Med en grydeske eller piskeris (håndkraft) opløses gær og honning i vandet.
Rist hasselnødderne på en varm tør pande, afskal dem og hak dem groft.
Riv pærerne groft på et rivejern, pres dem for væske og kom ned i skålen til vandet sammen med mysli, yoghurt, hasselnødder, tranebær og stødt kardemomme.
Rør godt rundt og rør herefter melet i, og til sidst salt. Rør dejen grundigt sammen.
Dejen sættes på køl natten over (enten med film eller låg over, så fugten holdes inden i skålen).
Om morgenen
Om morgenen varmes ovnen op til 225 grader (varmluft).
Bolledejen tages ud af køleskabet, og bollerne placeres på en bageplade. Det er nemmest hvis man former bollerne med to skeer dyppet løbende i vand, eller hælder dejen ud på køkkenbordet og anvender en dejskære.
Bollerne bages i den forvarmede ovn i ca. 13-15 min til de er gyldne og lyder hule, når man banker på undersiden. Hold godt øje med bollerne undervejs.
Lad bollerne køle en smule af på en bagerist, inden de skæres over og nydes med smør på!
Har du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller tag @groedgrisen eller #groedgrisen på dine billeder på instagram.