Sundere nutella – kakaonøddecreme

sundere nutella uden tilsat sukker med dadler og hasselnødder

Hvis der er noget som hører sig til på et brunchbord, så er det altså nutella. Jeg medgiver, at den originale chokoladecreme i det originale Nutella-glas med de røde bogstaver smager virkelig godt. Denne sundere nutella kan heldigvis også noget, og købeversionen er for nu blevet skiftet ud med denne. Den hjemmelavede chokoladepålæg er dejlig cremet og sød, og så er den bare god ovenpå nærmest ALT morgenmadsrelateret. Grød, pandekager, brød, you name it. Egentlig også bare direkte fra skeen… det bør nævnes, da det trods alt er min mest vanlige “servering” 😉

Sundere nutella med dadler

Inden jeg tog til Svendborg for at bruge resten af min efterårsferie sammen med min mor, havde jeg gang i projekt tøm-køleskabet. Jeg havde næsten en hel pakke dadler liggende, hvilket resultererede i en sundere nutella, en banankage og dadelkugler. Så var den pakke med dadler ligesom udryddet. Yes. Ekstra yes at begge dele smager virkelig godt.

Så er det pludselig ikke så slemt at Daniel er på ferie, og at være alene hjemme, når jeg omsætter rester til kage, nutella og mere kage.

sundere nutella uden tilsat sukker med dadler og hasselnødder

Jeg har valgt at kalde opskriften for “sundere nutella”, da jeg har planer om at prøve at lave en mere “klassisk” version en dag. Da denne ikke indeholder tilsat sukker og istedet er sødet med dadler, tænkte jeg, at navnet var en god måde at adskille de to versioner. Hvad der er ‘sundt’ vil jeg lade være op til dig. Det vigtigste for mig er at maden smager godt, og det gør denne nutella lavet primært på dadler, hasselnødder og bagekakao.

Vild med smørepålæg på morgenmaden? Prøv også: nougatnøddesmør, pekannøddesmør, dulce de leche, dadelkaramel, saltkaramel eller hasselnøddesmør.

 Find opskriften på sundere nutella her:

sundere nutella uden tilsat sukker med dadler og hasselnødder

Sundere nutella

4,80 fra 5 stemmer
Antal: 1 lille glas
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • 100 g hasselnødder
  • 100 g medjool dadler ((10 stk))
  • 1 strøget spsk kakao
  • ½ dl mælk
  • 1 nip salt
  • 1 nip vanilje

Instruktioner

  • Varm ovnen op til 150 grader, og rist hasselnødderne til de er gyldne. Det tager ca. 15 min.
  • Afskal hasselnødderne ved at gnide dem i et viskestykke, og blend dem i en minihakker i ca. 10-15 min, til massen er helt lind og tynd som nøddesmør. Skrab siderne af maskinen løbende.
  • Kom nøddesmøren i en skål, og blend dadlerne til de udgør en samlet masse.
  • Kom nøddesmøren tilbage til dadlerne, tilsæt de resterende ingredienser, og blend til massen er helt cremet.
  • Smag til med salt, vanilje og kakao, og juster evt. tykkelsen vha. mælk.
  • Opbevares i køleskabet. 
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

4,80 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments