Opskriften på tropisk chiagrød indeholder reklamelinks markeret med *
Cremet, sød, chiagrød med bid fra kakaonibs og mango er en skøn måde at starte morgenen på! Især med en stor klat cashewnøddesmør på toppen!
Tropisk chiagrød giver en følelse af sommer!
Jeg er vild med sommer, sol og troper. Denne grød kombinerer alle 3 ting, så det er muligt at snige lidt sommer ind i sin hverdag, selv hvis vejret skuffer. Eftersom jeg har været bosat i Danmark hele mit liv, har jeg efterhånden erfaret, at det kan være ret så handy at få sol og sommer ind på alternative måder.
Er du vild med chiagrød, så bør du også prøve denne chiagrød med bær og kokos, klassisk chiagrød eller hindbær-hyldebomst chiagrød.
Find opskriften på tropisk chiagrød med mango og karamel her:
Tropisk chiagrød med mango og karamel
Ingredienser
Aftenen før
- 2 spsk chiafrø*
- ¾ dl kokosdrik
- 1 dl skyr
- ½ moden banan
- ¼ tsk vanilje
Topping
- Lidt bananskiver
- 1 tsk kakaonibs*
- Lidt mangoskiver
- 1 spsk cashewsmør ((eller evt. hjemmelavet karamel))
Instruktioner
- Aftenen før moses bananen grundigt og blandes sammen med de øvrige ingredienser og sættes på køl natten over. Det er vigtigt at alle chiafrøene er i kontakt med væske, og ikke har sat sig i bøttens hjørner
- Om morgenen skæres mango og banan i skiver
- Grøden røres grundigt rundt og toppes med bananskiver, kakaonibs, mango og cashewsmør (eller karamel)
Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.