
Opskriften på sund havregrødskage er udviklet i samarbejde med Finax

Endelig lyder startskudet til offentliggørelsen af et samarbejde, jeg har glædet mig rigtig meget til at fortælle jer om. JEG ER TEAMET OP MED FINAX, og samarbejdet indledes af kampagnen GRØD OG BRØD, som pt. pryder forsiden af deres hjemmeside i selskab med undertegnedes ansigt. Det er lidt sjovt (og vildt fedt) at se sit arbejde (og ansigt) på den måde!
Mit bidrag til kampagnen består i al sin enkelthed af 7 lækre (og nemme) opskrifter, som jeg deler med jer i løbet af Januar og Februar. Det er tilladt at glæde sig allerede nu… siger jeg, som glæder mig til at dele dem!
Sund havregrødskage i samarbejde med Finax
Finax er en dansk producent af bl.a. mel, havregryn, brødblandinger, kerner og frø af høj kvalitet. Sidstnævnte er i fokus i mine opskrifter til kampagnen. Frø og kerner er nemlig eminente til at gøre morgenmaden sund og nærende, men også smagfuld og mættende. Flere af mine opskrifter bærer allerede præg af det standpunkt, bl.a. birchermüsli, klassisk chiagrød, kakaogranola og nu også denne havregrødskage.
Bagt grød a la havregrødskage
Foruden at have frø og kerner i centrum, så omhandler kampagnen også en god start på det nye år. God knows jeg har brug for det efter Decembers madorgie med (en tand for store mængder) karameller, sovs, julesmåkager og snacks. Jeg går ikke ind for slankekurer, men at blive mere frisk i hovedet og have mindre mavepine er kærkommen.
En sidste og vigtig ting min talestrøm skal omhandle, er havregrødskagen, som lidt er blevet negligeret i min fortælling om det nye samarbejde. Det fortjener den ikke, for sådan en havregrødskage som denne med bær i bunden og sprøde nødder og kerner på toppen, den fortjener kun anerkendelse. Havregrødskage smager fantastisk til morgenmad, og der er egentlig ikke så meget mere at sige, end “SÆT IGANG” på ægte Robinson manér.

Find opskriften på sund havregrødskage her:

Bagt havregrødkage / bagt grød
Ingredienser
Bund
- 350 g frosne bær ((jeg brugte blåbær))
Grøden
- 3 dl Finax havregryn ((evt. blanding af grovvalsede/finvalsede))
- ½ tsk bagepulver Reklame for med24.dk
- ½ tsk vaniljesukker Reklame for med24.dk
- ½ tsk kardemomme Reklame for med24.dk
- 1 nip salt
- 1 spsk mandelsmør Reklame for med24.dk ((eller anden nøddesmør))
- 2 dl mælk
- 2 modne bananer
- Evt. 2 finthakkede dadler Reklame for med24.dk ((kun hvis bananerne ikke er modne))
Kerneblanding
- 1 spsk honning Reklame for med24.dk
- 2 spsk smeltet smør
- 30 g mandler Reklame for med24.dk
- 20 g Finax økologiske hirseflager
- 50 g Finax økologiske græskarkerner
- 50 g Finax økologiske solsikkekerner
Servering
- Syrligt mælkeprodukt ((f.eks. skyr))
Instruktioner
- Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn
- Smør en form på ca. 15×30 cm
- Kom de frosne bær i fadet
- Bland grødens tørre ingredienser sammen med moste bananer og mælk
- Kom grøden ovenpå bærrene
- Smelt honning og smør sammen, og bland det sammen med mandler, flager og kerner
- Kom kerneblandingen ovenpå grøden og bag den i 30-35 minutter til toppen er sprød og grøden er fast i konsistensen, men stadig har en ”grødet” midte.
Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.


8 kommentarer
Hej og TAK for den virkelig fine opskrift,.. den er total yndlings nu. Men har et spørgsmål er ift. de frosne bær. Er det helt sikkert at dumpe frosne bær fra pose direkte ned i grøden mht. bakterier som mig bekendt trives rigtig godt i poser med bær. Mange anbefaler at den slags skal i opkog før evt. kolibakterielign. er uden for bekymringsområdet.
Venligste hilsener
Rune
Kære Rune,
Jeg anvender altid frosne bær på den måde, men kender godt til anbefalingerne om at koge dem op. Hvis du er nervøs tænker jeg fint du kan koge dem og anvende dem sådan i stedet 🙂
Kh
Jeg har lavet den og den var virklig lækker. Mine gæster var begejstrede. ???
Kære Nadia,
Hvor er det bare dejligt at høre! Det er da også bare den perfekte efterårsferie-gæste-servering! Tak for din søde kommentar.
Knus Anna
Hvor længe kan det holde sig i køleskabet?
Hej,
Den kan holde sig i 2-3 dage. Aller bedst er det, hvis du lige varmer den op i mikroovnen, inden den skal spises. 🙂
Knus Anna
Min holdet sig fint i hele 5 dage derefter var den spist ?
Hej Astrid,
Dejligt at høre, at den holdte så fint! Og tak for din feedback 🙂
Knus Anna