Sund smoothie med bær – mættende og frisk!

maettende morgenmad sund smoothie baer banan

Jeg har altid været pjattet med smoothies, men spiser dem sjældent til morgenmad, da jeg ikke synes de holder mig mæt ret længe af gangen. Et massivt lag topping kan ofte råde bod på det problem, men hvis det er en smoothie med en tyndere konsistens, som smager af en masse i sig selv, kan jeg godt lide bare at drikke den, som den er!

Mættende og sund smoothie

I denne smoothie har jeg blendet havregryn i, så den fylder mere i maven. Smagen ændrer sig stort set ikke, men den mætter til gengæld meget bedre! Det er et trick min kæreste bruger i hans morgensmoothies, som han tager med i toget hver morgen, når han pendler til Fredericia. Det er faktisk netop hans ‘morgenshake’, som han kalder den, som denne smoothie er inspireret af. Naturligvis med lidt kunstnerisk frihed… for jeg tror ikke, at Daniel ville komme nøddesmør og dadler ned i blenderen til sin smoothie 😉 Han søder i stedet sin smoothie med vaniljeproteinpulver, og så hælder han en del flere havregryn i, end hvad jeg bruger. Man kan altid være kreativ med mængder og ingredienser, men tro mig, når jeg siger, at denne opskrift på en sund smoothie er en vinder, som den er.

maettende morgenmad sund smoothie baer banan

Hverdagsmorgenmad

Foruden smagen og friskheden, så er der altså to ting, som er værd at nævne i forbindelsen med denne sunde smoothie. For det første så dens farve så fin og lyserød, at jeg bliver helt glad af bare at se på den. For det andet så er den helt genial til travle hverdagsmorgener, hvor man ikke har så meget tid til at sidde og nyde sin morgenmad. Jeg har brugt min foodprocessor, som naturligvis skal gøres rent, men hvis det skal være ekstra nemt, så kan man bare blende alle ingredienserne sammen med en stavblender. Det er det Daniel gør hver morgen, og så er der altså mad med on the go på under 5 min.

Hvis man er glad for en tyk smoothie, så kan man undlade lidt af rismælken og havregrynene, og i stedet spise den i en skål med lidt mysli, friske bær eller lign. ovenpå.

Prøv også: køleskabsgrød med kakao og appelsin eller klassisk chiagrød med bærkompot

maettende morgenmad sund smoothie baer banan

Rigtig god fornøjelse!

Find opskriften på sund smoothie med bær her:

maettende morgenmad smoothie baer banan

Sund smoothie med bær

4,43 fra 14 stemmer
Servings: 1 person
Tilberedelse5 minutter
I alt5 minutter

Ingredienser

  • 20 g havregryn Reklame for med24.dk
  • 1 banan ((gerne moden))
  • 150 g blandede frosne bær ((helst undgå jordbær, da det bliver for vandet og de smager af mindre end andre slags frosne bær))
  • 1-2 stk friske dadler Reklame for med24.dk
  • 1,5 dl rismælk Reklame for med24.dk ((eller anden sødet mælk. Ved brug af alm. mælk juster da mængden af dadler))
  • 1 tsk peanutbutter Reklame for med24.dk ((eller anden nødesmør))
  • 1 nip ingefær
  • 1 nip vanilje Reklame for med24.dk

Instruktioner

  • Kom alle ingredienserne i en foodprocessor eller blender og blend hele herligheden til det er en cremet og lækker smoothie

Noter

Juster evt. tykkelsen af din smoothie ved brug af rismælk eller vand
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

14 kommentarer

    • Hej Jessica,
      De er fundet i en genbrug desværre, men jeg har set, at søstrene grene har nogle pt. som ligner, og som også er ret fine 🙂
      Knus

        • Kære Valdemar,
          Du kan fint bruge rent hindbær eksempelvis, men at man blander lidt (eksempelvis ved at bruge en skovbærsblanding), så giver det en dejlig nuanceret smag 🙂
          Knus

    • Hej Amalie,
      Jeg tæller ikke kalorier, så det har jeg desværre ingen anelse om 🙂 Du kan evt. selv taste det ind i Lifesum eller lign. apps, og så skulle den gerne kunne fortælle dig det!
      Knus Anna

    • Kære Dunja,
      Man kan give bærene et opkog og dernæst fryse dem igen. Jeg gør det ikke, men det er en god idé at gøre ja. Dette step har jeg ikke tænkt med som en del af opskriften, da det er meget individuelt, om det er noget, man gør eller ej 🙂
      Knus Anna

  1. hvor længe kan den holde sig? kan man lave til 2 dage eller er den bedst samme dag?

    • Hej Sarah! Smoothies synes jeg altid er bedst på dagen, så jeg gemmer aldrig til dagen efter! Hvis du alligevel prøver, må du endelig melde tilbage, hvordan det gik! Knus Anna

  2. Er blevet lavet 2 dage i træk!
    Havde aldrig selv tænkt at komme peanut butter i en bær-smoothie, men det virker altså bare!

    • Hej Maiken,
      Ih det er jeg glad for at høre! Jeg kommer også til at lave den tit, især når det begynder at blive varmt udenfor – og ja, nøddesmør er generelt super super lækkert i smoothie! Det giver lidt dybde til smagen, synes jeg!
      Knus Anna

4,43 from 14 votes (13 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering