Bagværk

Det hænder, at jeg udskifter min vanlige morgengrød med andre morgenmads-alternativer. 9/10 gange er dette alternativ bagværk i form af nybagte boller eller brød. Jeg er fuldstændig pjattet med hjemmebag, og især hvis det er akkompagneret med et godt lag tandsmør og en stor kop kaffe. I skrivende stund sidder jeg faktisk med en ristet bolle med smør, og hvis du har lyst til at gøre mig kunsten efter, så kig nedenfor.