Mandelgrød med kanelsmør, blomme og skyr

Mandelgrød med kanelsmør, blommer og skyr

Mandelgrød med kanelsmør, blommer og skyr smager fantastisk. Intet mindre. Mandelmælken gør grøden cremet, de grovalsede havregryn og mandlerne giver grøden et skønt bid, og toppingen fuldender oplevelsen. Jeg glæder mig allerede til at spise mandelgrøden til morgenmad igen i morgen!

Læs også: havregrød med bagte blommer eller havregrød med karamel, æblekompot og ristede mandler

Mandelgrød med bid

Hvis der er noget, som jeg slet ikke er vild med, så er det når grød bliver ligesom babymos, og når alt bliver blødt i blødt. Jeg tror ærlig talt, at konsistensen er grunden til at mange mennesker er skeptiske omkring grød. Netop af den grund koger jeg altid min grød på grovvalsede gryn, og topper den ofte med et sprødt element, så den får en god tekstur, og ikke blot en god smag. I denne mandelgrød har jeg også tilført grofthakkede mandler til grøden, og sammen med smagen fra mandelmælken, så får man faktisk lidt associationer til ris a la mande. Dét er lækkert og langt fra babygrød, det vil jeg godt garantere!

Mandelgrød med kanelsmør, blommer og skyr

Inden du scroller helt ned til opskriften, har jeg lige samlet et par idéer til hvordan mandelgrødens topping kan varieres:

  • Pistacienødder og jordbær
  • Æble og dadelkaramel
  • Ristede hasselnødder, pære og kanelsmør

Find opskriften på mandelgrød med kanelsmør, blommer og skyr her:

Mandelgrød med kanelsmør, blommer og skyr

Mandelgrød med kanelsmør, blommer og skyr

5 fra 5 stemmer
Antal: 1 person
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse8 minutter
I alt13 minutter

Ingredienser

Grød

  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • 1 lille håndfuld mandler
  • 2 dl mandelmælk
  • 1 nip salt

Kanelsmør

  • 2 tsk smør
  • ½ tsk honning
  • ¼ tsk kanel

Resterende topping

  • 1 blomme ((skåret i skiver eller tern))
  • 1 spsk fraiche eller skyr

Instruktioner

  • Hak mandlerne groft, og kom så alle grødens ingredienser i en gryde, og kog den på medium varme. Når grøden koger skrues ned på lav varme. Kog grøden under hyppig omrøring
  • Imens grøden koger laves kanelsmøren og blommen klar. Kanelsmøren laves ved at røre alle ingredienserne grundigt sammen, imens blommen skæres i skiver eller tern
  • Når grøden er færdigkogt toppes den med en klat fraiche, skiver af blomme samt kanelsmøret
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

Abonner
Giv besked om
2 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments