
I dag har jeg haft en rigtig nørde-dag med søde Sara Bau, som også er blogger. Vi har stylet, fotograferet og eksperimenteret med et par forskellige opskrifter, hvor denne skønne morgenmadscrumble med havregryn, brombær, æble og mandler var iblandt. Jeg har længe gået med tanken om at lave en morgenmadscrumble, og i dag knækkede Sara og jeg koden. I bunden er syrlige brombær og æbler, og på toppen den dejligste søde og sprøde top.
Crumble til morgenmad
Jeg håber lidt på, at jeg kan gøre denne morgenmadscrumble til en fast weekend-tradition, og jeg er ret sikker på, at forslaget ikke vil blive mødt med de store protester fra min kærestes side.
Hvis du endnu ikke er helt overbevist om, at du skal forsøde din weekend med denne crumble, så skærer jeg det lige ud i pap for dig: gør det – du vil ikke fortryde. Den er i hvert fald allerede en sikker (morgenmads)vinder herhjemme.


Læs også: den perfekte brownie eller koldhævede morgenboller
Find opskriften på morgenmadscrumble med havregryn, bær, æble og mandler her:

Morgenmadscrumble med havregryn, brombær, æble og mandler
Ingredienser
Fyld i bunden
- 1 æble
- 150 g brombær ((jeg brugte frosne))
Sundere crumbledej
- 50 g grovvalsede havregryn Reklame for Med24
- 50 g finvalsede havregryn Reklame for Med24
- 50 g mandler Reklame for Med24
- 10 g kokosflager
- ½ tsk vanilje Reklame for Med24
- 2 spsk honning Reklame for Med24
- 1 spsk kokosolie Reklame for Med24
Instruktioner
- Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn
- Skær æblerne i små tern og fordel dem i 4 små ovnfaste forme
- Bag æblerne til de er møre. Det tager ca. 10-15 min
- Imens æblerne er i ovnen laves crumbledejen klar ved at blande alle de tørre ingredienser sammen
- Smelt honning og kokosolie, og kom i skålen med de tørre ingredienser
- Rør crumble-dejen grundigt sammen
- Når æblerne er møre tager du dem ud af ovnen og fordeler brombærrene ovenpå æblerne
- Fordel crumbledejen ovenpå og bag i ovnen i ca. 10-15 min (hold øje)
Noter
Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.
8 kommentarer
Det vil jeg prøve at lave ? Lyder skønt ? dog er jeg ikke den store fan af brombær.. Tror du frostne blåbær kan bruges ?
Hej Nana,
Det kan du helt sikkert sagtens 🙂
Knus Anna
jeg giver det et forsøg i den kommende weekend 🙂
Det lyder bare som en super god idé! 🙂
Knus Anna
Hej ☺️
Jeg overvejer at prøve denne her opskrift af. Er der nået man kan forberede aften før?
mvh
Anne-Cathrine
Hej Anne-Cathrine!
Du kan sagtens røre alle de tørre ingredienser sammen og opbevare dem i en tætlukket bøtte natten over. Resten synes jeg du skal vente med til om morgenen! Rigtig god fornøjelse,
Knus Anna
Jeg skal så meget prøve dine opskrifter især denne her morgenmads scrumbel ❤️❤️
Hej Lykkemaria,
Super dejlig besked at læse. Glæder mig til at høre, hvad du synes! 🙂
Knus Anna