Slow juice med gulerod, pære og ingefær

Slow juice med gulerod, pære og ingefær 1Opskriften på slow juice med gulerod, pære og ingefær er udarbejdet i samarbejde med Kitchen One, og indeholder reklamelinks markeret med *

slow juice med gulerod, pære, rødbede, citron og ingefær

slow juice med gulerod pære og ingefær

Team Slow Juice

Jeg synes virkelig, at et glas juice er en fantastisk start på morgenen. Det gælder især, når den er lavet med præcis de ingredienser, jeg bedst kan lide. Og så er det altså bare noget helt andet at lave den selv, end det er at drikke juice fra karton.

Jeg har for nyligt teamet op med Kitchen One*, og lavet den skønneste opskrift på friskpresset slow juice. Kitchen One  forhandler forskelligt køkkenudstyr, og gav mig muligheden for at eksperimentere med en af deres slow juicere. Det var lige, hvad jeg manglede i mit køkken og i bloggens univers! Win!

Juicen her indeholder gulerod, rødbede, pære, citron og ingefær, og smager ganske enkelt fantastisk. Lige i tide til forårets ankomst! Så må vi håbe, at juicen snart kan akkompagneres med forårsvejr i stedet for sibirisk kulde. Jeg krydser fingre!

Jeg har på nuværende tidspunkt været i besiddelse af en Witt by Kuvings C9600 Slow Juicer* i 2 ugers tid, og jeg er ellevild over erhvervelsen! Bekendtskabet til min nye juicer er ikke et, jeg slipper lige foreløbigt. Den har fået sit eget spot på mit køkkenbord, og nu regner jeg med at give maskinens garanti kamp til stregen ved at juice derudaf.

slow juice med gulerod pære og ingefær

slow juice med gulerod pære og ingefær

Hvis I følger med i mine Instagram-stories, så ved I måske, at jeg for nyligt spurgte ind til, hvilke juicere I kunne anbefale. For mig var det en jungle at afgøre forskellen på en slow juicer og en almindelige juicer, og hvorfor man egentlig skulle vælge den ene frem for den anden. Jeg kiggede Kitchen One’s sortiment af slow juicere* igennem, og valgte den, som flest af jer, har anbefalet. Det var så rart at få anbefalinger, for jeg fik virkelig valgt den helt rigtige!

Slow juicer kontra alm. juicer

Jeg har lånt min svigermors almindelige juicer og afprøvet for at kunne sammenligne forskellen på en almindelig og en slow juicer. En slow juicer kværner frem for slynger, og får derfor meget mere saft ud af ingredienserne. Min nye Witt by Kuvings C9600 Slow Juicer* er en kraftkarl uden lige, og har et stort rør, så man ikke behøver skære ingredienserne i små stykker, inden de juices. Maskinen klarer alt arbejdet, hvilket betyder: mindre forberedelse og mere tid til at nyde synet af de gyldne dråber, den producerer. En slow juicer kan desuden også juice bløde frugter, mandler og andre ting som blev frarådet i manualen til den almindelige juicer.

På trods af sin saft og kraft larmer juiceren ikke, og jeg kan derfor lave juice selv kl. 7 om morgenen, hvor jeg normalvis ville have sparret mine overboer! Dét er luksus, når man har brug for lidt ekstra vitaminer inden dagen skydes i gang.

Slow juice med gulerod, pære og ingefær 2

Jeg kan bundærligt og med juice-skum på læben anbefale en Witt by Kuvings C9600 Slow Juicer*. Hvis du også synes juicer-markedet er en jungle, så kan den omtalte juicer købes lige her*, og er i hvert fald et glimrende bud på en god en af slagsen!

Find opskriften på slow juice med gulerod, rødbede, pære, citron og ingefær her:

juice med gulerod, pære, rødbede, citron og ingefær

Slow juice med gulerod, rødbede, pære, citron og ingefær

4,17 fra 12 stemmer
Antal: 4 store glas
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse2 minutter
I alt12 minutter

Ingredienser

Juice

  • 5 gulerødder
  • 1 rødbede
  • 3 pære ((mine var hårde, ikke bløde))
  • 1 citron
  • 2x2 cm ingefær

Servering

  • Isterninger
  • Evt. myntestilk som på billedet

Instruktioner

  • Start med at skylle alle ingredienserne
  • Skær den bitre skræl af citronen med en kniv og fjern eventuelle kerner
  • Gør de resterende ingredienser klar, og skær dem ud, hvis din juicere ikke kan klare dem hele
  • Juice dine ingredienser (efter anvisning på din maskine)
  • Nyd juicen kold (gerne med isterninger i)

Noter

Fif: hvis du ikke har isterninger, kan du opbevare dine ingredienser på køl inden, så de er koldere.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.
4,17 from 12 votes (12 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
4 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments