Bagt grapefrugt med myntesukker

Bagt grapefrugt med myntesukker og pistacienødder

Den anden dag holdte jeg fødselsdagsbrunch for min familie (læs mere her), og i den anledning serverede jeg bl.a. grapefrugter med myntesukker. Jeg er blevet helt vild med grave på det seneste, og især med en smule myntesukker på toppen.

Bagt grapefrugt til brunchbordet

Et godt alternativ er at bage dem! Bagt grapefrugt toppet med myntesukker og pistacienødder er liiiige at tage det to the next level. Det er et skønt, friskt og sundt indslag på brunchbordet, som er virkelig svært at gå galt i byen med. For hvem elsker ikke frugt?

Bagt grapefrugt med myntesukker og pistacienødder

Grapefrugt med pistacienødder

Efter en hurtig søgning rundt i google-land kan jeg se, at bagt grapefrugt med myntesukker faktisk allerede er en ting. Så meget for at være hurtig ude med de gode idéer, haha 😀 I det mindste bakker det op om, at de bagte grapefrugter altså virkelig ER lækre. Server dem som en ekstra lille treat på morgenbordet, og evt. med en klat skyr på toppen.

De kommer i hvert fald til at være fast inventar på brunchbordet hjemme hos mig fra nu af.

Bagt grapefrugt med myntesukker og pistacienødder

Find opskriften på bagt grapefrugt med myntesukker her:

Bagt grape med myntesukker og pistacienødder

Bagt grapefrugt med myntesukker

5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

  • 2 grapefrugter
  • 2 tsk myntesukker
  • 10 pistacienødder
  • Evt. skyr på toppen

Instruktioner

  • Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn
  • Halver grapefrugterne og skær en smule af bunden af, så de kan stå lige, og placer dem i et ovnfast fad med indersiden opad
  • Kom ½ tsk myntesukker på hver af de halve grapefrugter
  • Hak pistacienødderne groft og drys dem på grapefrugterne 
  • Bag grapefrugterne i den varme ovn i ca. 15 min til de ser ud som på billederne og pistacienødderne er gyldne
  • Nyd dem som de er eller med en klat skyr på toppen

Noter

Grapefrugt med myntesukker og pistacienødder er også skøn i ubagt format 
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments