5-kornsgrød med æblekompot og figner

5-kornsgroed-med-aeblekompot-skyr-og-pekannoedder

Jeg er for nyligt begyndt at koge (og spise) denne 5-kornsgrød om morgenen. Det er en god måde at variere sin morgengrød på, og samtidig er det perfekt, hvis man har en 5-kornsblanding til overs, man ellers ikke lige vidste, hvad man skulle stille op med. Hvilket var tilfældet hos mig – og grunden til at idéen her opstod.

5-kornsgrød med topping fra gåturen

Jeg har spist denne grød (samt dertilhørende topping-kombination) til morgenmad den sidste uges tid. Grøden smager virkelig dejligt, og har massere af bid fra kernerne, hvilket jeg personligt er helt vild med. De fleste dage har jeg spist grøden med friske figner, skyr, æblekompot og pekannødder på toppen. Flere af dagene suppleret af brombær og æble, fordi jeg ofte går forbi både æbletræer og brombærbuske på min daglige morgengåtur. Det er simplethen så hyggeligt at variere toppingen alt efter hvad gåturens frugtkammer har at byde på, og grøden her kan spises med alverdens slags topping. Måske du kan finde nogle gode idéer her eller her.

5-kornsgroed-med-aeblekompot-skyr-og-pekannoedder

Grød på 5-kornsblanding og manglende tid

Når tiden er knap synes jeg det er virkelig rart med rutiner på morgenmadsfronten. Jeg laver ofte én eller to slags topping søndag eftermiddag, så jeg er sikker på, at min morgenmad bliver lækker resten af ugen – lige meget om jeg har travlt eller ej. Den tid, jeg bruger på at lave det, er godt givet ud, når det er i bytte for nem og lækker morgenmad resten af ugen.

Mine go to opskrifter i den forbindelse er: pæremarmelade, ingefærkaramelbærkompot, sukkerfri nougat nøddesmør, dadelkaramel eller hasselnøddesmør.

5-kornsgroed-med-aeblekompot-skyr-og-pekannoedder

 

Find opskriften på 5-kornsgrød her:

5-kornsgroed-med-aeblekompot-skyr-og-pekannoedder

5-kornsgrød

4,80 fra 5 stemmer
Antal: 1 person
Forberedelse2 minutter
Tilberedelse8 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

Grød

  • ½ dl grovvalsede havregryn
  • ½ dl 5-korns-blanding
  • 1 dl vand
  • 1 dl mælk
  • 1 nip salt
  • Evt. 1 nip stødt ingefær/eller revet frisk

Idé til topping

  • 1 stor spsk Æblekompot
  • 1 spsk Skyr
  • En håndfuld efterårsfrugter: f.eks. friske figner og æble
  • Lidt ristede pekannødder

Instruktioner

  • Kom alle grødens ingredienser i en gryde og kog op på middel varme. Rør løbende, indtil grøden får en cremet konsistens. 
  • Anret grøden i en skål og top med din favorit-topping. Ovenstående idéer kan anbefales.

Noter

Tip! Hvis du ikke er til en grød med meget bid, så læg 5-kornsblandingen i blød natten over, så er kernerne blødere, når de koges med i grøden om morgenen.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram

4,80 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments