Klassisk chiagrød – den bedste!

klassisk chiagrød med bær - den bedste!

Halleluja for påskeferie, god tid, varm kakao og nem morgenmad som passer sig selv i køleskabet. Af ting jeg er taknemmelige for lige nu, så står de 4 ting højest på listen. Førstnævnte naturligvis allerførst. Det var godt nok tiltrængt med lidt påskeferie! Selvom det er svært at se ud fra mit univers her på bloggen, så spiser jeg meget det samme til morgenmad i perioder. Hele sidste uge, som var fyldt med eksamen, spiste jeg kakaogranola med mælk på, fordi sommetider skal det bare smage godt, og ikke være kompliceret. Det er her chiagrød kommer ind i billedet.

Klassisk chiagrød som hurtig morgenmad

For et par dage siden gik det op for mig, at jeg ikke havde en helt simpel og klassisk opskrift på chiagrød på bloggen, og det måtte altså hurtigt laves om. Chiagrød er nemlig min redningsmand så ofte, at makkeren fortjente en lille hyldest på bloggen.

klassisk chiagrød med bær - den bedste!

Chiagrød med bærkompot

Chiagrød ser overskudsagtigt ud, men er klar på 2 min, foruden de 2 min du bruger aftenen før på at røre den sammen. En klassisk portion chiagrød med bærkompot, skyr og blåbær er den perfekte morgenmad, når det skal smage godt og være lyn-hurtigt. Den kan også sagtens tages med on the go, så med chiagrød er der ingen undskyldning for ikke at få en god start på dagen!

Chiagrød kan desuden varieres i det uendelige. Tit tilsætter jeg kokos, kakao eller lign. for at gøre den mere spændende. I denne klassiske version har jeg piftet chiagrøden op med lidt citronsaft og vanilje, men den er også skøn helt plain med noget lækker topping.

klassisk chiagrød med bær - den bedste!

Rigtig god fornøjelse!

Forslag til topping på chiagrøden: kakaogranola, peanutbutter-banan granola, bærkompot eller sundere saltkaramel

Find opskriften på klassisk chiagrød her:

Den bedste klassiske chiagrød med bær

Klassisk chiagrød

3,90 fra 40 stemmer
Antal: 1 person
Forberedelse3 minutter
Tilberedelse2 minutter
I alt5 minutter

Ingredienser

Chiagrød

  • 3 spsk chiafrø
  • 1,5 dl rismælk ((eller andet slags mælk))
  • 1 tsk citronsaft
  • 1/3-1/2 tsk vaniljesukker

Topping

  • 2 spsk bærkompot
  • 1-2 spsk skyr ((kan også blandes i selve grøden om morgenen istedet))
  • 1 lille håndfuld blåbær

Instruktioner

Aftenen før

  • Bland alle ingredienserne sammen i en bøtte, rør grundigt rundt og sæt på køl natten over. Du kan med fordel røre i den 1/2 time efter igen, så du er sikker på, at grøden samler sig ordentlig over natten.

Om morgenen

  • Tag bøtten ud af køleskabet, og anret den i en skål/et glas sammen med toppingen.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

3,90 from 40 votes (40 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
11 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments