Opskriften på grød med peanutbutter indeholder reklamelinks markeret med *
Okay først og fremmest så sæt dig lige i stilhed et øjeblik og værdsæt den kæmpe klat af peanutbutter. Den er jo betagende i sig selv. Ikke sandt? Hvis du ikke er overbevist, så håber jeg at tanken om kombinationen mellem smeltende mørk chokolade, bløde skiver banan og crunchy peanutbutter kan få dig på rette køl, og overbevise dig om, at det her er en portion, du er nødt til at sætte tænderne i hurtigst muligt. Jeg skal i hvert fald snart lave den igen.
Grød med peanutbutter
Jeg lever af den overbevisning, at man aldrig skal gå ned på hverken peanutbutter eller chokolade, og takket være denne grød, så behøver du heller ikke. Det er egentlig en virkelig simpel kombinationen, og er i virkeligheden bare almindelig havregrød med dejlig topping, men den smager fantastisk.
Denne grød med peanutbutter, mørk chokolade og banan er en opskrift, jeg tit vender tilbage til, på dage hvor jeg føler mig uinspireret på morgenmadsfronten. Og hvad er grunden så til det? Ja den såmænd uhyre simpel: en cremet havregrød er nice, peanutbutter er nice, banan er nice, chokolade er nice og kombinationen af disse 4 ting er bare über nice, og udgør noget nær den perfekte kombination af smage – og så mætter den ufatteligt godt.
Hvis du er vild med peanutbutter, så prøv også: granola med peanutbutter, peanutbuttergrød og efterårsgrød med peanutbutter og æble.
Find opskriften på grød med peanutbutter, banan og chokolade her:
Grød med peanutbutter, banan og chokolade
Ingredienser
Grød
- 1 dl grovvalsede havregryn
- 1 dl mælk
- 1 dl vand
- Et nip salt
Topping
- 1 spsk peanutbutter*
- ½ banan
- 10 g chokolade
- Evt. lidt kanel
- Evt. lidt kokossukker*
Instruktioner
- Kom alle ingredienserne til grøden i en gryde og sæt blusset på middel-høj varme. Når grøden koger skrues ned på lav varme. Rør rundt løbende
- Når grøden er færdigkogt toppes den med peanutbutter, banan, chokolade og evt. kokossukker og kanel
Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.