Bagt grød a la squashkage

Mangler du en undskyldning for at spise (squash)kage flere gange ugentligt? I know I do.

Men det findes der en enkel og fremragende løsning på. Camoufler den som grød og spis den hele tiden med den bedste samvittighed. Smagsmæssigt ligger den rigtig tæt på en konventionel squashkage, men er sprød på toppen og blød og ‘grødet’ i midten, og lige præcis som jeg mener, at bagt grød skal være.

Grøden er bedst varm, men eventuelle rester kan sagtens gemmes i køleskabet til dagen efter og spises kolde.

Bagt grød med squash. Perfekt til weekenden med god tid! Find opskriften her:

Bagt grød a la squashkage
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
25 min
Samlet tid
35 min
 
Antal: 2 personer
Ingredienser
Grøden
  • 20 g pekannødder
  • 80 g müsli
  • 20 g proteinpulver (vanilla milkshake)
  • 1-2 tsk kanel
  • 1/4 tsk kardemomme
  • Et nip salt
  • Et nip muskatnød
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 spsk citronsaft
  • 100 g squash
  • 2 dl mandelmælk (kan erstattes af alm. mælk)
  • 20 g peanutbutter
Ostecreme
  • 2 spsk flødeost
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 tsk sukker (for sukkerfri version brug sukkererstatning)
  • 1 spsk mælk
  • Evt. et LILLE drys vaniljepulver
Sådan gør du
  1. Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn

  2. Hak nødderne groft og kom i en skål sammen med de øvrige ingredienser

  3. Alle de tørre ingredienser røres sammen

  4. Riv squash groft på et rivejern

  5. Squash og de resterende våde ingredienser røres grundigt sammen med de tørre ingredienser

  6. Hæld blandingen i en rugbrødsform (eller i et ovnfastfad) og bag grøden i ca. 25 min indtil den stadig er en smule blød indeni

  7. Imens grøden bages laves ostecremen ved at røre alle ingredienserne sammen

  8. Lad grøden stå et par minutter, så den kan samle sig, inden du sætter tænderne i den.

  9. Server grøden med ostecremen på toppen!

Indlægget indeholder affiliative links

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

 

Dette indlæg har 4 kommentarer

Skriv et svar