Efterårsmorgenmad og en snak om køkkenknive!

Efterårsmorgenmad og en snak om køkkenknive! 1
Blogindlægget og opskriften på ‘efterårsmorgenmad’ er udgivet i samarbejde med Victorinox.

efterårsmorgenmad-knive-victorinox-opskrift-anmeldelse

Når jeg tænker på efterår, så tænker jeg blandt andet på fine brændte farvenuancer, frisk vind på kinderne, indendørs aktiviteter med tæpper og varme drikke, og sidst (men ikke mindst!) at bruge tid i køkkenet med efterårets frugt og grønt. Helst akkompagneret af en eller flere skarpe knive, som kan gøre mødet med råvarerne til en leg uden ømme håndled, ødelagte råvarer og endeløse timer med det samme genstridige græskar eller rødkål.

Efterårsmorgenmad med hjælp fra Victorinox

Som I måske har bemærket, så har jeg virkelig en ting for køkkenmaskiner, og har efterhånden en rimelig god samling af diverse grej, som jeg bruger meget til mine køkkenprojekter. Når det er sagt, så er der én ting, som vægtes over alt andet køkkengrej, og det er gode køkkenknive.

I den forbindelse er jeg for nylig teamet op med Victorinox, hvilket har betydet, at jeg gennem de sidste par uger har testet knive fra deres Swiss Modern Knife Collection.

Der er altså flyttet fire smukke herrer ind i husstanden, som siden deres ankomst skiftevis har været lænket til min højre hånd.

efterårsmorgenmad-knive-victorinox-opskrift-anmeldelse

Efterårsmorgenmad, kompotter og køkkengrej

I gennem de sidste par uger, har jeg hakket mig igennem utallige mandler og nødder, skåret æbler og rodfrugter, snittet kål og flækket hokkaido. Dels for at spise godterne, men også for at teste hvordan de fire herrer klarede udfordringerne.

Mit seneste projekt med knivene var den lækre morgengrød med en grov kompot, som ses på billedet nedenfor. Mandelgrøden er min yndlings efterårsmorgenmad pt. Den er cremet, nem at lave, kan varieres med forskellige kompotter, og så smager den vidunderligt af efterårskrydderier.

vintermorgenmad-knive-victorinox-opskrift-anmeldelse
efterårsmorgenmad-knive-victorinox-opskrift-anmeldelse
efterårsmorgenmad-knive-victorinox-opskrift-anmeldelse
efterårsmorgenmad-knive-victorinox-opskrift-anmeldelse

Gode køkkenknive er guld værd

Normalvis siger jeg altid, at der ikke er noget i mit køkken, som ikke kan tåle opvaskemaskine. Vi har trods alt investeret i at få lagt rør til den, monteret og købt maskinen (til en leje lejlighed), og så kan vi sådan set lige så godt udnytte, at vi har den og bruge tiden andet steds.

Når det er sagt, så har jeg én vigtig undtagelse. Vores køkkenknive! Lige som livet er for kort til opvask i hånden, så er det virkelig også for kort til dårlige køkkenknive, og derfor udgør de den (måske eneste) undtagelse.

Jeg er ikke ekspert i køkkenknive, men eftersom jeg tilbringer meget tid i køkkenet, går jeg i den grad op i, at de virker, som de skal.

Og efter et par ugers snitten, skæren og hakken kan jeg konstatere, at de fire herrer er kommet for at blive. De er skarpe, af god kvalitet, ligger godt i hånden, har et moderne træskaft, som er enkelt og pænt, og så er jeg bare blevet super glad for dem allerede.

efterårsmorgenmad-knive-victorinox-opskrift-anmeldelse

Er du vild med efterårsmorgenmad? Prøv også: varm havregrød med æblegrød, kernegrød med brombær, æbleboller, 5-kornsgrød med æblekompot, pæremarmelade med ingefær eller byggrød med dadelkaramel.

Find opskriften på min yndlings efterårsmorgenmad her:

efterårsmorgenmad-knive-victorinox-opskrift-anmeldelse

Efterårsmorgenmad

4,34 fra 3 stemmer

Ingredienser

Mandelgrød

  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • 2 dl mandelmælk
  • 1 nip salt

Gulerod-æble kompot

  • 3 store æbler
  • 1 stor gulerod
  • 3 spsk vand
  • 1 tsk kanel
  • 1-2 spsk honning
  • ½ spsk citronsaft

Græskar-æble kompot

  • 3 store æbler
  • ½ hokkaido græskar
  • 2 dl vand
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk vanilje
  • 1-2 spsk honning
  • ½ spsk citronsaft

Yderligere topping til grøden

  • 2 tsk smør
  • ¼ tsk stødt kardemomme
  • Æble
  • Ristede mandler
  • Skyr

Instruktioner

Gulerods-æblekompot og græskarkompot (samme fremgangsmåde)

  • Vask æble og gulerod/græskar, evt. fjern skrællen, skær dem i mundrette stykker og kom dem i en gryde sammen med de resterende ingredienser på nær honning og citronsaft.
  • Kog kompotten, til konsistensen er, som du gerne vil have den. Jeg foretrækker mine kompotter lettere grove, så alt ikke er udkogt helt, men så den stadig er blød i konsistensen.
  • Smag kompotten til med honning og citron, og kom den på et skoldet glas. Kompotten opbevares tæt lukket i køleskabet.

Grød

  • Kom alle grødens ingredienser i en gryde, og kog grøden på medium varme. Når grøden koger skrues der ned på lav varme. Kog grøden under hyppig omrøring til den er super cremet, og giv den endelig ikke for meget.
  • Imens grøden koger laves kardemommesmør ved at blande smør og kardemomme grundigt sammen.
  • Skær æblerne i tynde skiver
  • Når grøden er færdigkogt toppes den med kardemommesmør, frisk æble, ristede mandler, skyr og gulerods- eller græskarkompot.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
4,34 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments