At være blogger (og Anna)

Billederne i indlægget er taget til et fantastisk event med Simple Feast

Jeg vil gerne begynde at dele mere af mig selv med jer. Jeg har faktisk nævnt det flere gange før (f.eks. her), men jeg alligevel ender altid med at trække lidt i land. Det er nok også derfor, at min kategori med personlige indlæg er en anelse underrepræsenteret. Nu har jeg skrevet et indlæg om at være blogger og samtidig bare mig. Det er noget, jeg har tænkt på at skrive om længe. Mest fordi jeg synes, der florerer mange “holdninger” til bloggere rundt omkring i de forskellige sociale kontekster, jeg befinder mig i. Jeg er sådan lidt en tyndhudet type, og netop derfor øver jeg mig i at owne sætnignen: “Jeg er blogger”. Men det er dælme ikke nemt.

Tanker om at være blogger

I skrivende stund er jeg fyldt med tanker i hovedet og speltboller i maven. De fleste tanker går på bloggen, sommerens eksamen og sidst på vasketøjsstativet, som stadig er fyldt for tredje dag i træk. Sidstnævnte dog af mindst vigtighed i det store hele 😉

Jeg elsker virkelig det univers, jeg efterhånden har fået skabt sammen med jer, der er så søde at læse med. Jeg er rigtig glad for at være kreativ, og den kreativitet har de seneste par år været rettet mod bloggen. Jeg nyder at have en platform, hvor jeg kan dyrke madlavning og fotografering samt inspirere. Der er bare et par ting, som jeg skal vænne mig til ved den her mystifystiske blogger-verden.

Simple Feast event

En blog som frirum og presballe

Én ting er, at jeg sommetider synes at det kan være svært at balancere bloggen og mit øvrige liv. Allerhelst gad jeg jo godt have et indlæg klar til jer hver eneste dag, men det er pænt urealistisk. Foruden at være ‘Grødgris’, så er jeg jo også psykologistuderende, pædagogmedhjælper i en vuggestue og et socialt væsen, som gerne vil ses med sine venner. Jeg fik virkelig lyst til at skrive “fysiske” før venner, fordi I læsere lidt føles som venner også, haha! Jeg er som udgangspunkt super glad for at prioritere Anna-tid (som oftest også er Grødgrisen-tid). Men det kan også føles som et pres sommetider, fordi jeg SÅ gerne vil dele en masse indlæg med jer så ofte som muligt.

Jeg blogger, fordi jeg synes det er sjovt, men sommetider føles det også som et arbejde. Det er ikke ALTID at jeg har lige meget lyst til at lave mad, tage billeder, SEO-optimere eller besvare mails. Især ikke i pressede eksamensperioder, hvor studiet skal prioriteres først. Men jeg gør det – fordi de positive sider ved at blogge langt overskygger de negative.

Jeg brænder virkelig stadig for det Grødgrisen er og bliver, og uden at gøre dette til en blødsøden oscar-takke-tale, så er det bare så fedt, at der er opbakning til det. Både fra familie, kæreste, veninder og jer derude bag skærmene. Jer er jeg i særdeleshed kæmpe fan af, og det er grunden til, at jeg bliver ved med at prioritere Grødgrisen. Og så er det jo altså et ret fedt at kunne lave mad og tage billeder som overspringshandling, når de psykologiske forskningsartikler bliver lidt for langhårede til at læse ud i én køre.

Simple Feast Event

Titlen ‘blogger’

En anden ting jeg skal vende mig til ved blogverdenen, er titlen ‘blogger’. Jeg er ikke specielt “zen” i titlen endnu. Det bliver bedre og bedre, men derfor hænder det stadig, at jeg bliver mørkerød i kinderne eller hurtigt skifter emne, hvis nogen spørger ind til mit online-univers.

En tredje ting jeg synes er svært ved at have en blog er, at jeg ofte bliver meget kritisk. Jeg er enormt selvkritisk anlagt på mange aspekter af mig liv, og især på æstetik. I blog-regi øver jeg mig virkelig i at sige det er godt nok, når jeg får lyst til at skyde billederne om igen og igen.

Puh. Det blev langt.

Hvis du er noget hertil, så fortjener du ikke bare et kram, men også en skål drømmekagegrød til morgenmad i morgen!

Konklusionen på min talestrøm må være, at jeg egentlig trives meget godt med at være blogger. Selvom jeg stadig er i en tilvænningsproces, så bidrager det med helt vildt meget godt til mit liv. Udover det nævnte, så giver bloggen mig mulighed for at udvide min horisont på mange områder… både med nye smagsoplevelser, spændende events, interessante madvarer, seje bloggerkollegaer og/eller nye samarbejder, som alt sammen kun gør min interesse for blogging større! At jeg så samtidig kan tjene penge på min store interesse og få søde kommentarer fra jer læsere, det gør kun det hele endnu sjovere.

Det var dét for nu!

Kæmpe kram og god weekend!

Dette indlæg har 6 kommentarer

  1. Kære Anna.
    Rigtig godt med et personligt indlæg 😊
    God weekend.
    Kh. Tina

    1. Hej Tina,
      Hvor er det dejligt at høre. Det er bare så nemt at gemme sig bag pænt anrettet mad og opskrifter, så jeg er bare så glad for, at indlægget her er faldet i god jord 🙂

      Rigtig god weekend til dig også!

      Knus Anna

  2. Du SKØN Anna, præcis som DU er!
    og det er det der gør dig dejlig at følge, kender det selvkritiske, perfektionistiske plan, men tro mig dine billeder er mere end okay, og det okay at ALT ikke er perfekt <3 det en kæmpe øvelse, i know.. men også befriende. Og forhold til indlæg, så det jo skønnere de kommer fra maven til sin tid, i stedet for hovedet fordi man "burde" /burde er et total nederen ord, for heii du burde KUN være dig 😉 ) nå en lang smøre.. tror bare jeg for første gang lige nassede mig sammen til at skrive, for du er en sød en, hold fast i dig.. håber weekenden blir go ved dig, overspiringshandlinger eller ej 😉 kram herfra

    1. Hej Alberte,
      Sikke dog en fantastisk varm og dejlig besked! “Burde” er nemlig bare en vildt dårlig motivationsfaktor. Det er meget sjovere, når det hele kommer af lyst! Tusind tak for de søde ord. Dem sætter jeg pris på helt ned i maven!
      Kæmpe knus,
      Anna

    1. Kæmpe krammer, og tak for i går søde du! Jeg er også fan af dig! <3

Skriv et svar

Close Menu