Råmarineret rabarber og jordbær med vanilje

Råmarineret rabarber og jordbær med vanilje og honning

Jeg har brugt hele weekenden i Svendborg med min mor. Vi har været til koncert, spist store is, gået tur ved havnen og bare nydt det smukke vejr! Det eneste der manglede var en god dessert med rabarber! Eller manglede og manglede, men set i bakspejlet havde den nok udgjort prikken over i’et 😉 I dag deler jeg opskriften på et skønt glas råmarineret rabarber og jordbær, og så er det blot at smide lidt müsli og grofthakket hvid chokolade i bunden og lidt flødeskum på toppen, og så forestiller jeg mig, at man har en helt god dessert! Alternativt er den fantastisk ovenpå en klassisk chiagrød, koldskål og måske endda ovenpå french toast?

Råmarineret rabarber og jordbær med vanilje og honning

Råmarineret rabarber og jordbær

Råmarineret rabarber og jordbær er det nye! Jeg har altid været rigtig glad for både bagte rabarber og rabarberkompot, og lur mig om en af de to opskrifter (eller begge) ikke nok skal dukke op her på bloggen i løbet af sommeren. Indtil da kan I nyde godt at første skud på stammen – nemlig et lækkert glas med råmarineret rabarber og jordbær med vanilje. Jeg har i opskriften sødet med honning, men det kan nemt erstattes af både rørsukker, alm. sukker, kokossukker eller hvad dit køkkenskab lige gemmer på!

Det er første gang, at jeg har råmarineret rabarber og jordbær, men det er bestemt ikke sidste gang. Det smager simpelthen så dejligt, og jeg tror det er noget jeg vil lave mange gange her til sommer, simpelthen fordi det smager dejligt, men også bare er tosset nemt! Og så udgør jordbær og rabarber altså bare det bedste makkerpar!

Råmarineret rabarber og jordbær med vanilje og honning

Rabarbersæsonen er kommet!

Jeg er simpelthen så glad for, at det endelig er sæson for rabarber. Denne gang var jeg en tur i Kvickly for at opstøve de lækre stængler, men snart kan jeg høste dem hjemme hos mine svigerforældre! Det glæder jeg mig virkelig til, for så er der altså dømt rabarber for alle pengene. Det samme gælder sådan set for jordbær. Der er simpelthen ikke noget bedre end varme, solskin og friske bær og frugter direkte fra haven.

Især hvis man parrer bærrene med smør, sukker og hvedemel og tryller dem om til en crumble eller lign. Det kunne jeg godt blive fristet til at gøre mindst et par gange i min lange sommerferie!

Råmarineret rabarber og jordbær med vanilje og honning

Nå. Nu er jeg faktisk ved at komme for sent i min iver efter at nå at dele denne opskrift med jer. Hvis du har mod på at kaste dig ud på en ny måde at tilberede dine rabarber på, så synes jeg du skal scrolle bare et lille stykke mere, og gå i køkkenet med det samme. Jeg må hellere stoppe min uendelige talestrøm nu, så du faktisk kan komme igang med lækkerierne. Især fordi sådan en slambert jo liiiiige skal stå og marinere i en rum tid.

Imens kan du jo passende nyde det fantastisk smukke solskinsvejr! God sommer – og god rabarberhøst!

Råmarineret rabarber og jordbær med vanilje og honning

 

Find opskriften på råmarineret rabarber og jordbær med vanilje her:

Råmarineret rabarber og jordbær med vanilje og honning

Råmarineret rabarber og jordbær med vanilje

5 fra 5 stemmer
Antal: 1 glas
Forberedelse10 minutter
Marinade tid10 timer

Ingredienser

  • 70 g honning
  • 4 stængler (rabarber)
  • 10 store jordbær
  • 1 vaniljestang ((kan erstattes af 2 tsk vaniljesukker))

Instruktioner

  • Smelt honningen og lad den køle. Imens klargøres rabarber og jordbær
  • Vask rabarber og jordbær godt, og sker dem i tern
  • Kom ternene i en bøtte og hæld den afkølede honning over
  • Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekorn ud
  • Kom vaniljekorn i bøtten med rabarber, jordbær og honning og rør grundigt med en ske
  • Lad herligheden stå og marinere i 10 timer i bøtten og kom derefter herligheden i et skoldet glas
  • Glasset opbevares på køl, og kan holde sig i et par dage
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Abonner
Giv besked om
2 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments