Kokosgrød med bagte rabarber og mandler

Opskriften på kokosgrød med bagte rabarber indeholder reklamelinks markeret med *

Kokosgrød med bagte rabarber

For en lille uges tid siden var jeg hjemme og grille hos mine svigerforældre. Daniel og jeg bor inde midt i Odense centrum, så sommetider er det simpelthen så dejligt at komme ud til dem, hvor man kan få en pause fra tæt bebyggelse, larm og jag. De bor nemlig ret langt ude på landet, så når vi ikke sidder og snakker, hygger eller spiser god mad, så er jeg ofte liiiiige ude og kigge til deres rabarber. Denne gang fik jeg lov at fylde favnen med de smukke stængler, og det er allerede blevet til en opskrift eller to. Indtil nu har jeg lavet bagte rabarber og råmarinerede rabarber og jordbær. Men ingen rabarber uden grød – så hermed en skøn kokosgrød, som er perfekt med rabarber og ristede mandler ovenpå!

Kold kokosgrød med bagte rabarber

Jeg ved ikke hvor tydeligt det fremgår her på bloggen, men kokos er noget af det bedste, jeg ved. Det samme er rabarber, så derfor måtte de to ting simpelthen kombineres i en opskrift! Kold kokosgrød smager helt genialt. Den er sød, har den skønneste konsistens og så smager den fantastisk med syrlige bagte rabarber og ristede mandler på toppen. Jeg er sikker på, at den også ville kunne fungere super godt på et brunchbord i små glas som her.

Kokosgrød med bagte rabarber

Køleskabsgrød

Jeg har nævnt det før, og jeg gør det igen. Køleskabsgrød er g.e.n.i.a.l.t. Det er super nemt og lækkert, og når både rabarber og kokosgrød er gjort klar aftenen før, så bliver det simpelthen ikke nemmere. Og hey, med en morgenmad som er klar på ingen tid, så er der ekstra tid til at nyde det fantastiske vejr, vi har haft de sidste par uger.

Jeg har i hvert fald tænkt mig at bruge mange af mine sommer-morgener med et stort glas iskaffe og sådan en portion her!

Kokosgrød med bagte rabarber

 

Find opskriften på kokosgrød med bagte rabarber og mandler her:

Kokosgrød med bagte rabarber

Kokosgrød med bagte rabarber og mandler

4,50 fra 4 stemmer
Servings: 1 person
Forberedelse5 minutter
Køleskabstid14 timer 40 minutter
I alt5 minutter

Ingredienser

Grød

  • 1 dl grovvalsede havregryn Reklame for med24.dk
  • 1 spsk kokosmel* Reklame for med24.dk ((alm. fra supermarkedet))
  • 1 dl kokosmælk Reklame for med24.dk ((vælg en god én, som ikke skiller))
  • 1 tsk kokossukker* Reklame for med24.dk ((kan erstattes af alm. sukker))
  • 1 nip vanilje Reklame for med24.dk
  • 1 nip salt
  • ½ dl vand

Topping

Instruktioner

  • Kom alle grødens ingredienser ned i en bøtte, rør grundt rundt og sæt på køl natten over
  • Om morgenen røres grøden igennem igen og toppes med ristede og hakkede mandler samt bagte rabarber
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

8 kommentarer

  1. Hvad er kokosrasp?
    Er det blot et andet navn for kokosmel/revet kokos, som man fx bruger i kokosmakroner.?
    På Google finder jeg kun kokosrasp på hollandske sider.

  2. Hvor længe kan grøden holde sig? Tænker om man kan lave til et par dage af gangen, så det passer med at få brugt en hel dåse kokosmælk?

    • Hej Chelina,
      Grøden kan sagtens holde sig et par dage, så du kan bruge en hel dåse af gangen 🙂 God fornøjelse. Jeg håber, du kan lide den! 🙂
      Knus Anna

    • Hejsa!
      Mange tak, den smager også skønt!
      Næææ, det er den ikke! Jeg har slet ikke set programmet… men det må jeg da lige tjekke ud 🙂
      Knus Anna

4,50 from 4 votes (4 ratings without comment)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering