Koldhævede grødboller – svampede og lækre!

Koldhævede grødboller - svampede og lækre!

Normalvis er jeg mest til sprøde boller med en sej midte, men min kæreste er mere til, når de er mere svampede konsistensen. De her boller er ved at få mig overbevist om, at blødere boller kan være en hård konkurrent til dem med sprød overflade!

I skrivende stund har jeg bagt disse koldhævede boller to gange. Begge gange med lige meget succes. Jeg har længe vidst, at man kunne bage boller med resterne af sin havregrød, men jeg fik af en eller anden grund ikke lige taget mig sammen til at give mig i kast projektet. Det har en lang påskeferie endelig skabt tid til, og nøøøj, hvor blev de bare fantastisk gode. De er helt anderledes end de boller jeg normalt bager, men disse koldhævede grødboller er kommet for at blive. Grøden giver dem nemlig den lækreste svampede konsistens, og det er vi flere herhjemme, som er helt tosset med!

Grødboller med lang holdbarhed

Desværre forholder det sig tit sådan med nybagte boller, at de ikke holder sig lækre mere end højst et par dage. Ofte kan de redes med en tur på brødristeren, men det er altså bare ikke det samme som når de er nybagte. Heldigvis har disse grødboller slet ikke det problem. Jeg vil vove den påstand, at det er de perfekte boller til madpakken, fordi de holder sig fugtige og gode i mange dage, hvis bare de er opbevaret i en tætlukket pose.

Nuværende situation: det er 5 dage siden, jeg bagte denne batch boller, og de er STADIG fantastisk gode og fugtige. Dét synes jeg faktisk er lidt af en bedrift!

Koldhævede grødboller - svampede og lækre!

Grød i koldhævede boller?

Det må siges at være det nye. Okay, måske ikke specielt nyt, men nyt for mig, og i hvert fald mega smart! Grøden giver massere af fugtighed til bollerne, og er helt sikkert en stor grund til at bollerne kan holde sig lækre så længe! Man kan sagtens lige koge en portion havregrød, køle den helt af og komme i, eller man kan bruge resterne af grøden fra dagen før.

Jeg elsker konceptet med koldhævede boller, som ikke har brug for røremaskine. Det bliver simpelthen ikke nemmere, når man kun skal bruge 10 min om aftenen på at røre dem sammen, sætte dem på køl, og så er de klar til at blive bagt og komme på morgenbordet dagen efter.

Spis f.eks. grødbollerne til frokost sammen med tunsalat eller rygeostsalat.

Koldhævede grødboller - svampede og lækre!

Find opskriften på koldhævede grødboller her:

svampede groedboller havregroedsboller

Koldhævede grødboller

4,12 fra 35 stemmer
Antal: 10 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

Grød

  • 2 dl grovvalsede havregryn
  • 2 dl vand
  • 2 dl mælk
  • Et nip salt

Bolledej

  • 15 g gær (+ ca. 3 spsk vand til opløsning)
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk honning
  • 50 g speltkerner
  • 50 g solsikkekerner
  • 100 g revet gulerod
  • 1 portion nedkølet grød ((ca. 430g grød))
  • 100 g hvedemel
  • 150 g fuldkornshvedemel

Derudover

  • En skål grovvalsede havregryn til at vende bollerne i inden bagning

Instruktioner

  • Hvis ikke du har rester af havregrød skal denne koges først og derefter sættes på køl
  • Vand og gær grundigt sammen til gæren er opløst (jeg brugte bare en ske. Røremaskine er ikke nødvendig)
  • Tilsæt salt og honning og rør indtil honningen er en del af massen
  • Tilsæt herefter speltkener, solsikkekerner, revet gulerod, nedkølet grød, hvedemel og fuldkornsmel, og bland godt sammen. Konsistensen skal være ligesom en tyk grød. Melmængden kan variere alt efter mærket, så spæd til, hvis den mangler!
  • Kom skålen ind i køleskabet natten over med et låg eller film på, så væsken bliver nede ved bolledejen
  • Om morgenen tændes ovnen på 225 grader varmluft, og dejen sættes frem på køkkenbordet
  • Når ovnen er varm formes bollerne med to spiseskeer (evt. dyppet løbende i vand), vendes i grove havregryn og lægges på en bageplade
  • Bag bollerne i 15-20 min i den forvarmede ovn
  • Tag bollerne ud af ovnen når de føles hule at banke på, og lad dem køle godt af, inden de skæres over

Noter

Melmængden varierer alt efter tykkelsen af grøden, så spæd evt. til med lidt mel, hvis dejen bliver meget tynd. Konsistensen af dejen skal være ligesom en tyk havregrød!
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

4,12 from 35 votes (32 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
20 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments