Peanutbuttergrød med bananis

Peanutbuttergrød med bananis

Peanutbuttergrød med bananis på toppen, lyder det ikke næsten for godt til at være sandt? Det behøver det ikke at være, for den tager faktisk ingen tid at lave, men føles alligevel lidt ekstra luksus at sætte tænderne i om morgenen. Bananisen laves, imens grøden koger, og wupti, så er der morgenmad!

Idéen til denne grød fik jeg faktisk for 2-3 år siden, men så glemte jeg alt om den igen, indtil jeg fik kigget tilbage i arkiverne, og måtte konstatere, at den altså måtte have sin egen plads på bloggen! Der er nemlig noget ret lækkert ved at den kolde og søde bananis står i kontrast til den varme og lidt salte grød. Det er i hvert fald ikke en opskrift, som kommer til at gå i glemmebogen herhjemme en gang til!

Prøv også bagt grød med peanutbutter, banan og bær eller grød med peanutbutter, mørk chokolade og banan.

Find opskriften på peanutbuttergrød med bananis her:

Peanutbuttergrød med bananis 1

Peanutbuttergrød med bananis

5 fra 2 stemmer
Antal: 1 person
Forberedelse7 minutter
Tilberedelse8 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

Grøden

  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • 1 dl mælk
  • 1 dl vand
  • 1 tsk hørfrø
  • 1 tsk chiafrø
  • 1 spsk peanutbutter
  • Et nip salt
  • Evt. et nip kanel og/eller vanilje

Topping

  • 1 lille frossen banan ((skåret i stykker, inden den fryses))
  • 1 spsk peanuts
  • 1 tsk kakaonibs
  • Evt. 1/2 tsk kanelsukker

Instruktioner

  • Kom alle ingredienserne til grøden i en gryde og kog op på middel varme. Rør rundt løbende.
  • Imens grøden koger hakkes peanuts groft, og bananen laves til bananis i en minihakker. Dette gøres ved at komme de frosne bananstykker i minihakkeren, og blende indtil massen bliver cremet. Der skal ikke væske til - blot tid!
  • Top grøden med lidt ekstra kærlighed og spis, imens den er varm!

Noter

Bananisen kan fint erstattes af bananskiver, men det giver naturligvis ikke helt samme udtryk.
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.

Har du prøvet at lave en af mine opskrifter? Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag #groedgrisen eller #grødgame på jeres billeder på instagram

5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
2 Comments
Nyeste
Ældste
Inline Feedbacks
View all comments