Opskriften på vegetarisk burrito er udgivet i samarbejde med No Fairytales.
Vegetarisk burrito / veggie burrito
Forestil dig dette scenarie: du har travlt med eksamenslæsningen, og er efterhånden rimelig træt af at leve af chokolade, kaffe og rugbrød… du har måske lyst til at spise et eller andet smovset, men alligevel sundt til frokost.
Du hiver dig endelig væk fra bøgerne, og et øjeblik efter dufter hele hytten af mexicanske krydderier og friske grøntsager. Hurtigt, nemt, sundt og virkelig lækkert. Resten af husstanden, venner og naboer tiltrækkes som sultne gribbe.
Resultatet? Såmænd “bare” en burrito. En vegetarisk burrito. En smovset, spicy og sprød burrito fyldt med generøse mængder af avocado-salsa, bønner, røræg og mozzarella ost foldet i lækre grøntsagstortillas fra No Fairytales.
I skrivende stund har jeg netop sendt min bacheloropgave afsted, og er så småt begyndt forberedelserne til den mundtlige eksamen. Sideløbende har jeg igangsat et mini-projekt. Det består i al sin enkelthed i at få flere grøntsager ind i systemet… og en anelse mindre kaffe og chokolade. Mest fordi fordelingen har været lidt skæv de sidste par uger op til aflevering 😉
Vegetarisk burrito i samarbejde med No Fairytales
I den forbindelse har jeg teamet op med No Fairytales, som forhandler fiberrige og lækre grøntsagstortillas med 45% grøntsager i. Et par vegetariske burritos med deres tortillas, og så er projekt flere grøntsager ligesom i gang!
Jeg har spist dem til frokost i nogle dage, og jeg har allerede fyldt køleskab og skabe igen, så jeg kan fortsætte stimen lidt endnu. Det er bare så nemt og sundt, og hurtigt lige at bikse sammen midt i læsningen. Og hey, der er vel tale om varieret kost, hvis man veksler mellem gulerodstortillas og rødbedetortillas ik?
Burrito med avocadosalsa
De sunde grøntsagstortillas med gulerod (eller rødbede) indeholder 30% færre kalorier sammenlignet med almindelige wraps, og så smager de godt. Som i VIRKELIG GODT. Pandekagerne er en virkelig god substitut til de klassiske tortilla pandekager, hvis man gerne vil have sneget lidt ekstra grøntsager ind i sin kost. De har en dejlig blød konsistens, er en smule sødere i smagen og så er de jo bare så farverige og fine at se på. De udgør den perfekte basis for en snasket og lækker vegetarisk burrito.
Er du hoppet i køkkenet endnu?
Sving forbi en af nedenstående forhandlere, smid et par pakker tortillas i vognen, og hop så i køkkenet og lav dig en vegetarisk burrito! Det kan i den grad anbefales!
Praktisk: Produkterne forhandles i Netto, Føtex og Bilka. De kan findes i køle-afdelingen.
Prøv også grøntsagstortillaerne til aftensmad eller frokost med røget laksesalat, nuggets med urtecreme eller tunsalat med skyr.