeg havde lyst til at tage del i deres nye koncept “Nespresso Breakfast Club”, hvor det handler om at mødes med sine nære til en god kop kaffe, lækker mad og kvalitetstid fra morgenstunden. Min lejlighed udgør i forvejen ofte samlingspunktet for morgenmadsaftaler, så jeg tænkte, at det var en helt perfekt anledning til at give jer et lille indblik i en af de lykkestunder, som sker på ugentlig basis. Jeg ELSKER nemlig at invitere på brunch, og selvom maden er af varierende karakter, har bordet altid én fællesnævner: nybrygget kaffe fra min Nespresso maskine.

nespresso-breakfast-club-brunch-fødselsdag-koeleskabsgroed-med-kaffe-1-2

nespresso-breakfast-club-brunch-fødselsdag-koeleskabsgroed-med-kaffe-1-2

Fødselsdagsbrunch

Normalvis behøver jeg ingen speciel anledning for at invitere på brunch, men fordi jeg tilbragte min fødselsdag i fredags omringet af venner (læs mere her), fik jeg lyst til at invitere min familie over til en forsinket fødselsdagsfejring i denne weekend. Det er ikke usædvanligt at jeg inviterer dem, men denne gang skulle de altså forkæles med det helt store lineup af lækkerier… hvilket så også indebar 20 minutters (lettere utålmodig) venten, imens jeg billededokumenterede baduljen. Det hører jo altså bare med, haha!

Jeg serverede grapefrugt med myntesukker, amerikanske pandekager med ahornsirup, blødkogte æg, koldhævede boller, juice og køleskabsgrød med kaffe. Naturligvis akkompagneret af lungokaffe ad libitum.

Vi blev hurtigt enige om, at der simpelthen bare er noget ualmindelig dejligt og uformelt over at starte dagen sammen. Især når morgenen bød på skøn mad, brætspil, kvalitetstid og -kaffe.

Nespresso breakfast club fødselsdagsbrunch køleskabsgrød med kaffe

Nespresso breakfast club fødselsdagsbrunch køleskabsgrød med kaffe

Lungokaffe og køleskabsgrød

Jeg tænkte, at jeg lige ville dedikere et par linjer i indlægget til at fortælle lidt om kaffen, som jeg serverede for min familie. Hvis du ikke er bekendt med diverse kaffe-termer, så er lungokaffe en forlænget espresso fuld af smag, aroma og intensitet, men som er mere mild end en espresso, da der er mere vand i. Personligt drikker jeg min lungokaffe med et skvat varm mælkeskum, og helst brygget på envivo lungo eller linizio lungo.

Sidstnævnte er brugt i opskriften på køleskabsgrøden nedenfor. I denne kolde grød bidrager linizio lungo med en dejlig blød og mild smag, som går rigtig godt sammen med de lækre toppings. Du kan altså roligt kaste dig ud i køleskabsgrøden til din næste brunch. Eller skulle jeg sige din kommende morgenmadsklub? Jeg er ret sikker på, at du kan finde nogen, som er villige til at agere forsøgspersoner. Om ikke andet ville jeg helt sikkert ikke have noget imod at være med i et par klubber 😀 .

nespresso-breakfast-club-brunch-fødselsdag-koeleskabsgroed-med-kaffe-1-2

 

Find opskriften på køleskabsgrød med kaffe her:

0 fra 0 stemmer
nespresso-breakfast-club-brunch-fødselsdag-koeleskabsgroed-med-kaffe-1-2
Køleskabsgrød med kaffe
Forb. tid
5 min
Afkøling i køleskab
5 t
 


Antal: 4 små glas (eller 2 almindelige portioner)
Ingredienser
Køleskabsgrød med kaffe
  • 1 kop linizio lungo kaffe (110 ml)
  • 20 g ristede og afskallede hasselnødder
  • 50 g grovvalsede havregryn
  • 20 g chiafrø
  • 1 dl mælk
  • 2 tsk honning
  • 1 nip salt
  • 1 nip vanilje
  • 1-2 spsk skyr
Topping
Sådan gør du
  1. Bryg kaffen og sæt den i køleskabet, til den er helt kold

  2. Rist hasselnødderne i ovnen på 150 grader i ca. 15 min til skallerne løsner sig og de er gyldne


  3. Fjern skallerne og hak nødderne groft 

  4. Kom nødderne i en bøtte og bland med resten af ingredienserne til grøden (på nær skyr)

  5. Bland grundigt og sæt på køl i mindst 4 timer, gerne natten over

  6. Om morgenen røres skyren i grøden 

  7. Grøden serveres i små serveringsglas med appelsinstykker eller bær, hasselnøddesmør og kakaonibs

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Skriv et svar

Close Menu