En afrunding på 2017 og 3-måneders jubilæum

Imens jeg skriver dette indlæg, sidder jeg med en kop kaffe i hånden og har frivilligt begravet mig selv under den ekstra-dyne, som i vinterhalvåret er fast inventar i sofaen.

Først og fremmest har jeg lyst til at skrive, at jeg jo mest af alt er madblogger. På en god dag (når solen står rigtigt på himlen ect.), kan jeg måske klemme mig ned i kategorien ‘livsstilsblogger’. Okay det er måske lidt en lille hvid løgn, eftersom jeg i skrivende stund kun har et enkelt blogindlæg i kategorien ‘personlige indlæg’… men i dag er dagen, hvor der kommer nye boller på suppen. I dag lister jeg ud af mit vante og ‘sikre’ morgenmadsunivers for en stund, fordi jeg sådan fik lyst til at dele et lille skriv om det år, som nu blot er få timer fra at være gået. Til dels lidt refleksioner omhandlende det forgangne år og til dels mine tanker om det nye. Mest af alt mine tanker i grødgrisen-regi, men også bare generelt som ‘Anna’, som jeg jo altså hedder, når jeg ikke går under mit alias.

2017 – året der gik

2017 blev året, hvor jeg (endelig vil nogen måske sige) tog beslutningen om at åbne min blog. I over 3 år har jeg kørt min instagram-profil @groedgrisen, men først i slutningen af september besluttede jeg mig for at udvide ‘grødbiksen’ (så at sige).

At åbne bloggen føltes som en kæmpe beslutning. Jeg brugte mange timer på at overveje, gruble og vurdere (og revurdere), om det var noget, jeg havde lyst til at springe ud i. Ikke så meget fordi at jeg tvivlede på min lyst til projektet, men fordi jeg sommetider går alt for meget op i, hvad andre mennesker tænker om mig. I 2017 mærkede jeg efter, hvad jeg havde lyst til, ignorerede gamle overbevisninger, varmen der steg op i mit ansigt og min knugende mave og sprang ud i projekt blog. Jeg har i skrivende stund haft bloggen i lidt over 3 måneder (heraf jubilæet omtalt i overskriften). Den beslutning har vist sig at være den helt rigtige for mig.

Den mærkværdige blogverden

Jeg har i mange år været rigtig hemmelig omkring grødgrisen, og undveg som oftest at nævne det, hvis informationen ikke blev hevet ud af mig. Det var ligesom min ting, som jeg gjorde for mig, og noget jeg anså for værende en skør hobby. Fordi jeg havde det sådan, så føltes det unaturligt og tenderende til pinligt at dele ud af min skøre glæde for at lave, spise og fotografere mine morgenmadskreationer. 2017 har været året, hvor de tanker er vendt for mig (i hvert fald stort set). Jeg er begyndt at dele mere ud af mig selv, og jeg er vild med det. At udvide grødgrisen har skubbet mig ud på dybt vand, men har medført at jeg har lært at svømme i de bange anelser, jeg før prøvede at undgå. Bloggen har hjulpet mig til at arbejde med de forestillinger om vigtigheden af andres mening og også til at erkende, at bloguniverset har plads til mig, og det jeg kan, og hverken forventer mere eller mindre.

Jeg synes det er for fedt at have en blog om morgenmad (og grød), og derfor er det lige præcis dét min blog omhandler, og derfor, at jeg hører til i den her mærkværdige blogverden.

2018 – nytårsforsæt

I 2018 vil jeg…

  • vise mere af pigen bagved. Jeg trives helt perfekt med at have en blog, som mest af alt omhandler mad, men har ikke desto mindre en ambition om, at jeg i 2018 vil squeeze en smule flere personlige indlæg (som dette) ind i bloggens univers.
  • fortsætte med at dele ud af mine morgenmadsidéer.
  • forsøge at være mere til stede i nuet. Mindre telefon – mere tilstedeværelse.
  • fokusere på helheden i stedet for det de små (ubetydelige) dele, som jeg sommetider lader mig irritere af. I stedet vil jeg fokusere på at gøre mere af det, der gør mig glad i min hverdag. Grødgrisen-projekter er en af de ting.
  • (måske nærmere bestemt min krop) stadig bestå 50% af grød.
  • blive bedre til at tro på mig selv og det univers jeg har skabt med grødgrisen.

En sidste indskydelse

Tak fordi du følger med. Al den positive respons og helhjertede interesse gør mig virkelig glad. Dette er både henvendt til dig, som følger med på mine sociale medier, men også til de mennesker, som fylder min dagligdag, og som støtter op om min crazy hobby. Det føles freaking fantastisk.

Jeg håber, at du har lyst til at hoppe ind i det nye år sammen med mig.

Kæmpe knus

Anna

Dette indlæg har en kommentar

Skriv et svar

Close Menu