Kirsebærkompot med vanilje

Kirsebærkompot med vanilje

Hvis der er noget ved sommeren jeg elsker, som i ELSKER, så er det kirsebær. Både som snack, i kirsebærsovs, og nu også tryllet om til den skønneste kirsebærkompot. Kirsebær er i sæson lige nu, så det er med at udnytte dem, imens de er solmodne og lækre. Jeg har i hvert fald tænkt mig at spise min del, indtil der ikke er flere på træerne!

Friske kirsebær i kompot

Som jeg også berettede i forgårs, så sås jeg i sidste uge med min veninde Anna (som blogger her). Da jeg viste hende rundt i Odenses gamle bydel, kom vi forbi grønsagstorvet, hvor vi faldt over den største kasse med friske og søde kirsebær/moreller. Manden i boden tilbød os at smage, hvilket endte ud i, at vi altså måtte have en pose med hjem.

Kirsebærkompot med vanilje

Efter at have gået rundt i Odense hele dagen, blev vi enige om, at de skønne bær, som vi havde båret rundt på hele dagen, måtte trylles om til en kirsebærkompot.

Kirsebærkompotten er sød og lækker, og har en dejlig smag af kirsebær. Den minder lidt om kirsebærsovs,  og er helt perfekt ovenpå en bolle med ost, grød eller vafler. Især sammen med ingefærkaramelkold grød, har vi erfaret. Den opskrift skal jeg nok dele med jer snarest!

Kirsebærkompot med vanilje

Find opskriften på kirsebærkompot med vanilje her:

kirsebærkompot med kardemomme

Kirsebærkompot med vanilje

4,67 fra 3 stemmer
Antal: 1 glas
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • 450 g søde kirsebær/moreller
  • 1 tsk vaniljepulver ((eller kornene fra 1/2 vaniljestang))
  • 1 spsk sukker
  • 2-3 spsk citronsaft
  • Evt. lidt mandellikør eller 1 nip stødt kardemomme

Instruktioner

  • Start med at halvere kirsebærene og fjern stenene
  • Kom kirsebærene i en gryde sammen med vaniljepulver, sukker, citronsaft og evt. mandellikør eller kardemomme, og lad det simre i 15 minutters tid
  • Lad kirsebærene koge lidt ud, og mas dem evt. en smule med en gaffel, alt afhængig af hvordan du foretrækker konsistensen
  • Smag kirsebærkompotten til og lad den køle ned inden du hælder kompoten på skoldede glas
  • Kirsebærkompotten opbevares på køl
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram

Abonner
Giv besked om
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments