Bananpandekager uden mel og sukker

bananpandekager uden mel og sukker med 3 ingredienser

Denne opskrift på bananpandekager er nok den mest simple pandekageopskrift, du nogensinde kommer til at lave. Pandekagerne er simpelthen så nemme lige at bikse sammen, og så er de både sunde og smager skønt. Der er ikke et øje tørt, og de er endda også gode kolde, så man kan snige dem med i børnenes madpakke som et sødt indslag, uden at de opdager, at de faktisk spiser banan, æg og havregryn. Alle jeg har serveret dem for har været vilde med dem, så mon ikke du også bliver det?

Bananpandekager med tre ingredienser

Succeskriterier:

  1. MEGET modne bananer. Der er intet sødemiddel i pandekagerne, så for at de blive lækre og søde skal du bruge bananer som er bløde og måske endda brune, så de søder en masse.
  2. Steg i smør. Har du en bad-ass pande, som ikke behøver fedtstof, kan du formentlig stege dem uden, men smør giver en skøn smag til pandekagerne.
  3. Havregrynene skal blendes helt til mel!
bananpandekager uden mel og sukker med 3 ingredienser

Sunde bananpandekager

Jeg påstår ikke, at jeg med denne opskrift er specielt nyskabende eller nytænkende. Det er ikke ligefrem tilfældet, men jeg deler den alligevel, fordi det er en sikker vinder hver gang. Jeg laver dem rigtig ofte, når jeg har nogle bananer, som er ved at blive for gamle, og derfor fortjente mit bud på bananpandekager at se dagens lys her på bloggen. Det er i hvert fald den samme opskrift jeg bruger med stort velbehag hver eneste gang. 

Ps. hvis du er vild med bananpandekager, kan du med fordel også prøve mine bananvafler!

God fornøjelse venner ♥

Find opskriften på bananpandekager uden mel og sukker her:

bananpandekager uden mel og sukker med 3 ingredienser

Bananpandekager uden mel og sukker

3,94 fra 16 stemmer
Antal: 3 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

  • 3 modne bananer ((gerne meget modne, så er de sødere))
  • 5 æg
  • 50 g havregryn
  • 1 nip salt
  • Evt. lidt bagepulver
  • Evt. lidt kanel, vanilje eller kardemomme
  • Smør til stegning

Instruktioner

  • Blend havregryn til fint mel med en stavblender
  • Mos bananerne grundigt (jeg bruger stavblender) og pisk æggende i
  • Når massen er luftig hældes havremelet i og massen piskes lind
  • Varm en pande op på middel varme, og steg bananpandekagerne i smør
  • Vend pandekagerne når de bobler og er blevet en smule faste på overfladen
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

 
3,94 from 16 votes (15 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
18 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments