Drømmekagegrød – drømmekage til morgenmad!

Opskriften på drømmekagegrød indeholder reklamelinks markeret med *

Drømmekagegrød - drømmekage til morgenmad!

Drømmekagegrød er en af mine bedste idéer til dato, hvis jeg selv skal sige det. Basen er egentlig bare en konventionel havregrød tilsat vanilje, chiafrø og banan, mens kokostoppingen er den sande vinder her, som virkelig løfter havregrøden til nye højder.

Drømmekage til morgenmad

Jeg har igennem hele min barndom været helt tosset med drømmekage, og jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har bagt (og spist) den klassiske kage i løbet af min folkeskoletid. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg slet ikke vil kunne styre det, hvis jeg bager en hel bradepande med drømmekage, hver gang lysten byder sig. Istedet har jeg transformeret kagen til en grødopskrift, så jeg kan få en følelse af at spise drømmekage hver morgen. Og lad mig bare sige det, som det er: den er klart et forsøg værd.

Er du glad for morgenmad som giver dig en dessert-feeling? Prøv også grød med karamelliserede bananer!

Find opskriften på drømmekagegrød her:

Drømmekagegrød - drømmekage til morgenmad! 1

Drømmekagegrød

4,56 fra 18 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse12 minutter
Tilberedelse8 minutter
I alt20 minutter

Ingredienser

Grød

  • 2 dl grovvalsede havregryn
  • 2 dl mælk
  • 2 dl vand
  • 2 tsk chiafrø*
  • Et nip vaniljesukker
  • Et nip salt
  • Evt. 1/2-1 moden banan

Drømmekagetopping

  • 20 g smør
  • 20 g mælk ((alm. eller kokosmælk))
  • 20 g kokosmel*
  • 20 g kokossukker*

Instruktioner

  • Alle ingredienserne til grøden kommes i en gryde og koges op på middel varme. Rør rundt løbende.
  • Imens grøden laves, smeltes smøren til drømmekagetoppingen i en anden gryde.
  • Når smøren er smeltet tilsættes de resterende ingredienser, og der røres rundt indtil konsistensen er som toppingen på en drømmekage.
  • Når grøden er kogt færdig kommes toppingen ovenpå, og grøden spises!
    Det kan være en god idé at tilføje noget frisk syrligt frugt som modspil til den søde grød. 

Noter

Man kan aldrig få for meget drømmekagetopping vel? Dobbel opskriften på toppingen op, hvis samvittigheden tillader det 😉
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

 

Har du prøvet en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram.

4,56 from 18 votes (17 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
27 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments