
Min farmor laver de BEDSTE bamseboller. Uden tvivl. De er bløde, luftige, let søde og har et hint af kardemomme. Præcis som sådan nogle skal være.
Bamseboller til eftermiddagskaffen
Jeg har endnu ikke mødt et menneske, som ikke har en svaghed for lune hvedeboller med tandsmør på. Derfor har jeg lavet min egen opskrift på farmor-boller, så jeg kan diske op med bamseboller på farmor-manér til eftermiddagskaffen fremadrettet. Ikke at vi rigtig praktiserer “eftermiddagskaffe” herhjemme. Vi er mere til “når-vi-har-lyst-kaffe”, men sådan en bolle her er nu god med en kop kaffe lige meget hvornår på dagen kombinationen indtages. Min veninde Emma (som iøvrigt agerer håndmodel på indlæggets billeder) var i hvert fald slemt tilfreds med serveringen, så du kan roligt stikke i køkkenet og bage dine egne.

Teboller, fødselsdagsboller eller bamseboller?
Jeg er godt klar over, at jeg formentlig har bevæget mig ud på dybt vand ved at påstå, at min farmor laver de bedste bamseboller… for hvis farmor laver IKKE de bedste? Det ved jeg af gode grunde ikke, men de her smager i hvert fald glimrende. Hvis du ikke er så heldig, at du har en farmor med den bedste opskrift, så er I begge velkommen til at anvende denne. Opskriften kan sågar printes på papir og sættes i hendes opskriftsmappe, såfremt din farmor er lige så hightech som min, og ikke liiiige er hoppet med på blog-bølgen endnu 😉 Du finder ‘print’-ikonet nederst i indlægget.

Forskellige boller, forskellige anledninger
Jeg har egentlig aldrig været så glad for helt bløde hvedeboller, fødselsdagsboller, teboller, bamseboller, eller hvad vi skal kalde dem. De er dog begyndt at gro på mig, og en lun bamsebolle til morgenmad er altså ikke at forklejne. Jeg har ellers ALTID foretrukken boller med mere bid (f.eks. surdejsboller eller grove koldhævede boller), men her på det seneste er jeg virkelig begyndt at værdsætte bløde boller (f.eks. mine svampede grødboller). Bløde og sprøde boller er nemlig gode til forskellige ting og til hver sin tid. På en søndag morgen med uglet morgenhår og blødkogte æg er jeg til surdejsboller, men sidder vi til et fødseldagsbord med lagkage, kakaomælk og flag på bordet, kan du så gætte, hvad jeg foretrækker?

Rigtig god bagelyst!
Find opskriften på bløde bamseboller her:

Farmors bløde bamseboller
Ingredienser
- 80 g smør
- 2,5 dl mælk
- 25 g gær
- 0,5 tsk salt
- 1 tsk kardemomme Reklame for med24.dk
- 40 g flormelis
- 2 æg (1 til dejen og 1 til pensling)
- 550-600 g hvedemel Reklame for med24.dk
Instruktioner
- Smelt smøret i en gryde, hæld mælken over, og lad det blive lillefingervarmt
- Hæld væsken i en (dej)skål og opløs gæren heri.
- Tilsæt salt, kardemomme, flormelis, (1) æg og mel
- Ælt dejen blank og smidig. Det er nemmest med en røremaskine, men det er ikke strengt nødvendigt
- Stil dejen til hævning et lunt sted i en times tid med et fugtigt viskestykke over. Den skal hæve til ca. dobbelt størrelse
- Kom dejen på et melet bord og del den ud i 15 små klumper
- Ælt bollerne ved at folde bollens sider ind under bollen (mod midten på undersiden), så den får en glat og fin overflade (Dette gør, at bollen ikke sprækker ved bagning). Læg dem på en bageplade med god afstand til de andre boller. Jeg bager 9 af gangen på rækker af 3.
- Læg et klæde over bollerne og lad dem hæve i yderligere 30 min. Imens tændes ovnen på 210 grader alm. ovn
- Pisk et æg sammen i en lille skål og pensl bollerne med æggemassen
- Bag bollerne i 10-12 min indtil de er gyldne
- Køl dem af på en bageplade og spis dem lune med smør eller marmelade
55 kommentarer
Jeg har brugt opskriften over 20 gange, og bollerne er perfekte hver gang. Tak for en nem opskrift. 😊
Hej
Tak for en skøn opskrift.
Bollerne hævede ikke særlig meget. Kan det skyldes at temperaturen på mælk/smør blev noget højere end lunken? Eller at jeg har brugt håndmixer med dejkrog fremfor røremaskine?
Vh Julie
Det kan godt skyldes for høj varme på mælken ja 🙂
Fantastiske boller
Vi lavede dem og tog med til fødselsdag og de vakte så meget glæde og flere ville have opskriften!!!
Super nemme og utrolig lækre.
Tak for boller 😋
Jeg skal bage disse lækre boller til min familie i morgen. Jeg vil lave dejen i aften og så lade den koldhæve i køleskabet natten over. Men vil du forme bollerne dagen før eller først på dagen, og hvis det først skal gøres på dagen, skal det så gøres med skeer eller må jeg gerne rulle dejen i hænderne? 🙂
Kære Cecilie,
Dejligt at du vil bage bollerne. Beklager mit forsinkede svar. Jeg koldhæver aldrig bollerne, men ville ved et forsøg som udgangspunkt bruge 10 g gær i stedet for 25, stadig lade dem hæve i ca. 1 time på køkkenbordet, forme bollerne som beskrevet i opskriften, lægge dem i et fad og ind på køl natten over. Morgenen efter ville jeg lade dem efterhæve i 30 min imens ovnen varmede op. Jeg tænker, at det vil fungere, men har faktisk aldrig prøvet med denne opskrift – det må jeg prøve 🙂
Knus Anna
De bedste boller ever
Kære Edda,
Hvor er det dejligt at høre! 🙂
Knus
Hej Anna
Er helt vild med denne her opskrift! Har bagt den flere gange nu, især når jeg får besøg af en bestemt vennegruppe. En fra gruppen har nu fået en kæreste, som desværre er hyper-allergisk overfor æg. Tror du jeg kan bage bollerne uden æg, og er der i så fald noget andet man kan kom i dejen for at kompensere?
Det er bare en super lækker opskrift som er et stort hit hver gang jeg bager dem – både hos voksne og børn. Til min datters fødselsdag for hendes klasse ville børnene hellere spise boller end kage 😊
Kære Trine,
Hvor er det bare dejligt at høre – sikke en sød succeshistorie! 🙂
Knus Anna
Nu prøve to gange, og de gjorde lykke hver gang. Lækre og lette at lav. Jeg når slet ikke at få nogen i fryseren før de er spist.♥️😍
Kære Lotte,
Hvor er det bare dejligt at høre!
Hav en dejlig søndag,
Knus
Hej Anna
Vi holdt fødselsdagsbrunch søndag og dine farmor-boller, en kombineret version af dine kanelsnurrer og kanelsnegle og din Bounty chia grød var på bordet.
Dine opskrifter er bare SÅ pædagogiske og resultatet af dem er ALTID mere end skønt.
Hej Katja,
Hvor er det bare dejligt at høre! Muuums hvor lyder det som et luksus brunchbord! Tusind tak for din søde feedback!
Knus Anna
Verdens bedste boller.
Slut
Kære Jannie,
Tak for din søde besked. Det er bare så dejligt :-9
Knus Anna
Undskyld sproget ? Men hold nu kæft de Boller lå godt i alles maver her til morgen ? og enige om at de kunne ikke komme tættere på momses Boller ? tak nu er der så bestilt boller til fyraften af manden ?
Hej Mica,
Hvor er det bare skønt at høre, at bollerne blev taget så godt imod!! Skønt med din kommentar og feedback. Så må du hellere komme i sving – og send gerne et par stykker til Odense også! 😉
Knus Anna
Så gode boller !!!
Hej Maja,
Jeg er netop vendt hjem fra ferie, og derfor får du et lidt forsinket svar 🙂
Tusind tak for din søde kommentar. Det er jeg bare så smadder glad for at høre 🙂
Knus Anna
Disse boller skal prøves af på fredag. Ved hvor mange grader skal de bages?
Hej Hanne,
Jeg er netop vendt hjem fra ferie, og derfor får du et lidt forsinket svar 🙂 Beklager.
Det står beskrevet i step 8 i opskriftens fremgangsmåde.
Hav en skøn dag,
Knus Anna
Ville lige sige tak for opskriften, jeg bor i USA og har i lang tid uden held prøvet at finde en god opskrift på mine barndoms boller. Jeg lavede dem til 4th July fest i går og de blev et kæmpe hit, jeg brugte 7g tørgær da jeg ikke kan få den friske og 575g bread flour med 4g/30g protein. Det er ikke sidste gang de bliver lavet.
Hej Jesper,
Hvor er det bare dejligt, at det gik så godt, selvom du blev nødt til at udskifte lidt. SÅ skønt. Jeg håber, at I havde en god fest.
Knus Anna
Skal de bages i varmluftsovn eller alm ovn? Glæder mig til at lave dem til min mand i morgen i anledning af hans fødselsdag ?
Hej Anastasia,
Alm. ovn 🙂 Ihhh det håber jeg, han bliver glad for! De plejer i hvert fald at være et hit til fødselsdage herhjemme!
Knus Anna
Hej
Jeg vil gerne forstå det med alm. ovn og har tænker jeg en plade af gangen med under og over varme. Er det sådan jeg skal tolke det.
Hilsen Henrik
Hej Henrik,
Lige præcis 🙂
Kh
Testede dem i går (har ikke bagt i maaaaaange år), da jeg skal bage til min søns fødselsdag i dagplejen. Og prævis som jeg kan læse i kommentarerne, og efter selv at have smagt – er de klart bedst på dagen. Så hvad gør jeg? Smækker dejen sammen med 10g gær, og så på køl natten over – og så rulle dem om morgenen og yderligere 30min hævetid inden ovn?
Men MUMS! de er lækre!!!
Hej Mette,
Det er så dejligt, at du kan lide bollerne! Sådan en blød hvid bolle er altså også bare altid et hit.
Du kan sagtens koldhæve dem, som du beskriver. Alternativt er de også gode dagen efter, hvis blot de bliver lunet i ovnen inden servering.
Knus Anna
Hej 🙂 jeg vil prøve din opskrift til min drengs 1 års fødselsdag snart, men har lige et spørgsmål: bager du én plade ad gangen og lader den anden stå klar og hæve ekstra imens? Er der så ikke risiko for at de overhæver mens de andre bager? Vi bliver nemlig en masse mennesker, så jeg er nok nødt til at lave dobbeltportion – så jeg ender med en 30 stk – og har lige svært ved at regne ud hvordan jeg logistisk får dem bagt uden at nogle når at overhæve imens de venter på at komme i ovnen…
Hej Sara,
Jeg har ikke oplevet, at de har overhævet, fordi bagetiden er så kort. Sæt evt. den anden plade ind i et koldt rum, så hæver de meget langsommere, end hvis de står i samme rum som ovnen.
Jeg håber I får en rigtig dejlig 1 års fødselsdag!
Knus Anna
Skal de i normal ovn eller varmluftovn på 210 grader?
Hej Martin,
Alm. ovn 🙂
Knus Anna
De smager himmelsk. Vi bagte dem dagen før og varmede dem til fødselsdagen. Gæsterne spiste dobbelt så mange som normalt, så nu må jeg igang med at bage igen til børnefødselsdage i dag ?
Hej Sara,
Ej hvor er det bare dejligt at høre! 🙂 Mums hvor skønt!
Og jeg var en af gæsterne der gik hjem med maven fuld af farmorboller….så nu har jeg altså snuppet opskriften ?
Hej Tanja,
Ih hvor dejligt at høre! 🙂 Jeg håber, at du får stor succes med opskriften!
Knus Anna
Kære Anna
Jeg vil gerne bage disse fine boller til min kollegaer på arbejde.
Kan jeg lave dem i dag, så de stadig er gode i morgen?
Hej Helle,
Det kan du godt, men så ville jeg varme dem i morgen inden servering, så de igen bliver bløde og lækre 🙂
Knus Anna
Hej Anna, jeg tog chancen med dine farmorboller i går til datterens 11 års fødselsdag, selvom jeg er oppe mod en stærk mormorbolletradition 😀 (masser af smør). De her boller var skønne. Luftige og smagte præcis som en fødselsdagsbolle skal. Tak fordi du delte 🙂
mvh
Christina
Hej Christina!
Ej hvor dejligt at høre, at bollerne kunne konkurrere med jeres mormorbolletradition! Det må være det største kompliment, de kan få, haha! 🙂
Kæmpe knus
Anna
Kan man fryse dem ned?. ?
Hej Amalie,
Det kan du sagtens 🙂
Knus Anna
Hej Anna. Kan man lade dejen hæve natten over? Tak for verdens dejligste opskrift.
Hej Sinne Perle,
Hvis du nøjes med 10g gær, så skulle det sagtens kunne lade sig gøre 🙂 Dejligt du kan lide opskriften, og rigtig god fornøjelse! Knus Anna
Jeg, som ellers hader at bage og altid tyger til ‘shake and bake’ er helt oppe og ringe over denne her opskrift. Når dejen klistre, sidder fast på køkkenbordet og bollerne bliver tørre som granit indeni, så står jeg sgu af. Denne opskrift er simpelthen SÅ nem og god! Dejen klistre ikke, du er fri for den store forårs-rengøring i køkkenet efterfølgende og bollerne er luftige og lækre (Ja, kom lige til at tyvestarte ?). Bollerne skal nydes med varm kakao og VM kampen, Danmark-Norge i eftermiddag. Vi glæder os!
Hej Michala,
Ej hvor dejligt at høre, at du har haft en så god oplevelse med bollerne! Det lyder som en vildt dejlig eftermiddag, I har foran jer! 🙂 Mmhhhh!
Knus Anna
Glæder mig til at bage disse boller til gæsterne til min datters 3 års fødselsdag i eftermiddag?
Hej Mai,
Hvor er det bare dejligt at høre, at du vil kaste dig ud i opskriften. Håber I får den dejligste fødselsdagsfest.
Knus Anna
Bliver de tørrer dagen efter? Eller skal man helst spise dem på den dag de er bagt?
Hej Katrine,
Som de fleste gærboller bliver de tørrere dagen efter. Hvis man varmer dem op i ovnen dagen efter, så bliver de dog dejligt bløde og gode, selv på andendagen 🙂
Knus Anna
Aldrig har jeg bagt bedre boller til en fødselsdag, og så er de endda nemme at lave! Tak for opskriften!
Hej Karina,
Hvor er det bare dejligt at høre, at du havde en så god oplevelse med opskriften. Håber I havde en skøn fødselsdag!
Knus Anna