Opskriften på grød med karamelliserede bananer indeholder reklamelinks markeret med *
Denne opskrift på grød med karamelliserede bananer har i flere år været (og er stadig) min yndlings grød… og det siger altså ikke så lidt for en som sådan ca. spiser grød 365 dage om året. Det er faktisk også den af mine grødopskrifter, som uden tvivl er blevet lavet flest gange af jer, og det er ikke uden grund. Den smager viiiirkelig bare godt. Som i virkelig godt.
Karamelliserede bananer på grød
Søde karamelliserede bananer og sprøde pekannødder er en af mine yndlings grød-toppings. Den cremede grød er helt fantastisk morgenmad, og har ofte fået mig op på morgener, hvor jeg faktisk helst bare gerne ville vende mig om og sove videre.
Det er faktisk ofte denne grød, jeg inviterer folk på, hvis de spiser grød hos mig for første gang. De skal de jo gerne blive bare lidt imponeret, når nu jeg har en blog med overvægt at opskrifter på netop grød.
Er du vild med karamel? Prøv f.eks. mine opskrifter på cremet karamel af kondenseret mælk eller sundere saltkaramel.
Find opskriften på grød med karamelliserede bananer her:
Grød med karamelliserede bananer
Ingredienser
Grøde
- ½ dl perlebyg*
- 2 dl havregryn
- 2 dl mælk
- 2 dl vand
- Et nip salt
Karamelliserede bananer
- 1,5 banan ((gerne alm. gul, ikke meget moden eller umoden))
- 20 g pekannødder
- 1 spsk smør
- 4 spsk kokossukker* ((kan erstattes af brun farin eller alm. sukker))
- 4 spsk zero topping salted caramel* ((Alle slags sirup kan bruges, men denne fungerer virkelig godt))
- Et nip kanel
Instruktioner
- Aftenen før dækkes perlebyg med vand og sættes på køl natten over. Det giver et dejligt bid til grøden, men hvis du bare gerne vil lave den med det samme, så spring blot perlebyg over.
- Om morgenen hældes vandet fra, og perlebyg og de resterende ingredienser til grøden koges op (rør rundt løbende!)
- Imens grøden koger laves de karamelliserede bananer
- Start med at skær bananerne i skiver og hak pekannødder groft
- På en pande smeltes smør og kokossukker sammen.
- Når det er smeltet sammen til en små-tyk flydende masse tilsættes sirup og kanel.
- Lad massen boble et øjeblik og tilsæt derefter bananskiver og pekannødder, og lad det stege til bananerne har suget karamellen, og vend dem så. Kan evt. vendes et par gange, så alt karamellen siver ind!
- Når bananerne er blevet lækre og helt karamelliserede kommes de på grøden. Hvis der er "sirup" tilbage på panden, kan den med fordel hældes med!
Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.