Nøddesmør med pekannødder og valnødder

Opskriften på nøddesmør med pekannødder indeholder reklamelinks markeret med *

Nøddesmør med pekannødder og valnødder

Pekannøddesmør

Eyyyy, hvis jeg var dig lige nu, så ville jeg smutte ud i køkkenet med det samme og gå i gang med denne (nemme) opskrift på nøddesmør med pekannødder. Det er der en meget simpel grund til, og nu skal jeg sige dig hvorfor:

Denne nøddesmør med pekannødder og valnødder emmer af efterår, og smager fantastisk som topping på alt lige fra varm grød og skyr til pandekager og vafler. Nøddesmørens krydderier bidrager også med et lille strejf af julestemning, og det er jeg personligt helt vild med.

Jeg har efterhånden lavet nøddesmør mange gange, og lige nu er mine favoritter hasselnøddesmør og denne nøddesmør med pekannødder.

Nøddesmør med pekannødder og valnødder

Hvis du ikke er til kanel og kardemomme, kan krydderierne sagtens udelades, men nøddesmøren vil mangle lidt hygge – I tell you.

Find opskriften nøddesmør med pekannødder og valnødder her:

Nøddesmør med pekannødder og valnødder 1

Nøddesmør med pekannødder og valnødder

5 fra 3 stemmer
Antal: 1 lille glas
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 100 g valnødder*
  • 100 g pekannødder
  • 1/2-1 tsk groft salt/flagesalt
  • 1 tsk kanel
  • Et nip kardemomme
  • 1 spsk kokossukker* ((eller alm. sukker))

Instruktioner

  • Varm ovnen op til 150 grader og beklæd en bageplade med bagepapir
  • Kom valnødder og pekannødder på bagepladen og rist dem i ca. 15 min (til de er gyldne)
  • Nødderne kommes i en kraftig fodprocessor (eller minihakker) sammen med de resterende ingredienser og blendes
  • Blend indtil massen er blød og cremet som set på billede 2. Det tog min maskine ca. 10 min. Skrab siderne løbende, så hele massen bliver godt cremet
  • Opbevares uden for køl. Hvis man er længe om at komme igennem glasset, kan det med fordel sættes på køl, men konsistensen er bedst uden for køl
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

 

5 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
5 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments